Session 3/13
Side 2/5: Emne A: Hvorfor er fysisk stimulering så vigtig for hjernens udvikling og for tilknytning?Emne A: Hvorfor er fysisk stimulering så vigtig for hjernens udvikling og for tilknytning?
Pattedyr er født med en underudviklet og ustabil hjerne, og i begyndelsen kan hjerneaktiviteten kun udvikles og stabiliseres, hvis spædbarnet ofte stimuleres rytmisk og sensitivt med fysisk kontakt.
Studier af fødsler på hospitaler, hvor det nyfødte barn i henhold til et fastlagt skema bliver fjernet fra moderen, viser, at hun her oftere oplever følelser af skyld, usikkerhed over for forståelse og fortolkning af, hvad spædbarnet føler og har brug for samt usikkerhed i forhold til at træffe beslutninger omkring barnets pleje. Hvis den fysiske adskillelse er langvarig, kan moderen miste tilknytningen til barnet og opleve en følelse af fremmedgørelse. Udviklingen af følelsesmæssig tilknytning afhænger af fri adgang til fysisk kontakt mellem mor og spædbarn i lang tid efter fødslen.
For tidlig fødsel og fødselskomplikationer er ikke kun et problem for spædbarnets fysiske tilstand. Den skrøbelige nyfødte vil ofte blive adskilt fra moderen af medicinske grunde (kuvøse, etc.), og dette kan have en negativ effekt både på barnets hjerneaktivitet og på moderens følelse af tilknytning til barnet – barnets trygge tilknytning afhænger altså af regelmæssig fysisk kontakt.
På mange neonatale afdelinger er moderen ikke længere adskilt fra den nyfødte netop af disse grunde.
Dette er sikkert grunden til, at mennesket kunne sprede sig til over hele kloden: selv mødre med nyfødte kan gå lange distancer og derfor bevæge sig fra sted til sted.
Menneskers babyer har forholdsvis store hoveder fra fødslen, så – ligesom fx kænguruerne – er vi nødt til at føde lang tid før afkommets hjerne er i stand til at fungere på egen hånd.
Man kan sige, at der i de første ni måneder efter fødslen er tale om at “færdiggøre graviditeten uden for livmoderen”, for først mellem 9. og 12. måned opnår barnet stabil hjerneaktivitet.
Værktøjer til at sikre konstant stimulering
Mennesket har udviklet mange forskellige værktøjer, der sætter moderen i stand til at arbejde frit, samtidig med at hun har fysisk kontakt med barnet.
- Moderen bruger en stofslynge, så hun kan have barnet hængende tæt på kroppen og samtidig have begge arme fri til arbejde
- Moderen efterligner stimuleringsmønstret ’at blive båret’ ved at:
- Benytte hængekøjer, der kan gynge
- Benytte vugger, der bevæger sig
- Iføre barnet tøj, der stimulerer ligesom den fysiske ’hud mod hud’-kontakt
På denne måde fortsætter stimuleringen, selvom moderen er fysisk adskilt fra barnet og engageret i andre gøremål. Hun kan fortsætte stimuleringen ved at benytte disse værktøjer og derved opretholde barnets hjerneaktivitet. Moderen kan så at sige skabe en ”udvidet livmoder-stimulering”.
Brug billeder og video som grundlag og diskuter:
- Hvordan stimulerede dine forældre og bedsteforældre spædbørn? Blev børnene båret på kroppen?
- Brugte man andre former for stimulering, som I kan komme i tanker om? Fx stofslynger, vugger, etc.?
- Hvis I selv har eller har haft spædbørn, brugte I så nogle af disse hjælpemidler?
- Hvis I tænker på de børn, som er i jeres varetægt på institutionen, som er under et år gamle:
- Bærer I ofte børnene og holder dem tæt mod kroppen?
- Hvad sover de i?
- Hvor meget af deres vågne tid tilbringer de i en seng eller noget andet, der ikke kan vugge eller bevæge sig (som for eksempel kravlegård eller barnevogn)?