Session 6/13

Emne A: Alder 0-3 år

AT HJÆLPE SPÆDBØRN OG SMÅBØRN MED AT OVERVINDE TAB: AT MINDSKE VOLDSOMHEDEN I ADSKILLELSESREAKTIONERNE

Målet med jeres arbejde er ikke, at barnet skal være glad hele tiden. Hvis I gradvist kan reducere voldsomheden i barnets reaktioner på adskillelsen, har I hjulpet barnet til at reagere normalt. Fuldstændig tilbagetrækning er ikke hensigtsmæssigt, men at være lidt genert og følsom er normalt – den eneste forskel er, hvor voldsom reaktionen er. Det er ikke normalt, at barnet går i en tilstand af ekstrem panik, når I forlader lokalet, men det er helt normalt, at det græder eller bliver lidt skuffet, når det bliver ladt alene.

Her er nogle forslag, I kan bruge. Hvad der hjælper, afhænger meget af den enkelte relation mellem medarbejderne og det pågældende lille barn. Så I skal ikke forsøge at gøre “det rigtige”. Prøv at være følsomme, kombiner løsningerne på jeres egen måde og tag noter hver dag om, hvordan barnet reagerer på jeres indsats.

AKTIVITETSFORSLAG

• Diskuter mulige ændringer i vagtplanerne for at give især spædbørn de samme omsorgsgivere i dagtimerne i så høj grad som muligt. For eksempel så to omsorgsgivere er ansvarlige for en bestemt gruppe spædbørn.
• Øv de fem dimensioner af ”Tryg omsorgsgiveradfærd” (se session 4). Det er svært at arbejde med et meget tilbagetrukket eller et konstant omklamrende barn uden at blive påvirket negativt. For at holde jer selv åbne for kontakt, selvom barnet ikke reagerer normalt, bør I tale jævnligt med hinanden i medarbejdergruppen om, hvordan I har det med det.
• Brug fysisk kontakt: fysisk kontakt, forstået som babymassage eller at bære babyen på jeres krop, stimulerer tilknytningssystemets normale funktioner. Vær meget tålmodig for det kan tage måneder eller år, før barnet viser mere normal tilknytningsadfærd såsom at nyde at blive krammet, kysset, sidde på skødet eller blive nusset (se eventuelt session 3 for inspiration).
• Vær meget bevidste om at være udtryksfulde, følelsesmæssige og endda gerne overdrive jeres reaktioner, når I er i kontakt med spædbarnet. I kan se på moderen i den første del af ”Still Face Experiment” igen og lægge mærke til, hvordan hun bruger stemme og kropssprog til at involvere barnet i interaktionen.
• Vis barnet, at I er til stede, og forvent, at det har et større behov for tryghed og jeres tilstedeværelse i længere tid, end børn normalt har.
• Leg ofte gemmeleg med det lille barn. Denne form for leg vil hjælpe barnet med at håndtere adskillelse som noget glædesfyldt og sjov. Aktiviteten hjælper også børnene med at danne en “indre forældrefigur” i forhold til jer, som altid er til stede, hvilket gør barnet mindre afhængig af jeres fysiske tilstedeværelse. I kan også skjule genstande og lade de små børn lede efter dem – det hjælper også børnene til at forstå, at mennesker og ting stadig er der, selvom man ikke umiddelbart kan se eller høre dem.
• Afhængigt af barnets modenhed og forståelsesniveau: I stedet for bare at forlade barnets værelse ved sengetid, kan I lege denne leg: Børnene skal selv “sende jer væk” fra soveværelset og kalde jer tilbage, hvis de bliver bange. På den måde kan de opleve en følelse af at kontrollere adskillelsen i stedet for bare at være passivt “forladte”. I kan derefter rose dem for at være modige nok til at sende jer “væk fra soveværelset” i endnu længere tid. I kan binde en snor til jeres tøj, så børnene kan trække jer tilbage til sengen. Det er en sjov leg!

Når I har besluttet, hvordan I vil forsøge at kombinere de ovennævnte metoder, kan I skrive dem ned og også notere, hvad hvert enkelt barn reagerer mest positivt på. Brug, hvis muligt, jeres mobiltelefoner til at optage små videoklip af jeres aktiviteter og se dem igennem for bedre at kunne iagttage, hvordan børnene reagerer. Vær sikker på at optage videoerne så tæt på, at I kan se spædbørnenes ansigter og udtryk.

HVAD KAN VI FORVENTE, NÅR BØRN BLIVER ANBRAGT HOS OS FØR DE ER 3 ÅR?

Generelt har børn, der bliver anbragt før de er tre år, en tendens til at være fleksible i deres tilknytning. De fleste spædbørn vil være i stand til at knytte sig til bestemte omsorgsgivere, forudsat at de har dem det meste af tiden. Spædbørn vil meget ofte droppe det tilknytningsmønster, de har lært af deres biologiske forældre og tilpasse sig den nye primære omsorgsgiver. De har også en tendens til mere at komme til at ligne deres nye omsorgsgiver i personlighed og social udvikling end børn, der bliver anbragt i en ældre alder. Men man må give babyer og små børn lang tid at komme over tabet af de biologiske forældre, før de kan begynde at knytte bånd til jer som omsorgsgivere.