Session 3/8
Side 1/9: De fire former for tilknytningsadfærdDe fire former for tilknytningsadfærd
Kompetencer, der skal udvikles:
- At genkende tryg tilknytningsadfærd hos børn og unge
- At genkende utryg undvigende tilknytningsadfærd hos børn og unge
- At genkende utryg ambivalent tilknytningsadfærd hos børn og unge
- At genkende utryg desorganiseret tilknytningsadfærd hos børn og unge
- At vide, hvordan man indgår i en relation med børn og unge, der har udviklet utryg tilknytning, og derfor ikke har tillid til voksne.
- At planlægge hvordan man vil arbejde med utrygt tilknyttede.
Sessionens tema:
I denne session kommer I til at arbejde med, hvordan man observerer og genkender tidlige tilknytningsproblemer – de viser sig som en nedsat evne til at lære og at indgå i relationer til nye voksne og jævnaldrende. Denne evne kan forbedres meget, hvis børnene i lang tid oplever tryg omsorgsgiveradfærd fra jer. Der gives forslag til hvordan I kan arbejde med relationen til utrygt tilknyttede.
Sessionens mål:
En stor del af Grønlands børn og unge har været udsat for mange tidlige belastninger: for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, alkoholskader i graviditeten, der kan påvirke hjernens udvikling, mangel på tryg omsorg fra forældre med problemer, eller mange skiftende omsorgsgivere og anbringelser.
Tilsammen kan disse risikofaktorer forårsage udvikling af utrygge tilknytningsmønstre hos børn og unge i langt højere grad, end hvad der er gennemsnitligt. Det er belastende for den måde, hvorpå de indgår i sociale relationer samt for, hvordan de håndterer samspil generelt. Det giver store vanskeligheder både for børnene, deres professionelle, og forstyrrer ofte de grupper de er i. Desværre bliver deres adfærd ikke set som det den er: et fejlslagent forsøg på at få omsorg. Derfor er det vigtig at møde dem med den holdning, uanset at deres adfærd kan virke meget provokerende.