Vælg en side

Fairstart er i samarbejde med socialstyrelsen i Grønland ved at udvikle en tværfaglig uddannelse, der skal bruges i opkvalificeringen af lærere samt omsorgspersonale på børnehjem og skolehjem. Dette skal styrke børnene og de unges, læring, trivsel og dermed også fremtidsmuligheder. Kvalitetsomsorg og en styrket indsats ift. til samarbejdet mellem de voksne og professionelle omkring børnene og de unge, skal også bane vejen for en styrket relation til de forældre, der bor i bygderne, og som kun har et ringe kendskab til byens både skolehjem og skole, selvom børnenes liv allerede i en tidlig alder (12-13år) leves adskilt fra bygden.
Børnene fra især bygderne er spændt ud mellem to kulturer, hvor den ene side er en gammel fangerkultur og den anden side er et mere moderne samfund med helt andre krav til fx dagligdag og uddannelse. Da vi talte med en fanger fra en bygd om hans syn på skolegangen i Upernavik sagde han, at han syntes at børnene lærer for lidt om fiskeri. Da vi spurgte en lærer på skolen i Upernavik, hvordan børnene klarer sig i skolen når de lige kommer fra bygden, fortalte hun, at i fx matematik kunne børnene måske godt håndtere de fire regneark, men matematiske funktioner etc. kendte de almindeligvis ikke noget til.

Fairstart rejser lige nu rundt på vestkysten her i Grønland for at interviewe og samle data ind til den tværfaglige instruktøruddannelse, der skal uddanne det første hold instruktører allerede i september måned. Fairstart udvikler også træningssessioner der bl.a. fokuserer på samarbejde og læring. Vi har netop gennemført et tilsvarende samskabelsesprojekt med rigtig gode resultater i 6 afrikanske lande, derfor har vi har også store forventninger til vores nuværende Grønlandske samarbejde.