Vælg en side

TAK FOR DIN DELTAGELSE

Mange tak for din deltagelse i vores webinar! Vi håber at det levede op til dine forventninger og at vi ses en anden gang

Du er meget velkommen til at følge os på LinkedIn eller Facebook, hvis du vil følge med i vores arbejde og holde dig opdateret om kommende begivenheder. 

Optagelse af webinaret

Har du brug for at gense webinaret? Så kan du gøre det lige her. Optagelsen er tilgængelig til og med den 05. marts.

 

De fire rammer for opvækstmiljøer

  1. Barnet skal have en langvarig tryg tilknytning til få voksne – i hjemmet, daginstitutionen og skolen.
  2. Barnet skal være accepteret medlem af en gruppe jævnaldrende i lang tid.
  3. Barnets voksne skal have viden om børns tabsreaktioner, og de skal have tæt dialog med andre voksne.
  4. Der skal være enighed om synet på barnet og anbringelsen – mellem de barnet er knyttet til, og de der tager beslutninger om hvor det hører til.

Links og artikler

Som lovet får du her en oversigt over links til artikler og forskning.  

Vil du have hjælp til at kortlægge kvaliteten i en anbringelse?

I Fairstart har vi udviklet et værktøj, der kan anvendes til at vurdere de fire relationsformer for det enkelte barn eller den unge. Resultatet vil give et klar billede af både risikofaktorer og styrker i barnets eller den unges hverdag. Samtidig kan resultatet bruges til dialog, refleksion og planlægningen af en fælles indsats, så der skabes et fælles udgangspunkt for alle involverede. 

Kunne du godt tænke dig at vi hjalp dig og dit team, afdeling eller arbejdsgruppe med at implementere værktøjet? Så kontakt os endelig på ff@fairstartfoundation.com for nærmere information. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Spørgsmål og svar

Her kan du læse svar på de spørgsmål, vi ikke nåede at besvare under webinaret.


Hvilke barriere er der oftest for at så gode indsigter som har været præsenteret i dag, ikke når frem til organisationer, styrelser og fagligheder?

Fairstart Fonden er netop skabt for at bidrage til et langt tættere samarbejde mellem de anbragte selv, deres familier, deres professionelle omsorgsgivere, forvaltninger, forskere og politikere. Disse grupper har ofte meget forskellige dagsordner og perspektiver, og den manglende lodrette dialog er en væsentlig hindring for at de mange gode intentioner og enorme investeringer ikke i væsentlig grad har ændret anbragte børn og unges livsforløb til det bedre.

Eksempelvis kan du se forskerne opponere over at politikerne ikke inddrager dem i forberedelsen til lovgivningen, og professionelle grupper og forældre gøre det samme. Derfor opstår der voldsom debat om retten til at sætte dagsordenen.

På samme måde har hver gruppe sine egne måle-og-succeskriterier for den gode indsats – men da de ikke har et fælles udgangspunkt, bliver slutresultatet ofte en masse kontrolinstanser og krav, der ikke er forbundet med det forskningen siger er det store problem og det vigtige at ændre på: de mange skift og afbrydelser i relationer, som alle børn, men i allerhøjeste grad de anbragte oplever- den direkte årsag til at deres livsudvikling er så ringe.

Fairstart’s arbejde har mest været rettet mod de lande hvor behovet er størst. Derfor bliver vi i høj grad inddraget af regeringer og NGOer i f.eks. Grønland og Afrika. Vi bliver også hørt i de organisationer jeg er medlem af – jeg har netop holdt et oplæg for FN ambassadører og organisationer, og jeg er medlem af Eurochild’s arbejdsgruppe for anbragte, den europæiske og den amerikanske psykologforenings tilsvarende grupper, m.fl.

I Danmark har jeg holdt oplæg på høringer på Christiansborg, talt med politikere der planlagde lovgivning, rådgivet Børne-og-Socialministeriet, holdt oplæg for Socialstyrelsen, de regionale socialtilsyn, m.v. Så vi gør hvad vi kan for at de anbragtes og deres professionelles ønsker og viden også når beslutningstagerne. Vi er kun én stemme blandt mange, men vi giver vores puf til en bedre sammenhæng mellem top og bund i indsatserne, så anbragte børn og unge kan møde en stabil helhed i omsorg og læring.

Spørgsmål fra en specialskole: Hvad ser i som udbyttet af værktøjet “Kvalitet i Relationer”?

Kvalitet i Relationer er et tværfagligt arbejdsredskab der er meget let at bruge.

Det giver et overblik på tværs af skole, anbringelsessted, familie og forvaltning for det enkelte barn eller ung. Deltagerne kan hurtigt bidrage til et klart billede af hvor der skal sættes ind, og hvor der er styrker i anbringelsen, og alle bliver hørt. På det grundlag kommer den vigtige dialog efterfølgende, hvor deltagerne selv finder de indsatsområder og forhandler de løsninger de selv kommer frem til.

Efter nogle måneder kan det gentages, så resultatet af indsatsen kan justeres: er det lykkedes os og den anbragte at forbedre de fire former for relationer der er afgørende for resiliens, og dermed også øget indsats i skolen?

Derudover giver brugen deltagerne en generel viden om hvad der er afgørende for alle anbragte. Det er vores erfaring fra de mange lande vi har arbejdet i. 

Vores erfaring er, at lokale tværfaglige dialoger – som man allerede ser mange steder, især i frikommunerne – er vejen frem. De skal foregå blandt de der til daglig kender barnet, forældrene og hinanden bedst. Og det er kun deres samtaler og selvstændige valg, der kan finde de bedste og mest fleksible løsninger for den enkelte anbragte – løsninger som skifter og skal justeres hele tiden. Det er også dem, der ved mest om hvad de anbragte føler, tænker, og har behov for.

Grunden til at vi udviklede “Kvalitet i Relationer” er tæt forbundet med svaret ovenfor: i min erfaring gennem mange år mangler forvaltninger og regioner specialiserede tværfaglige teams på anbringelsesområdet, der får en fælles efteruddannelse, og som har både det økonomiske og faglige ansvar fra start til slut i hver eneste anbringelse. Da amterne blev nedlagt forsvandt en vigtig ekspertise for kommunerne, og den har mange kommuner ikke kapacitet til at opbygge.  Kvalitet i Relationer er en start.

Hvilke kompetencer mener du medarbejdere og ledere på opholdssteder bør udvikle?

Opholdssteder har fortrinsvis den svære opgave at tage sig af svært ramte unge. der har været igennem mange anbringelser, eller har mentale handicap/ psykiske sygdomme. Udfordringen er at der er brug for mange fagligheder og kompetencer i sådan en mini-landsby: håndværkere, specialpædagoger, lærere, sommetider også psykologer og socialrådgiver. Det skaber en stor udfordring: behovet for efteruddannelse bliver svært at opfylde, når man skal spænde over så forskellige kompetencer. Derfor har vi afprøvet en fælles efteruddannelse sammen med fem opholdssteder i Danmark med godt resultat. Her uddannes bestemte medarbejdere som instruktører, der formidler viden og udvikler hele medarbejdergruppen i tilknytningsbaseret omsorg og læring på forlængede personalemøder. De følger uddannelsen i onlineklasser i dialog hver dag med Fairstart (se vedlagte artikel om lederens udvikling af organisationskultur). Ud over et tre dages startseminar hvor instruktøren får feedback fra andre studerende, behøver man derfor ikke sende folk ud af huset. Formålet er at sætte personalegruppen i stand til at udvikle sine egne metoder videre.

Har du yderligere spørgsmål, ris, ros eller kommentarer, så hiv os endelig i ærmet!

Kontakt Fairstart