Vælg en side
I starten af juni rejste vi til Rwanda, hvor vi holdt start-seminar for vores to nye instruktørhold. De studerende består blandt andet af SOS ansatte, social workers, undervisere og psykologer. De studerende var meget engagerede i undervisningen, og vi glæder os til at følge de cirka 50 studerende som bliver færdiguddannede Fairstart Instruktører i slutningen af december. Vi er ikke i tvivl om, at de kommer til at gøre en stor forskel for omsorgsgivere og børn rundt omkring i Rwanda.