Vælg en side

Session 4/15

Page 5/5: Arbejdsplan: Ting der skal gøres inden næste session

Arbejdsplan: Ting der skal gøres inden næste session

  • Tag udgangspunkt i de grundlæggende ideer fra tilknytningsteorien: hvordan man udviser en tryg base adfærd som omsorgsgiver. Man kan herefter observere, om dette hjælper børnene/de unge til i højere grad en tidligere at lege, udforske og lære. Det at udgøre en sikker base mindsker stress og angst høs børnene og gør dem dermed bedre fungerende – de udforsker mere. I kan vælge en enkelt aktivitet. Det afgørende er, at I støtter børnene, når de har brug for det (f.eks. ved overgange og skift i dagligdagen) og arbejder på at være tilgængelige og åbne overfor børnene. Planlæg noget, der er realistisk at gøre hver dag – måske bare en halv time:
    • I hvilken situation oplever det enkelte barn mest adskillelsesangst og har dermed brug for dig som tryg base (omsorg, beskyttelse, bekræftelse)?
    • Afgang til skole/børnehave: Har I afskedsritualer i forbindelse med daglig afgang? Kan der forbedres på dette punkt?
    • Sovetid: Har børnene/de unge svært ved at falde til ro/i søvn? Hvilke putte-/aftenrutiner har I? Udgør du en tryg base om natten?
    • Med ældre børn og teenagere kan man lave et lille dagligt ”møde” (efter lektier, ved aftensmaden), hvor barnet fortæller om dagen, dets tanker – glæder og bekymringer.
    • Andre eksempler på relevante praksisser og ritualer, eller forslag til forbedringer?

    Når I udviser adfærd som ovenstående, kan de med fordel observere, om dette efter nogle dage får børnene til at blive mere nysgerrige og villige til at lege og lære.

    Når indholdet i planen er på plads, skal følgende aftales: Hvornår vil I hver især udføre planen, hvornår passer det bedst ind i jeres skemaer? Hvordan vil I tage noter/huske på hvad I gjorde, hvordan det gik, og hvordan børnene/de unge reagerede?

SELVEVALUERING

Har du/I lyst til at teste den viden du har fået i denne session, kan du åbne og udskrive den lille quiz herunder.
De rigtige svar er skrevet i bunden af papiret, så det er en god idé enten at folde papiret eller på anden måde dække svarene inden du går i gang.

ÅBEN QUIZZEN HER

Tak for din interesse og held og lykke med arbejdet indtil næste session!