Session 14/15
Page 4/7 Emne B: Fra kontrol til kontraktEmne B: Fra kontrol til kontrakt
Det er især vigtigt i puberteten, at der i omsorgsgiverens adfærd er en balance mellem at være rummelig (ikke blive provokeret, men være venlig, nøgtern og pragmatisk) og at være bestemt. Du skal gøre det klart for dig selv, hvilke krav, der kan forhandles om, og hvilke krav, der ikke er til diskussion. Dette er vigtigt at vide, når dine grænser bliver afprøvet. Det er helt naturligt, at teenageren vil prøve dine grænser af, så derfor skal grænserne være klare for dig selv. En nyttig regel er: tal altid til teenagerens voksne side – lige meget hvor barnligt du synes, han eller hun opfører sig.Rollefordelingen “vi er dine plejeforældre og du er barnet” går i opløsning, så det er nødvendigt at finde andre måder at samarbejde på. Det kan være en god idé at indgå “kontrakter“.
For eksempel:
“Du er blevet ældre og mere kompetent. Derfor får du nogle pligter i hjemmet til gengæld for visse rettigheder og lommepenge. Vi vil indgå en kontrakt med dig, hvor vi kan skrive, hvad du skal lave hver dag, hvor længe du kan blive ude med dine venner og hvad vi giver dig lov til, for eksempel områder hvor vi vil lade dig bestemme selv, uden at vi skal diskutere dine beslutninger. I kontrakten skal vi også nævne, hvad vi skal gøre som plejeforældre, hvis du eller vi ikke lever op til det, vi er blevet enige om. Så lad os gå i gang med at skrive den sammen – har du nogle forslag til, hvad vi skal se at blive enige om – hvad der er vigtigt for dig?”
Vennegruppen (venner, klassekammerater) er ofte vigtigere, end man forestiller sig som plejeforælder. Det bør man generelt acceptere og derfor bør din rolle som plejeforælder være “en der lytter og snakker” om den unges udfordringer i hans/hendes forhold til vennerne. Du behøver ikke altid komme med løsningsforslag, for dialogen i sig selv og en accepterende attitude kan være til stor hjælp. En ung person huskede for eksempel sin plejefar på følgende måde: “Jeg kunne altid snakke med ham om alt og han lyttede bare og bebrejdede mig aldrig noget“.