Vælg en side

Session 8/13

Side 2/3: Refleksion og tilbageblik på udviklingsprocessen

Refleksion og tilbageblik på udviklingsprocessen

I kvalitetsudvikling er der altid sejre såvel som problemer, og vi lykønsker jer med at være kommet så langt som hertil i programmet.

A. I dag vil vi se tilbage på indholdet og opgaverne i de første sessioner, I hidtil har gennemgået. Opsummer i fællesskab indholdet og hovedpointerne i de af de syv nedenstående sessioner, I indtil videre har arbejdet med.

B. Herefter skal I interviewe hinanden om arbejdet med programmet og diskutere, hvordan I kan løse problemer og hjælpe hinanden i det fælles arbejde i de næste sessioner.
NB: I B-delen er det vigtigt, at lederen deltager.

A. TILBAGEBLIK PÅ SESSIONERNES INDHOLD OG OPGAVER
Gennemgå nedenstående liste og giv korte kommentarer til hvert spørgsmål.

Gruppeaktivitet, 20 – 40 minutter

SESSION 1
I session 1 fik I informationer om programmet, og om hvordan samarbejdet skulle forløbe.
Er dette klart for enhver? Er der noget I er i tvivl om?

I interviewede hinanden for at afdække personlige erfaringer om omsorg og seperation, der kan bruges til at forstå børns reaktioner på omsorg og på adskillelse fra eller tab af omsorgsgiver.

Har I efterfølgende lagt mærke til, om der var børn, der reagerede på samme måde som I selv gjorde, da I var børn? Har I reflekteret over måden jeres egne forældre opdragede jer på, de værdier de har givet jer, og hvordan dette påvirker jeres forståelse af jeres egen rolle som omsorgsgiver?

Vi foreslog, at I lavede små videoer eller observationer af, hvad børn gør, når omsorgsgiveren forsvinder.

  • Prøvede I at gøre det?
  • Hvad fik I ud af det?
  • Opbevarer I disse videoklip/nedskrevne observationer på et sikkert sted?

 

SESSION 2
I session 2 arbejdede I med Bowlbys Tilknytningsteori:

Konceptet omkring det at søge en tryg base (Tilknytningsadfærd), og hvordan børn kun begynder at udvise Udforskningsadfærd, hvis de føler sig trygge.
  • Observerer og reflekterer I over denne adfærd i jeres daglige arbejde?
  • Har I ændret jeres egen omsorgsadfærd på baggrund af dette?
  • Fik I lavet videoer eller nedskrevet observationer af Tilknytningsadfærd og Udforskningsadfærd?

 

SESSION 3
I session 3 arbejdede I med, hvordan stimulering (eller mangel på stimulering) – specielt hos spæd- og småbørn –  kan påvirke hjernens udvikling.

  • Hvordan har dette påvirket jer i jeres arbejde med daglig stimulering og berøring af børnene, når I mader dem, forsøger at have øjenkontakt med dem, og når I bruger forskellige former for passiv stimulering (vugger, hængekøjer, etc.)?

 

SESSION 4
I session 4 arbejdede I med forståelsen af, hvor vigtigt det er at arbejde med relationen til barnet, mens de almindelige daglige arbejdsopgaver bliver løst.

  • Hvordan har dette påvirket jeres opmærksomhed på barnet i jeres daglige arbejde og rutiner?

I arbejdede også med tryghedsskabende omsorgsgiveradfærd (gensidig interaktion – at handle på en sensitiv måde – at være tilgængelig for barnet – at føle med, men ikke reagere som barnet, når det er ked af det eller udviser negativ adfærd – at være interesseret i, hvad barnet føler og tænker og at tale om dette).

  • Hvordan besluttede I jer for at arbejde med disse kompetencer og hvordan gik arbejdet mellem sessionerne?

 

SESSION 5
I session 5 arbejdede I med de tre tilknytningsmønstre, I ofte støder på hos spæd- og småbørn, der ikke har fået tilstrækkelig eller korrekt omsorg i de første to år af deres liv.

Disse mønstre er: Utryg undvigende, utryg ambivalent, og utryg desorganiseret tilknytningsadfærd.

  • Observerede I disse reaktionsmønstre i forhold til omsorgsarbejdet?
  • Benyttede I jer af anbefalingerne i forhold til barnets forskellige måder at reagere på omsorg?
  • Virkede det?
  • Er I blevet mere tolerante, forstående og reflekterende overfor børn med usikker tilknytningsadfærd?

 

SESSION 6
Session 6 handlede om, hvordan I arbejder med børn for at hjælpe dem med at komme over tab og at se dette som en personlig styrke og erfaring.
  • Benyttede I egne erfaringer med tab som parallelle fortællinger i dialogen med børn?
  • Lavede I aktiviteter, videoer og dialoger med barnet for at skabe et åbent forum, hvor børn frit kan tale om den adskillelse og det tab de har oplevet?

 

SESSION 7
I session 7 arbejdede I med, hvordan man hjælper børnene med aktivt at skabe et positivt selvbillede på trods af, at de har forskellige oprindelseskilder.
  • Fandt I måder til at hjælpe børnene med at være aktive i arbejdet med den udfordring, det er at have forskellige oprindelseskilder?
  • Hvad er jeres mest værdifulde erfaring fra denne session?
GRUPPEDISKUSSION
10 minutter

  • Er der nogen af disse sessioner, teorier eller opgaver, vi gerne vil gå igennem igen?
  • Hvordan er vores viden, værdisæt og praksis blevet påvirket af arbejdet med programmet?
B. INTERVIEW – FOR BEDRE AT FORSTÅ OG STØTTE HINANDEN I UNDERVISNINGSFORLØBET
I denne aktivitet skal I lave to interviews for at skabe klarhed over roller, relationer og fælles opbakning.
NB: Lederen deltager i denne aktivitet.

  • Start med at udpege en referent, der kan tage referat af de udsagn, gruppens medlemmer kommer med og skrive en kort sammenfatning ved sessionens afslutning.
  • Intervieweren og den person, der bliver interviewet, sidder, så alle kan se dem.
  • Hvert interview bør ikke vare mere end 10 minutter og efterfølgende kan de lyttende reflektere og kommentere i yderligere 5 minutter.
  • Intervieweren stiller spørgsmålene og giver den interviewede god tid til at tænke og besvare.
  • Lytterne bør ikke kommentere eller forstyrre interviewet.
FØRSTE INTERVIEW: EN MEDARBEJDER INTERVIEWER LEDEREN

 

  1. Hvad fik dig til at bruge Fairstarts træningsprogram?
  2. Får du opbakning, og møder du interesse fra dine overordnede i forhold til brugen af Fairstart-programmet?
  3. Hvad har programmet – indtil nu – givet dig som leder?
  4. Nævn tre problemer du som leder møder i forhold programmet – praktiske, i forhold til samarbejde eller andet.
  5. Nævn tre ting du synes, at medarbejderne gør godt i forhold til arbejdet med programmet.
  6. Nævn tre ting du mener, at medarbejderne kan forbedre i forhold til arbejdet med programmet.
  7. Nævn tre slags opbakning fra medarbejderne, der vil hjælpe dig som leder i dit arbejde med programmet.
5 minutter:
Interviewer og leder lytter uden at kommentere, mens medarbejderne reflekterer over, hvad de har hørt i interviewet.

10 minutter:
Diskuter og formuler en konklusion. Hvad er de vigtigste punkter i forhold til medarbejdernes samarbejde med lederen? Referenten skriver disse punkter ned.

Referenten skriver disse punkter ned.

ANDET INTERVIEW: LEDER INTERVIEWER MEDARBEJDERNE
  1. Hvad tænker I om at være medarbejdere, der deltager i programmet – hvad er svært, og hvad giver ny energi i sessionerne og i arbejdet mellem sessionerne?
  2. Hvordan går samarbejdet med lederen – er der nogle tiltag eller justeringer, I har brug for, fra ham/hende?
  3. Hvad er svært for jer i arbejdet med og mellem sessionerne, hvad går fint?
  4. I session 1 blev I opfordret til at hjælpe hinanden med at forstå materialet, at deltage aktivt i sessionerne og sige jeres mening, samt være aktive i arbejdet mellem sessionerne – er der noget, der gør det svært at hjælpe hinanden, forstå materialet og sige sin mening? Er der noget, der gør det svært at bruge materialet eller løse opgaver mellem sessionerne? Vær så præcis og specifik som muligt.
  5. Nævn tre problemer I, som medarbejdere, støder på i brugen af programmet – praktiske, i samarbejdet med andre deltagere, eller andet.
  6. Nævn tre ting I mener, lederen gør godt i sit arbejde med programmet.
  7. Nævn tre områder hvor I mener, lederen kan forbedre sit arbejde med programmet.
  8. Nævn tre former for opbakning lederen, der vil hjælpe jer som medarbejdere i jeres fremtidige arbejde med programmet.

 

Tak for jeres tanker og forslag!

5 minutes:
Medarbejderne lytter uden kommentar, mens lederen reflekterer over, hvad han/hun har hørt i interviewet.

10 minutes:
Diskuter og formuler en konklusion. Hvad er de vigtigste punkter leder i samarbejdet med medarbejderne? Referenten skriver disse punkter ned.

Referenten skriver disse punkter ned.

BESLUTNING OM FORBEDRINGER I FORLØBET
Referenterne skriver, hvad de har hørt, på en tavle eller lignende, mens der holdes 10 minutters pause
GRUPPEDISKUSSION OG BESLUTNING
15 minutter
Medarbejderstaben diskuterer og foreslår praktiske måder for fælles opbakning af lederen og hinanden.
Det er vigtigt, at alle er realistiske og praktiske i deres forslag.

  • Hvordan kan vi støtte lederen? Hvad har han/hun brug for?
  • Hvordan kan vi støtte hinanden? Hvad har vi som gruppe brug for?

Referenten tager notater, nedskriver beslutninger og hvem, der er ansvarlige i forhold til opfølgning af fælles beslutninger, der tages af leder og medarbejdere.