Vælg en side

Session 1/13

Side 5/5: Arbejdsplan: Hvad skal vi gøre inden næste session?

 

Arbejdsplan: Hvad skal vi gøre inden næste session?

 

Da dette er medarbejdernes første arbejdsplan, er det vigtigt, at den ikke er for kompliceret. Det er nyt for jer, og det kræver overskud og disciplin at indføre nye praksisser. Så i første omgang anbefales det at I ”bare” observerer beboerne og lægger mærke til, hvordan de egentlig reagerer i forskellige daglige situationer. Her er nogle forslag til, hvad der kan observeres:

Spædbørn/mindre børn

  • Søger barnet nærhed og omsorg hos dig?
  • Hvor ofte bevæger barnet sig væk fra dig for at lege?
  • Hvordan reagerer børnene ved sengetid?

Større børn

  • Leger og interagerer barnet med andre børn?
  • Hvordan reagere barnet på daglige separationer (når det skal i skole/børnehave)?
  • Er barnet interesseret i at lære nye ting?

Teenagere

  • Har teenageren venskaber med jævnaldrene?
  • Er han/hun selvsikker og udadvendt, eller genert og tilbagetrukket? Eller vred og afvisende?

Medmindre reglerne forbyder det, kan I optage videoer af børnene (eventuelle optagelser er fortrolige og må ikke deles med udenforstående). Alternativ kan der tages noter.

Det er vigtigt, at det fremgår af arbejdsplanen, hvem der gør hvad hvornår. I samler op på arbejdet ved næste møde.

EVALUERING

Evaluér hvilke kompetencer I oplever at have udviklet i dag, og om der er den nødvendige åbenhed i gruppen.

Tak for jeres interesse og held og lykke med jeres arbejde indtil næste session!