Session 4/13
Side 4/5: Tryg omsorgsgiveradfærds fem dimensionerDe fire dimensioner ved tryghedsskabende professionel adfærd
Flere forskere har undersøgt, hvad lærere og pædagoger helt konkret gør i kontakt med børn og unge, når de arbejder for at skabe en tryg relation.
Det viser sig at de hele tiden er opmærksomme på at handle i relationen med børn og unge på fire måder, der på langt sigt skaber tryghed:
1: AT VÆRE LET TILGÆNGELIG OG TAGE KONTAKT OFTE
De er opmærksomme på signalerne og svarer ofte, når barnet ønsker kontakt.De tager også tit selv initiativ til kontakt – især overfor de, der udviser utryg undvigende tilknytningsadfærd og ikke selv er opsøgende. De bruger melodiøs stemmeføring og tydelige ansigtsudtryk, der udtrykker deres følelser – man skal let kunne ”aflæse” omsorgsgiveren. De tager sig tid til at lytte til og tale med barnet og forsøger at få øjenkontakt med det. De er tilgængelige for barnet og lette at få kontakt med – både fysisk og mentalt. Hvis barnet eller den unge er ophidset, ked af det, eller søger trøst, er der en voksen i nærheden som er parat til at lægge andre ting væk og være opmærksom – uden en masse krav om en bestemt adfærd, og uden at barnet/ den unge skal vente længe. Der er simpelt hen ofte gensidig kontakt mellem voksen og barn/ ung.
Her ser I Dr. Ed Tronick’s “Still Face Experiment”. Moderen er blevet instrueret i først at være lydhør og samarbejdsvillig – så bliver hun bedt om at gøre sit ansigt udtryksløst. Prøv at lægge mærke til hvad der sker med et barns motivation og læring når moderen viser følelser og skaber en rytme i samspillet. Og læg mærke til hvordan barnet reagerer, når moderen ikke gør det.
Tænk på børn eller unge du har i dag – mange af dem har ikke oplevet en forælder der skabte interaktion, så de har svært ved at svare dig også i dag. Overvej hvordan du selv skaber rytme og viser følelser tydeligt i samspillet
2: SENSITIVITET
De agerer på en sensitiv måde, der svarer til barnets følelser og modenhed i den konkrete situation. Der er opgaver, der skal løses (madlavning, rengøring, oprydning, tandbørstning, undervisning og andre aktiviteter), men de ’læser’ samtidig barnets/den unges humør for at tilpasse løsningen af opgaverne hertil. At læse barnets stemning betyder at du er parat til at rumme hurtige skift: hvis en ung er ked af det viser du at det er forstået, hvis han eller hun er vred eller ophidset sætter du ord på det.
I denne video ser du en sensitiv omsorgsgiver. Læg mærke til, hvordan hun tilpasser sine handlinger og krav til barnets tilstand. Påklædningen gøres til en hyggelig legesituation, fordi det passer til barnets stemning i øjeblikket.
3: AT FØLE MED BARNET, IKKE SOM BARNET
De ved, at barnet har brug for en tryg voksen, der ikke lader sig ”hyle ud af den” – uanset hvordan barnet eller den unge har det. Hvis en ung er vred eller desperat, føler omsorgsgiveren med den unge, men ikke som den unge. Selvom barnet er ophidset eller vredt, bliver omsorgsgiveren det ikke. Han eller hun vedbliver med at udgøre en rolig, tryg base, der kan rumme og ikke lade sig rive med af barnets reaktioner. Omsorgsgiveren skælder ikke barnet ud eller indfører konsekvenser, men står fast og taler til barnet i en venlig og rolig tone. Et barn bliver endnu mere utrygt, hvis omsorgsgiveren også bliver vred, når barnet gør det.
Mange unge med utryg tilknytningsadfærd er ofte gode til at få de voksne til at miste kontrollen. De er ofte dygtige til at gøre vrøvl og til at afspore diskussioner. Det er nemt at falde i denne fælde. Det er vigtigt at være opmærksom på sin egen tilstand i situationen.
Eksempel:
En omsorgsgiver har bedt David om at tage opvasken. Han begynder straks at argumentere imod: ”Det gider jeg ikke. Jeg hjalp også den anden dag. Gør det selv. Jeg gider ikke gøre personalets arbejde – I får løn for at være her.”
Omsorgsgiveren oplever David som provokerende og er nødt til at gå ud og trække vejret lidt. Hun er i en situation, hvor hun begynder følelsesmæssigt at miste kontrollen, og konflikten kan let optrappes. Det betyder selvsagt ikke, at hun giver op, men snarere at hun opnår at bevare kontrollen over situationen. På den måde eskalerer aggressionerne ikke, og David får også tid til at tænke sig om. Når hun har ladet lidt tid gå og måske har talt med en kollega, kan beskeden gentages en gang til, sagligt og venligt.
At føle med og ikke som barnet betyder, at man er mere opmærksom på hvordan man selv har det, og hvordan ens egen tilstand og følelse påvirker barnet.
4: MENTALISERING – AT TALE OM TANKER OG FØLELSER
Omsorgsgiverne er interesserede i, hvad barnet/ den unge tænker og føler, og de forsøger at spejle og sætte ord på barnets følelser og tanker.
F.eks. kan en lærer til et barn i første klasse sige: ”Jeg kunne høre din mave rumle før. Det er da bare dejligt at få en portion mad, når man er sulten. Det kan jeg se, du også kan lide, kan du ikke?” Eller hvis barnet er ude og fryser. ”Hold da op, jeg mærke på dine fingre, at du er kold. Det må da være ubehageligt. Du må hellere få nogle vanter på”.
På denne måde lærer barnet at forstå, hvordan sprog og følelser hænger sammen og lærer at forstå sig selv og andre.
Den unge har ligeledes brug for at udvikle forståelsen af egne og andres følelser og intentioner – italesæt dine egne følelser, følelser du observerer hos den unge eller andre mennesker, det omgås: ”Du fortalte, at Rasmus råbte til dig at det var din skyld, da han blev smidt uden for døren i skolen i dag. Jeg så det godt, og jeg blev selv lidt rystet, han skreg jo nærmest. Hvorfor tror du, han gjorde det? Tror du, han reagerede sådan, fordi han måske var vred, ked af det eller flov? Hvordan fik du det?”