Session 9/13
Side 1/5: Kontinuitet i hverdagenKontinuitet i hverdagen
- At inspirere hinanden til at fremme kontinuitet i forholdet mellem medarbejdere og børn og unge.
- At fremme sociale relationer mellem anbragte gennem mentaliserende arbejde med inklusion, styring og fortrolighed.
Sessionens tema:
At diskutere og planlægge hvordan man kreativt kan skabe kontinuitet og dybde i relationer for at opfylde børnenes behov for tryghed og samhørighed i hverdagen. Dels via arbejde med vagtplaner, dels via systematisk arbejde med relationer imellem børnene/de unge. Hvordan kan vi – med de eksisterende rammer – skabe de bedste muligheder for at give kontinuerlig omsorg og fremme gruppetilhør for vores børn og unge?
Sessionens mål:
- At øge kontinuiteten i sociale relationer.
- At sikre de anbragte stabile relationer til medarbejdere og jævnaldrende.
I denne session kommer I til at arbejde med forståelse af to basale behov hos anbragte børn og unge: personlig, langvarig kontakt til få stabile voksne og udvikling af tilhørsforhold til en gruppe jævnaldrende.
I vil komme til at diskutere – og muligvis revidere – vagtplaner, holdninger og prioriteringer for at finde den bedst mulige balance for medarbejdere og leder. Graden af revision er afhængig af lokale overenskomster og fælles arbejdstidsaftaler samt de anbragtes behov for at have de samme omsorgsgivere omkring sig til daglig og på langt sigt.
Lederen og evt. ansvarlige for vagtplaner bør deltage i denne session.
“Organisationen indførte en række ændringer. For at komme til at virke som et familiemiljø, bruger vi ikke længere kitler, men vores almindelige hverdagstøj. Børnenes værelser var allerede hyggelige, men der er også lavet ændringer der, f.eks. bruger vi lammeskind, når vi skal skifte børnene. Vi indførte ’babyparkering’ på bestemte tidspunkter, hvor vi spreder tæpper ud på gulvet og lægger børnene på dem for på den måde at få dem til at se hinanden. Vi fik de større børn til at kigge efter de yngre, hvilket giver dem ansvar. Dette har styrket den indbyrdes kontakt.”
Medarbejderudtalelse
“Vi har valgt at fortælle børnene, at det bliver en anden person, der vækker ham/hende, end den, der lægger dem i seng. Jeg fortæller dem at, ”Jeg har brug for at tage hjem for at slappe af, så jeg kan have det rigtig godt sammen med dig i morgen. Jeg vil savne dig meget til i morgen, men jeg ved, at den anden omsorgsgiver har savnet dig og glæder sig til at have noget tid sammen med dig.” Vi løste vores problem på denne måde.”
Medarbejderudtalelse