Select Page

Session 4/8

Side 2/5: Emne A: Opgave- og relationsorientering

Emne A: Opgave- og relationsorientering

Din og jeres opmærksomhed skifter hele tiden mellem:

Opgaveorientering: Aktiviteter med børnene og de unge eller undervisning i et stof, hvor jeres fokus er på opgaveløsning. Det kan være at undervise, at lave mad, at få børnene/de unge i seng til ordentlig tid, at gøre rent, osv. Disse ting er nødvendige for at opfylde barnets behov (mad, søvn, aktivitet) og for at skabe en naturlig rytme dagen igennem. Formålet er at skabe en dagsrytme der er forudsigelig for børn og voksne: faste spisetider, timeplan i skolen, faste tidspunkter for telefonsamtaler med forældrene, arrangere højtider eller ture, lektielæsning, etc.

Relationsorientering: Er alt hvad der har at gøre med at skabe en personlig relation: kontakt, samtaler, udveksling om tanker, følelser, ideer, sorger og glæder. At give anerkendelse når et resultat er opnået eller en ønsket adfærd er vist. At vise dine egne spontane følelser og reaktioner tydeligt når du svarer barnet eller den unge, på en måde der passer til din egen stilart.
Det kan være at tale med barnet eller den unge, smile, give en krammer, have samtaler med barnets forældre om ting de måske er nervøse for, m.m. Formålet er at skabe en tilpas personlig relation, der kan skabe tryghed og åbenhed. At fortælle en god historie eller sige noget sjovt. Det kan være at starte timen eller mødet med en runde: ”Hvordan har i det i dag? To minutter til hver af jer”. Relationsarbejde sker både i forhold til den enkelte og i forhold til gruppen.

 

ET EKSEMPEL PÅ HØJ OG LAV RELATIONSORIENTERING: RYTME OG FØLELSER 
Forskellen på de to tilgange er mest tydelig i kontakten med småbørn, men det samme gør sig gældende i samspillet med større børn og unge. I videoerne her ses en tydelig forskel mellem høj og lav relationsorientering.

Lav relationsorientering: Kvinden her arbejder på et bulgarsk børnehjem, hvor holdningen er at medarbejdere kun skal udføre det praktiske, og ikke have relationer til børnene eller stimulere dem. Hun holder derfor kun fokus på opgaven mens hun skifter ble. Hun er hurtigt færdig og går videre til næste barn. Det er tydeligt hvad manglende relationsarbejde betyder: pigen er stærkt underudviklet både fysisk og og socialt, selv om hun har fået mad nok.

Høj relationsorientering: Kvinden her skifter også ble – samtidig taler hun meget til barnet og forsøger at få barnets opmærksomhed. Hun er i stand til at afbalancere opgaven og relationen – hun færdiggør opgaven indenfor normal tidsramme og stimulerer samtidig barnet. Denne kvinde lærer dette barn koncentration, glæde, menneskelig kontakt, som er en forudsætning for senere kontakt med en lærer/pædagog.
BALANCEN MELLEM OPGAVEORIENTERING OG RELATIONSORIENTERING 

Nogle omsorgsgivere er stærkt orienterede mod faglighed og opgaver, samtidig med, at de har en høj relationsorientering, mens andre scorer højere på én af delene og lavere på den anden.

Prøv at overveje hvordan du (og i som faggruppe) selv prioriterer, og om man eventuelt kan prøve at flytte vægten indtil næste session:

 

Prøv at placere dig selv i den boks der passer bedst til din indstilling. Overvej så hvilken stilart de forskellige børn og unge på din arbejdsplads har brug for i øjeblikket. Vil du gå mere i en anden retning? Du kan også overveje hvilken af indstillingerne der præger din arbejdsplads, og om der er brug for en fælles holdningsændring.

 

Høj opgaveorientering og lav relationsorientering:

”Jeg er meget optaget af at få tingene gjort og opgaverne løst. Ikke for meget snak om følelser”.

Virker godt i korte perioder, hvis alle børn og unge er trygge og parat til at løse en svær opgave, f.eks. deltage i en skikonkurrence eller en regnekonkurrence. I længden får børn vanskeligheder hvis de ikke kan tale åbent om problemer.
(Autister der ikke forstår sociale signaler trives bedst med denne form).

Lav opgaveorientering og lav relationsorientering:

”Jeg tager ikke mange initiativer til dialog og samspil, og de løser ikke opgaverne”.

Ses hos professionelle der enten er nyansatte og har svært ved at styre gruppen, eller som føler sig udbrændte og meget stressede. Kræver støtte til den professionelle.

Høj opgaveorientering og høj relationsorientering:

”Jeg skifter mellem at skabe et godt klima hvor jeg taler med de unge, og så stille opgaver i et stykke tid, til de igen har brug for kontakt eller har det svært”.

Denne form kræver en indsats, men giver også de bedste resultater på gruppens samarbejde og motivation for at lære nyt.

Lav opgaveorientering og høj relationsorientering:

”Jeg bruger langt det meste af min tid på at tale om følelser, tanker og problemer med børnene og de unge”.

Virker bedst i den første kontakt efter placeringen, og i starten af hver time eller møde. Virker også godt hvis et barn eller en gruppe har haft en meget svær oplevelse, indtil de er kommet sig. Hvis man bliver ved for længe, bliver opgaverne ikke løst, og tidsfornemmelsen forsvinder.

”Børnene har svært ved at sidde stille, så vi bruger mange praktiske aktiviteter. Der er mange timers pædagogik og få minutters læring.”

Udtalelse fra en lærer i Grønland

GRUPPEDISKUSSION

Parvis 

2×5 minutter:

    • Hvilken stilart passer dig selv bedst?
    • Hvilken stilart er mest anerkendt på din arbejdsplads?
    • Når du ser på børnene og de unge i arbejder med: hvilken stilart har de mest brug for i øjeblikket? Er de trygge og opgaveparate, eller utrygge og med lavt selvværd?
    • Hvis nogle er trygge, andre ikke: kan du dele dem eller arbejde med dem på to forskellige måder der passer til deres behov?

Forrige
Næste