Session 6/8

Emne B: Metoder i arbejdet med tidligt omsorgssvigtede 

De følgende forslag er baseret på en række tests af 48 7-14 årige omsorgssvigtede, der alle viste sig at have denne ujævne udviklingsalder på forskellige områder. De specialpædagogiske principper er afprøvet med gode resultater på mange specialskoler i Danmark og andre lande. Når i har gennemgået dem, kan i vælge de metoder til jeres arbejdsplan, der passer bedst til de omsorgssvigtede i den klasse eller gruppe i arbejder med for tiden.

SAMARBEJDE OM OPGAVELØSNING: HOLD FOKUS PÅ ELEV/LÆRER FORHOLDET

Omsorgssvigtede har meget svært ved at overskue en gruppe, og har ligesom mindre børn lettest ved at lære i et barn/ voksen samspil. Derfor skal der lægges vægt på at dialogen så vidt muligt foregår mellem lærer og den enkelte elev:

” Når en opgave er svær, så ræk hånden op og kom op til mig. Jeg hjælper dig, og du går tilbage på til din plads og arbejder med den. Du behøver ikke at tale med andre børn om den – det er dig og mig, der arbejder sammen, og jeg er klar til at hjælpe dig – når du rækker hånden op venter du bare et øjeblik til jeg har tid”.

Undlad kritik – giv en anerkendelse hver gang du ser det mindste tegn på den ønskede adfærd eller succes. Hvis det er muligt at give nogle få ugentlige timer med eneundervisning eller lektiehjælp, er det et effektivt supplement.

Afrika – Grønland – Danmark 

Dialogen mellem lærer og den enkelte elev er central uanset hvor man er i verden.

RYK TILBAGE TIL START: BEGYND MED OPGAVER DU VED ELEVEN ALLEREDE KAN LØSE

Omsorgssvigtedes problemer er ofte blevet overset i de første år, men det bliver tydeligere med alderen, at de kun overfladisk har lært og forstået stoffet, mens de ikke har lært f.eks. grundlæggende grammatik. Det har tit skabt mange nederlag, som er årsag til adfærdsproblemer og mangel på tro på at man kan lære noget. Observer barnets eller den unges arbejde i et stykke tid, og stil derpå opgaver der helt sikkert ligger lidt under deres niveau, så de kan opleve en succes. Til gengæld: vær meget insisterende på at opgaven skal løses. Denne metode kaldes også ”at skrælle løg”, fordi man helt enkelt starter forfra og går langsommere frem med nye typer opgaver, så man er sikker på at eleven har forstået princippet eller opgaven. I denne proces hvor en elev i sjette klasse måske arbejder med stof fra anden klasse skal der støttes og opmuntres meget. Med denne fremgangsmåde ser man ofte store indlæringsmæssige fremskridt efter et halvt års tid.

OPMÆRKSOMHEDSSPÆNDVIDDEN ER SOM HOS MINDRE BØRN: EN LEKTION VARER FEM MINUTTER

For hver elev kan du lægge mærke til deres opmærksomhedsspændvidde: nogle elever kan arbejde to minutter koncentreret, og skal så have en pause eller et opgaveskift. Andre elever måske i 20 minutter. Derfor bedes du overveje, om en lektion kan inddeles i mini-lektioner, der varer så længe at eleven har en chance for at lykkes.

LÆRERENS BRUG AF SPROGET SOM STYRINGSINSTRUMENT: BRUG ADFÆRDSBESKRIVENDE SPROG

Sprogforståelse har to sider: forståelse af meningen og hensigten med det der siges, og forståelse af en handling. Forståelsen af mening opstår tidligt i livet, når moderen tit bruger bestemte ord samtidig med at hun viser bestemte følelser, f.eks. ”mors egen skat!”. Derfor vil barnet opleve den samme varme følelse når det senere hører ordet ”skat”. Eller hun ser vred ud, når hun siger ”det MÅ du ikke gøre” – og barnet vil senere føle ubehag hvis det gør noget det ikke må. Når du som lærer taler med elever, vækker dine ord også bestemte følelser, der får barnet til at forstå meningen og hensigten med det du siger. Men hvis børn ikke som små har fået denne kobling mellem ord og følelser, forstår det helt enkelt ikke hvad du mener, når du taler med det. Det prøver bare at spejle din måde at tale og handle på. Derfor har disse børn langt lettere ved at forstå handleanvisende sprog.

Her er to eksempler på, hvordan den samme instruktion kan gives på to måder: et almindeligt stimuleret barn. og et omsorgssvigtet.

I det første eksempel bliver det antaget, at barnet er i stand til at koble ord og følelser. Læreren taler til barnet som om det forstår hensigten med ordene. I det andet eksempel gives den samme besked med handleanvisende sprog. Forskellen er lidt overdrevet for at gøre de to tilgange tydelige:

1. ”I dag skal vi arbejde med et spændende emne, som jeg tror du vil synes er sjovt. Du har arbejdet med noget lignende før. Vi skal sammenligne hvordan mennesker lever og tænker i Grønland, og hvordan de lever i Peru i Sydamerika. Det er jo to forskellige lande, men de ligner hinanden. Prøv at finde nogle billeder på nettet fra Peru, så snakker vi om hvordan du kan arbejde videre – og for resten, husk lige at sige til Anouk at hun skal aflevere den bog hun lånte i går, ikke?”

2. ”Nu skal du se, du sætter dig på denne her stol og kigger på mig. Nu viser jeg dig den blyant du skal bruge i dag – prøv at tage den i hånden og skriv dit navn med den her. Man skriver med den i denne her bog. Det er en bog med billeder her fra Grønland…Kan du se de blå linjer i bogen, der skal stå tre linjer om Grønland. .Det var fint! Her er en anden bog med billeder fra et land der hedder Peru. I den bog skal du også skrive tre linjer om Peru, når du har skrevet tre linjer om Grønland… Det var fint… Om lidt skal vi ud i frikvarteret, så når klokken ringer så stil dig op til mig, så går vi stille og roligt ud af døren og ud i skolegården”. Giv kun én handleanvisning ad gangen, og anerkend hver gang den er gennemført.

GRAMMATIK OG MATEMATIK FORSTÅS BEDRE GENNEM KONKRETE HANDLINGER

I det tidlige forhold mellem mor og barn lærer barnet at skelne mellem ”jeg selv” og ”mor”, ”far”, ”søster”. Ved tidligt omsorgssvigt får barnet kun en svag fornemmelse for relationer mellem sig selv og andre: at der findes jeg, du, min, din, vores, jeres, etc. Hvis man ikke har lært hvordan mennesker står i forhold til hinanden, bliver det også svært at forstå hvordan elementer i en opgave står i forhold til hinanden.

Det viser sig i forståelsen af grammatik, f.eks. ved at en ung ikke kan finde grundled, udsagnsled og genstandsled. Én speciallærer valgte at gøre grammatik mere konkret: hun bad barnet stå på gulvet, pege på sig selv og sige: ”Her er jeg – så jeg er grundled. Der sidder du – så må du være genstandsled! Lærerinden havde sat en stribe rød tape på gulvet, og så snart barnet gik på den kunne det sige: ”Nu er jeg på udsagnsleddet – jeg GÅR hen til dig!”. Dette var 10-12 årige elever.

Af samme grund har omsorgssvigtede svært ved matematik, fordi man også her skal finde ud af hvordan tal står i forhold til hinanden. Her er det lettere at lære hvis man f.eks. bruger en kugleramme, hvor man kan se og fornemme mængder med hænderne, og ikke kun som begreber.

IMITATION UDEN DYBERE FORSTÅELSE AF STOFFET: BRUG UDENADSLÆRE OG GENTAGELSE

Som i så i videoen med barnet der lærer sine første ord, gentager det helt enkelt hvad moderen siger uden at forstå hvad ”I love you” betyder. Imitation er den tidligste måde at lære på hos børn. Omsorgssvigtede børn og unge er ofte ikke kommet meget længere: de efterligner hvad læreren eller andre siger eller gør, uden at forstå meningen. Da de ”spejler” andres adfærd og sprog, bliver deres evner ofte overvurderet af mennesker som ikke kender dem.

Børn der har fået tidlig omsorg forstår hurtigt princippet i f.eks. division, og kan derfor arbejde med flere måder at dividere på, og derfor kan de ret hurtigt gå videre til sværere opgaver. Omsorgssvigtede har meget sværere ved at danne en forestilling om hvordan man løser en opgave. Så vis dem en bestemt fremgangsmåde de blot skal følge for f.eks. at løse et divisionsstykke: ”først sætter du tallet øverst, så gør du sådan, så gør du sådan – og det gør du hver gang”, og bliv ved med at give dem opgaver af samme type i lang tid. Hvis baner for opgaveløsning skal nå at dannes i hjernen kræver det overindlæring: at barnet gentager den samme rutine mange gange hver dag. Hvis du vil lære dem en adfærd, så vis den selv, og bed dem om at gøre det samme – f.eks.: hvordan kommer man ind i klassen og sætter sig stille og roligt ned?

Flere internationale studier viser at høj stress i den tidlige barndom er særligt skadelig for evnen til at huske det lærte. Evnen til at opfatte det lærte og fastholde det i hukommelsen nedsættes. Derfor vil du ofte opleve, at det der blev lært i går ikke huskes af den unge i dag. Det er endnu en grund til at mange gentagelser af det samme stof eller rutine er nødvendig.

Disse resultater fra forskning i følger af omsorgssvigt kan underbygge jeres arbejde med at finde undervisningsformer, der har vist sig at øge evnen til indlæring på længere sigt. Ved at arbejde med dette manglende led i børnenes udvikling vil mange modnes, så deres forståelse, sprog og evne til abstrakt tænkning kan udvikles til et alderssvarende niveau – det tager blot længere tid end normalt.

TANKER TIL ARBEJDSPLAN. 10 MINUTTER

Overvej 2-3 metoder du/ i vil praktisere til næste gang ved hjælp af denne opsummering:

•        Gør det klart for klassen at nogle har brug for mere hjælp end andre, og at det er OK
•        Lær det omsorgssvigtede barn/ den unge en rutine: kun at komme op til dig for vejledning
•        Del alderen med 3 når du vil forstå barnets eller den unges adfærd og måde at opfatte på
•        Forvent meget forskellige færdigheder på forskellige fagområder
•        Ryk tilbage til start: stil opgaver i begyndelsen som ligger lidt under barnets kompetence
•        Del en time op i en række mindre lektioner eller delopgaver, alt efter hvor længe barnet kan koncentrere sig
•        Læg vægt på hvor længe eleverne kan arbejde koncentreret med et emne, ikke på resultatet
•        Brug adfærdsanvisende sprog: Sådan og sådan skal du gøre. Vis evt. den ønskede adfærd selv
•        Forbind begreber med en fysisk aktivitet (grammatiske begreber, kugleramme til talforståelse)
•        Vær tilfreds med at barnet lærer både adfærd og opgaveløsning udenad uden at forstå meningen godt
•        Gentag, gentag, gentag de samme opgavetyper og anvis en fast rutine for hvordan de løses.