Vælg en side

Om instruktøruddannelserne

Skab fælles pædagogisk udvikling jeres arbejdsplads!

  • Mener i også at den bedste måde at hjælpe udsatte børn og unge på er at uddanne jeres medarbejdere?
  • Står i også i en travl hverdag, hvor det er svært og dyrt at opbygge et fælles teoretisk og praktisk grundlag?
  • Vil i selv udvikle jeres daglige arbejdsformer på basis af jeres erfaringer og international forskning?
  • Vil i samarbejde med os om at gøre jeres nøglemedarbejdere til inspirerende faglige udviklere for kolleger?

Fairstart Fonden tilbyder dig og din organisation et samarbejde om en række certificerede instruktøruddannelser – et værktøj til det udfordrende arbejde med at forbedre omsorgen for sårbare og anbragte børn og unge. Deltagere er professionelle med nogle års praksiserfaring og lyst til en efteruddannelse i engagerende træning af kolleger. Her kan du se videofeedback fra vores onlineklasse for danske instruktører – 18 pædagoger og lærere på en række danske opholdssteder.

 

Hvad er ideen bag Fairstart’s arbejdspladsuddannelser?

Her sender i ikke medarbejderne på kursus – det hele foregår på arbejdspladsen i spændende skift mellem vidensdeling, faglige dialoger og arbejdsplaner, der afprøves og tilpasses i jeres daglige praksis.

Fairstart’s kompetenceudvikling har bredt sig i Danmark og verden på grund af vores forandringsteori: At alle deltagere – fra daglige ledere til medarbejdere, børn og unge – selv er aktive medskabere af et trygt arbejdsmiljø, gode relationer og fælles læring. Og at alle bidrager med deres faglige og personlige livserfaringer som eksperter i deres eget liv. Det er ikke terapi, men en målrettet praktisk opbygning over 4-6 måneder af en miljøterapeutisk arbejdsplads med en klar faglig identitet.

Udsatte børn og unge kan have store følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder, der udfordrer medarbejdernes faglighed og jobtilfredshed. Vi forstår langt de fleste af disse vanskeligheder som umodne, men grundlæggende sunde og naturlige reaktioner på tab, utryghed og tidlige omsorgssvigt. Arbejdet består i at skabe et miljø af fælles viden, dialoger og praksisformer med respekt for alles grænser. Her kan energien i vrede, afvisning, håbløshed og tab af motivation gradvist omformes til en positiv selvforståelse, tryghed i relationer og grupper, og lyst til at lære.

Hvilke kompetencer får en instruktør?

I den spændende fælles læringsproces med en gruppe kolleger opnår instruktøren færdigheder i at:

  • Lære at træne og uddanne grupper af kolleger
  • Fremme bedre samarbejde og trivsel mellem omsorgsgivere
  • Bidrage til opbygningen af lokale professionelle omsorgssystemer
  • Samarbejde med andre instruktørstuderende og udføre gensidig feedback
  • Blive en del af et internationalt netværk af instruktører
  • Være medskaber af egen og andres læringsprocesser
  • Arbejde ud fra forskningsbaserede principper om tilknytningsbaseret børneomsorg

 

Online uddannelse på edX

Fairstart er den første danske organisation, som anvender edX til sine instruktøruddannelser. EdX er en veletableret platform til online uddannelse designet af MIT, Harvard og Google, og den anvendes af universiteter over hele verden. Fairstart samarbejder med IT virksomheden Edlab fra Aarhus Universitet om at designe uddannelser. Bog baseret på deres dybdegående viden om læringsstrategier og deres tekniske kompetencer har Edlab hjulpet os med at etablere og implementere instruktøruddannelsen på edX.  Du kan læse mere om instruktøruddannelsens struktur og opbygning, samt prøve en demoversion af uddannelsen her. 

I denne video fortæller Niels Peter Rygaard om, hvorfor man skal blive Fairstart instruktør: