Vælg en side

Session 3/13

Side 1/5: Stimuleringens betydning for hjernens udvikling

Stimuleringens betydning for hjernens udvikling hos spædbørn og småbørn

Kompetencer, der skal udvikles:
•  
Forståelsen for hvad forskningen har afdækket i forhold til den positive effekt af tidlig fysisk kontakt og stimulering.
•  Planlægning af hvordan fysisk stimulering bliver en del af de daglige rutiner, og hvordan dette kan understøtte hjernens udvikling – specielt for børn i alderen 0-24 måneder.
Sessionens tema:
I denne undervisningssession skal I arbejde med, hvor vigtig fysisk kontakt og stimulering er for hjernens funktion og dens udvikling hos spædbørn og småbørn.
Der vil blive givet forslag til praksis og daglige rutiner, der understøtter hjernens aktivitet.
Der vil blive givet forslag til stimulering af for tidligt fødte og sårbare babyer.

 

Sessionens mål:
Målet med denne session er at forstå vigtigheden af tidlig fysisk stimulering, og hvordan stimuleringen fremmer hjerneaktiviteten. I spædbarnets hjerne er aktiviteten lav og ustabil, og kun fysisk stimulering kan aktivere hjernen og få den til at vokse.

Mangel på fysisk stimulering og aktivitet er meget farlig, specielt for spædbørn og småbørn: det påvirker den fysiske vækst og overlevelsesrate, appetit og fordøjelse, søvnrytme, kroppens forsvar mod infektioner og parasitter samt aktiveringen af tilknytningssystemet efter fødslen.

Med udgangspunkt i denne forståelse vil I få mulighed for at arbejde med forskellige daglige praksisformer, der kan blive en del af jeres daglige rutine. I vil komme til at diskutere og planlægge, hvordan disse praksisformer kan blive en del af dagliglivet på jeres institution.

 

Vigtig information: Dette undervisningsmateriale er en ældre testversion af programmet til opholdssteder. Vi forventer at kunne offentliggøre en opdatering af materialet i indeværende år.