Select Page

Hvorfor er Fairstart Fondens arbejde vigtigt?

Det korte svar er, at vores undervisningsprogrammer har en dokumenteret positiv og umiddelbar effekt på anbragte børns udvikling og trivsel. Vores uddannelsespakker er meget efterspurgte i hele verden, hvilket blandt viser viser sig ved, at vi i gennemsnit har 10.000 besøgende om måneden her på platformen. Ydermere får vi ugentlige henvendelser fra potentielle partnere, som ønsker at anvende vores programmer.

Størstedelen af de børn, der på verdensplan vokser op adskilt fra deres forældre, eller bliver udsat for omsorgssvigt har ikke adgang til den professionelle kvalitetsomsorg, der er nødvendig for at give dem en fair start på livet. Det er både inhumant i forhold til børnene, men også en meget dårlig udnyttelse af børnenes ressourcer og på den måde også en meget ”dårlig forretning” for samfundet. Derfor designer Fairstart uddannelsesprogrammer til sårbare og forladte børns omsorgsgivere.

Vi tror på, at vi kan gøre verden til et bedre sted for de millioner af børn, som vokser op på børnehjem. Vi kan forandre livet for alle de børn, som vokser op i plejefamilier. Vi kan give omsorgssvigtede børn en lysere fremtid. Vi mener, at alle børn fortjener en fair start på livet.

Her kan du se et interview med Randolph Oudemans, direktør i vores indonesiske partnerorganisation, ReAct.

Hvordan hjælper vi børn?

Fairstart Fonden arbejder for at skabe lokale omsorgssystemer af høj kvalitet. Vi finder og inviterer regeringsrepræsentanter, lokale NGO’er og professionelle til at samarbejde med os om at realisere vores vision. Vi kombinerer viden fra et globalt netværk af respekterede forskere, som har doneret deres viden om forældreløse børn. Vi rejser fondsmidler for at sikre, at lande og regioner uden ret mange ressourcer kan få muligheden for at forbedre livet for omsorgssvigtede børn, og børn uden forældreomsorg.

 

 

.

Hvad vi gør i praksis

I samarbejde med forskellige partnerorganisationer, uddanner vi instruktører, som kan træne omsorgsgivere på deres lokale sprog. De træner omsorgsgivere for udsatte, omsorgssvigtede børn, og børn uden uden forældrekontakt i børneomsorg af høj kvalitet. De træner dem i basal børnepasning. De træner dem til at håndtere mange børn per voksen og til at håndtere traumatiserede børn.

Vores produkt består af vores online instruktøruddannelser.  Uddannelsen gennemføres via en blanding af online læring og praktisk implementering, og kræver kun få tekniske redskaber. På denne måde hjælper Fairstart Fonden omsorgsgivere til at forbedre børns udvikling, selv på steder med meget få ressourcer.

Instruktøruddannelsen er inddelt i moduler, hvor deltagerne lærer både teorien bag børnepasning og organisations- og læringsteori, så de bliver i stand til at undervise omsorgsgivere. Mellem modulerne instruerer deltagerne en omsorgsgivergruppe i vores  online træningsessioner. Træningssessionerne bliver særligt tilpasset til den enkelte partnerorganisation, men der ligger også gratis udgaver tilgængelige her på siden.

Dan dig et overblik og læs mere om vores arbejde i vores online brochure

 

Her kan du se et interview med en ung pige fra et Indonesisk børnehjem, som anvender vores træningsprogrammer.