Vælg en side

I denne uge afholdt vi et startseminar for de første 23 grønlandske familiepleje instruktører.

Seminaret er en del af vores lokal tilpassede instruktøruddannelse, der er udviklet i tæt samarbejde med den grønlandske Styrelse for Forebyggelse og Sociale Forhold. I løbet af instruktørernes 6-måneders uddannelse træner de lokale plejeforældre i tilknytningsbaseret omsorg og bidrager dermed til etablering af lokale kompetencesystemer i hele Grønland.

Vi havde den store glæde at have deltagende instruktører fra 12 forskellige byer, der repræsenterede alle 5 kommuner i Grønland. Vi er glade for instruktørenes deltagelse og engagement, som gav mulighed for at udveksle erfaringer og diskutere metoder og løsninger på familieplejeområdet.

En af instruktørerne udtalte:

Uddannelsens største værdi er, at det hele foregår på vores eget sprog. Mange snakker om Grønland som om det er det værste sted at bo, fordi der er meget omsorgssvigt, men jeg syntes at vi tager mange tiltag og vi kommer til at gøre en stor forskel nu. 

Mange tak for disse ord. Til alle instruktører og vores partnere i Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold vil vi gerne sige mange tak for jeres bidrag og deltagelse. Vi ser meget frem til vores fremtidige samarbejde og til at følge jeres uddannelse og fremskridt.