Session 3/15

Hvordan oplever et barn den første start på en plejeanbringelse?
Forståelse for overgangsperioden

Når barnet ankommer til plejefamilien, har du allerede forberedt dig på mødet og du ser højest sandsynligt frem til at bruge alle dine færdigheder på at hjælpe barnet med at falde til i den nye familie.

Det er vigtigt at forstå, at ankomsten til en plejefamilie er langt sværere for barnet, end det er for familien; måske har der været en kaotisk og forvirrende periode forud for anbringelsen, specielt hvis barnet er blevet fjernet fra forældrene mod deres vilje. Selv hvis barnet er blevet grundigt forberedt, er det at blive anbragt en problematisk oplevelse for barnet og det har brug for meget tid til at falde til, før det begynder at føle sig tryg i sin nye familie.

PARADOKSET: AT MISTE SIN FAMILIE OG MØDE EN NY PÅ SAMME TID

Dette er en typisk historie fra et 10-årigt barn i familiepleje, om hvordan hun oplevede det første år i pleje. Hun var dengang 6 år gammel.

“De var venlige mod mig, men jeg kunne virkelig ikke lide dem (plejefamilien,) fordi de var nye. Jeg savnede min mor og mine venner hele tiden og hver gang plejefamilien var søde ved mig, fik det mig bare til at tænke på min mor. Jeg troede, jeg var en meget slem pige, siden de nu havde fjernet mig. Mit værelse var nyt og deres hus lugtede anderledes og det kunne jeg ikke lide. Jeg var meget bange, da jeg startede der og jeg græd meget, når de ikke så det og engang forsøgte jeg at løbe væk, men jeg kunne ikke finde den rigtige bus, så jeg gik tilbage til dem. Når de købte noget til mig, kom jeg bare til at tænke på, at det havde min mor ikke råd til at købe og det var derfor, jeg var blevet taget væk, så jeg råbte til dem, at de bare blev betalt for at tage sig af mig og at de overhovedet ikke kunne lide mig. Det gjorde dem kede af det og jeg fik dårlig samvittighed, fordi det var mig, der gjorde dem kede af det, men jeg var rasende over at være blevet fjernet. Jeg var bange for, at hvis jeg synes om dem, så ville min mor blive sur på mig. Jeg troede, at mine venner og min mor havde glemt mig, så jeg blev rigtig glad, da de (plejefamilien) tog mig med tilbage til, hvor jeg boede før og hjalp mig med at skrive breve til mine venner. Nu ved jeg, at de rigtigt kan lide mig og nogle gange taler vi om, hvor dårligt jeg opførte mig i starten, jeg boede her og vi griner af det…”

Denne beretning viser, hvordan et barn, der ankommer til en plejefamilie, i begyndelsen kan være i en tilstand af alarm, sorg og forvirring, mens det forsøger at tilpasse sig til den nye situation.
Barnet er faktisk i en paradoksal krisesituation – det har netop mistet vigtige omsorgsgivere og midt i denne sorg skal det nu til at forholde sig til mennesker, som ønsker at være nye omsorgsgivere, og som ønsker nærhed med barnet. Forestil dig at du bliver fyret fra dit job uden forklaring og de første mennesker, du herefter møder, er positive mennesker, der ønsker at ansætte dig i det samme job – ville du stole på dem? Sikkert ikke…

I en af de følgende sessioner (”At vende tab til selvtillid” – session 7, og ”Hvem er jeg” – session 11), kommer du til at lære mere om tilknytning og om, hvordan børn reagerer på tab. De følgende emner i denne session vil forberede dig på, hvordan du fra begyndelsen håndterer opgaven med barnets første reaktioner og hjælper det gennem overgangsfasen fra tidligere omsorgsgiveres omsorg til din omsorg.