Session 4/13
Side 5/5: Arbejdsplan: Hvad skal vi gøre inden næste session?Arbejdsplan: Hvad skal vi gøre inden næste session?
Arbejdsplan til at øge relationsorientering
Planlæg en daglig situation eller rutine, hvor i kan begynde med relationsarbejde. Hvem gør hvad hvornår?
Planlæg at starte en gruppeaktivitet med relationsarbejde.
F.eks.: Vi har tre unge, som ikke ser ud til at trives. Når vi starter mandagssamlingen med de unge vil vi begynde med at give 2 minutter til hver om hvordan de har det og hvad de er optagede af, og være særligt opmærksomme på de tre unge, så vi bagefter kan tale med dem individuelt.
En anden mulighed:
Vælg et enkelt barn eller en ung eller en bestemt aktivitet, hvor i vil være meget opmærksomme på at være
- tilgængelige,
- sensitive,
- ikke føle som barnet eller den unge, og
- bruge dialog om tanker og følelser.
F.eks.: Nina på 14 år er meget passiv og opgivende og virker trist. Måske har det at gøre med at hendes veninder ikke tager hende med i gruppen, at hun ikke kan klare skolearbejdet, eller at hendes mor er begyndt at drikke igen – det ved vi ikke.
Vi vil tage hende med i flere praktiske ting, og imens snakke med hende om hvordan vi kan se hun hænger med næbbet. Vi vil også lade en bestemt medarbejder tage sig af hende, der kan være alene med hende, høre hvordan hun har det, og vise hende at vi er parat til at lytte til hende. Måske lykkes det ikke første gang, men vi bliver forsigtigt ved med at kontakte hende.
FORSLAG TIL AKTIVITETER
-
- Diskuter, hvordan I kan forbedre den måde, I forholder jer til børn på (gensidig kontakt, indlevelse, osv.).
- Diskuter specifikt hvilke problemer I kan støde på, når I vil forbedre relationsarbejdet (”vi har for travlt, det er svært at implementere noget nyt, der er så mange/unge børn og så få omsorgsgivere” osv.) og diskuter, hvordan nogle af disse problemer kan overvindes.
- Diskuter hvordan gamle, negative holdninger kan være en hindring for at praktisere tryg omsorgsadfærd:
- “Mine forældre skældte mig altid ud – hvordan kan jeg undgå at gøre det samme i mit arbejde?”
- “Som professionel bør du ikke have personlige relationer til børnene”
- “Vi har ikke tid eller energi til at gøre alt det her”
- “Hvis børnene/de unge begynder at knytte sig til mig, bliver de bare kede af det, når jeg tager hjem, og det bliver jeg også”
Alle disse holdninger indeholder en smule sandhed; alligevel bør I aflægge dem, eftersom de ikke er gode for børns/unges udvikling. Det er sandt, at hvis I ikke selv fik omsorg fra jeres forældre, skal I arbejde med det at blive gode omsorgsgivere, med det kan lade sig gøre. At have personlige relationer med børn/unge og lade dem knytte sig til jer er en del af jeres professionelle job. Ja, børn/unge bliver kede af det, når I forlader dem, hvis I lader dem knytte sig til jer, men det er en del af livet og meget bedre for dem, end hvis de aldrig lærer at have personlige relationer til en omsorgsgiver. Når I arbejder med anbragte børn/unge, er I ”tilknytningsfigurer” i forældrenes sted”.
GRUPPEDISKUSSION
- ”Måske burde vi opdele vores arbejde, så vi har travlt noget af tiden, hvor vi ikke er så tilgængelige og så er der andre perioder i løbet af dagen, hvor vi viser børnene/de unge, at vi er meget tilgængelige og er parate til at give dem opmærksomhed, så børnene/de unge lærer rytmen i vores tilgængelige perioder”
- ”Vi har mange børn pr. omsorgsgiver, så nu og da vælger vi, at have alle børnene samlet i grupper. På andre tidspunkter giver vi individuel opmærksomhed til hvert enkelt barn/ung. For eksempel laver vi hver eftermiddag aktiviteter, hvor vi kan tage os af det enkelte barn/den enkelte ung, mens de andre også er der”
Tak for interessen og held og lykke med arbejdet indtil I går igang med næste session!