Vælg en side

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har inviteret Fairstarts CEO, børnepsykolog Niels Peter Rygaard til at holde et oplæg ved en åben høring om anbragte børn i plejefamilier.

 

Formålet med høringen er at sætte fokus på anbringelser og anbragte børn i plejefamilier, og hvordan det kan sikres, at det enkelte anbringelsesforløb bliver en succes for både barnet, de biologiske forældre, plejefamilier, døgninstitutioner og samfundet. Formålet er også at høre forskellige bud på, hvordan det kan gøres interessant at være plejefamilie, og hvilke tiltag der kan bidrage til at forbedre plejefamiliernes arbejdsvilkår, rettigheder og uddannelse.

Niels Peter Rygaard er blevet bedt om at bidrage med sine ideer og forslag samt et kort oplæg om Fairstart Fonden.

Høringen blev afholdt onsdag den 21. marts 2018 kl. 13.00-16.00, i Landstingssalen på Christiansborg.

 

Se Niels Peter’s oplæg her – det starter klokken 14.44.