Session 4/15

Emneintroduktion B: Arbejdet med barnets trygge base – støtte til barnets udforskningsadfærd

Så længe tilknytningssystemet er aktivt, bruger barnet al energi på at søge efter omsorgsgiveren for at undgå adskillelse, og dette er meget udmattende for barnet. På den anden side skal alle spædbørn lære om adskillelse fra omsorgspersoner og forældre er nødt til også at lave andre ting. Hvordan lærer vi børnene ikke at være bange, når de er adskilt fra deres omsorgsgiver?

Omsorgsgiverne kan lære barnet, hvordan man er adskilt uden at føle angst, ved at gøre to ting:

• Omsorgsgivere kan lære barnet gradvist om adskillelse, så barnet ikke går i panik.

For eksempel kan omsorgsgiveren lægge barnet til at sove, gå væk, og, hvis barnet græder, gå tilbage og trøste det. Næste gang gør man adskillelsen lidt længere og sådan fortsætter man. Man kan se denne adfærd i børnehaver om morgenen og når som helst en forælder går fra sit barn. Til sidst er barnet ikke længere bange, når moderen går. Hvis hun går pludseligt eller skælder barnet ud, inden hun går, vil barnet blive ved med at græde og gå i panik igen og igen.

• Omsorgsgiveren lærer også barnet at huske, at hun/han er der, selv når barnet ikke kan se hende/ham.

For eksempel kan man se omsorgsgiveren lege titte-bøh eller gemmeleg med barnet. Han/hun laver sjov og går om bag en dør i kort tid og kommer så tilbage, før barnet bliver alt for bange. På denne måde lærer barnet at “hun er der, også selvom jeg ikke kan se hende”. Disse lege får barnet til at føle sig mere tryg, når omsorgsgiveren er væk i kortere tid.

Som professionel skal man være sammen med (spæd)barnet og bruge disse to metoder til at lære det om rolige adskillelser.