Session 4/13

Opgave- og relationsarbejde

Børn og unge skal lære at etablere følelsesmæssige bånd til andre og først og fremmest omsorgsgivere, at føle sig knyttet til dem, at gøre ting sammen med dem og at interagere med andre. Ud fra den måde, hvorpå I håndterer relationsarbejde, lærer de om tryghed i samspil. De har ikke deres forældre som lærere, så de må stole på at modtage læring fra deres omsorgsgivere.

Det, som de skulle have lært af deres forældre, må de nu lære af jer. Dette kan være en tung ansvarsbyrde, men også en gave: Når det lykkes jer at give et barn eller en unge en tryg base, har det fået et positivt fundament for livet. I praksis er dette ikke en let opgave. Især ikke hvis I har ansvar for mange børn og/eller unge.

Så lad os kigge nærmere på denne opgave: Når I arbejder med børn eller unge, arbejder I hele tiden med to forskellige opgaver. 

Opgaveorientering: Aktiviteter med børnene og de unge eller undervisning i et stof, hvor jeres fokus er på opgaveløsning. Det kan være at undervise, at lave mad, at få børnene/de unge i seng til ordentlig tid, at gøre rent, osv. Disse ting er nødvendige for at opfylde barnets behov (mad, søvn, aktivitet) og for at skabe en naturlig rytme dagen igennem. Formålet er at skabe en dagsrytme, der er forudsigelig for børn og unge: Faste spisetider, timeplan i skolen, faste tidspunkter for samtaler med forældrene, arrangere højtider eller ture, lektielæsning, etc.

Relationsorientering: Er alt hvad der har at gøre med at skabe en personlig relation: kontakt, samtaler, udveksling om tanker, følelser, ideer, sorger og glæder. At give anerkendelse når et resultat er opnået eller en ønsket adfærd er vist. At vise dine egne spontane følelser og reaktioner tydeligt, når du svarer barnet eller den unge på en måde, der passer til din egen stilart.
Det kan være at tale med barnet eller den unge, smile, give en krammer, have samtaler med barnets forældre om ting de måske er nervøse for, m.m. Formålet er at skabe en tilpas personlig relation, der kan skabe tryghed og åbenhed. At fortælle en god historie eller sige noget sjovt. Det kan være at starte timen eller mødet med en runde: ”Hvordan har i det i dag? To minutter til hver af jer”. Relationsarbejde sker både i forhold til den enkelte og i forhold til gruppen.

Det er altid svært at finde balancen mellem opgavefokus og relationsfokus. Lad os kigge på disse videoer, der viser to forskellige måder at afbalancere opgaven på. I begge eksempler er opgaven den samme, men måderne, hvorpå omsorgsgiveren agerer med barnet, er forskellige. En tredje situation, kunne være, hvor omsorgsgiveren udelukkende har relationsfokus.

En tredje situation kunne være, hvor en omsorgsgiver udelukkende har fokus på relationen og næsten glemmer den praktiske opgave, hun/han er i gang med. På den anden side vil dette barn lærer koncentration, glæde, menneskelig kontakt. Så omsorgsgiveren er måske den, der lærer barnet mest omkring menneskelige relationer. De vigtigste pointer er, at relationsarbejde er meget vigtigt og bør kombineres med det praktiske arbejde. Det er her vigtigt, at man forsøger at afbalancere begge elementer. 

Balance mellem opgaveorientering og relationsorientering

Nogle omsorgsgivere er stærkt orienterede mod faglighed og opgaver, samtidig med, at de har en høj relationsorientering, mens andre scorer højere på én af delene og lavere på den anden.

Prøv at overveje hvordan du (og i som faggruppe) selv prioriterer, og om man eventuelt kan prøve at flytte vægten indtil næste session:

Prøv at placere dig selv i den boks der passer bedst til din indstilling. Overvej så hvilken stilart de forskellige børn og unge på din arbejdsplads har brug for i øjeblikket. Vil du gå mere i en anden retning? Du kan også overveje hvilken af indstillingerne der præger din arbejdsplads, og om der er brug for en fælles holdningsændring.

Lav opgaveorientering og høj relationsorientering:

”Jeg bruger langt det meste af min tid på at tale om følelser, tanker og problemer med børnene og de unge”.

Virker bedst i den første kontakt efter placeringen, og i starten af hver time eller møde. Virker også godt hvis et barn eller en gruppe har haft en meget svær oplevelse, indtil de er kommet sig. Hvis man bliver ved for længe, bliver opgaverne ikke løst, og tidsfornemmelsen forsvinder.

Parvis  – 2×5 minutter:

• Hvilken stilart passer dig selv bedst?
• Hvilken stilart er mest anerkendt på din arbejdsplads?
• Når du ser på børnene og de unge i arbejder med: hvilken stilart har de mest brug for i øjeblikket? Er de trygge og opgaveparate, eller utrygge og med lavt selvværd?
• Hvis nogle er trygge, andre ikke: kan du dele dem eller arbejde med dem på to forskellige måder der passer til deres behov?

“Jeg vælger ikke længere mellem at beskæftige mig med børnene og at udføre mit praktiske arbejde. I denne session lærte jeg at gøre begge dele på samme tid. Jeg er afslappet, og mine børn har det sjovt. På den måde kan jeg lege med børnene, og børnene kan kramme mig. De ved, at jeg vil være her for dem uanset hvad.”
Medarbejderudtalelse