Session 2/13

Emne B: Arbejdet med barnets trygge base og støtte til barnets udforskningsadfærd

Omsorgsgiverne kan lære barnet, hvordan man er adskilt uden at føle angst, ved at gøre to ting:

• Omsorgsgivere kan lære barnet om adskillelse gradvist, så barnet ikke går i panik.

For eksempel kan omsorgsgiveren lægge barnet til at sove, gå væk, og, hvis barnet græder, gå tilbage og trøste det. Næste gang gør man adskillelsen lidt længere, og sådan fortsætter man. Man kan se denne adfærd i børnehaver om morgenen, og når som helst en forælder går fra sit barn. Til sidst er barnet ikke længere bange, når moderen går. Hvis hun går pludseligt eller skælder barnet ud, inden hun går, vil barnet blive ved med at græde og gå i panik igen og igen.

• Omsorgsgiveren kan lære barnet at huske, at hun/han er der, selv når barnet ikke kan se hende/ham.

For eksempel kan omsorgsgiveren lege titte-bøh eller gemmeleg med barnet. Omsorgsgiveren laver sjov og går om bag en dør i kort tid og kommer så tilbage, før barnet bliver alt for bange. På denne måde lærer barnet, at “hun er der, også selvom jeg ikke kan se hende”. Disse lege får barnet til at føle sig mere trygt, når omsorgsgiveren er væk i kortere tid.

Som professionel kan man være sammen med (spæd)barnet og bruge disse to metoder til at lære det om rolige adskillelser.