Session 1/10

Side 3/4: Jeres egne livserfaringer med tilknytninger og adskillelse

Jeres egne livserfaringer med tilknytning og adskillelse

BØRN OG UNGES REAKTIONER PÅ TILKNYTNING OG SVÆRE ADSKILLELSER

Hos børn og unge, der har oplevet svære adskillelser og tab, ser man ofte adfærdsproblemer (f.eks. at de trækker sig, er udadreagerende, ekskluderende, grænsesøgende, får raserianfald, er selvdestruktive, depressive mm.). Børn og unge kan føle sig ensomme, deprimerede eller vrede og have meget lav selvværd og selvtillid. De kan føle sig splittet mellem to familier og fanget i en loyalitetskonflikt samtidig med, at de oplever modsatrettede forventninger fra systemet, forældre og plejeforældre. Det gør det meget svært for unge at skabe en sammenhængende identitet med trygge relationer til voksne og andre unge. Denne adfærd kan man kun forstå og håndtere, hvis man forstår, hvordan børn reagerer på adskillelser og tab. Det er helt naturlige reaktioner på tab, adskillelse og utryghed, men det tolkes ofte som ulydighed eller dovenskab, fordi den manglende tillid mellem voksne og børn viser sig ved mistro og opposition. Her i gruppen har alle værdifulde erfaringer med tryghed og adskillelser fra jeres egen opvækst, som kan hjælpe jer til at forstå plejebørns følelser og adfærd. Det er faktisk den vigtigste viden, I har som plejeforældre, så lad os tale to og to om, hvad I selv oplevede som børn og unge.

Interview mellem plejeforældrene to og to:

I denne session er den første øvelse at hjælpe jer med at finde jeres egen værdifulde erfaring fra barndommen, så I bedre kan forstå plejebørns reaktioner, når de oplever adskillelse fra en vigtig voksen. Det sker for eksempel, når de bliver anbragt eller flyttet. Jeres egne erindringer fra barndommen er vigtige for at forstå, hvordan plejebørn føler og somme tider kan have en vanskelig adfærd, sørge eller mangle tillid til voksne.

Formålet med interviewet er at finde ud af, hvad I hver især ved om betydningen af tilknytning til vigtige personer fra jeres egen opvækst, og hvordan I reagerede på adskillelse og eventuelle tab i jeres opvækst. Endvidere at få diskuteret, hvordan hver plejeforælder kan bruge sine egne erfaringer i det professionelle arbejde.

Den ene deltager interviewer den anden deltager i et kvarter. Herefter byttes rollerne om og interviewet gennemføres igen. Efter interviewet reflekterer I begge over jeres erfaringer.

Spørgeren skal stille spørgsmålene og lytte til svarene. Det er vigtigt, at man ikke afbryder den person, der er i gang med at svare på spørgsmålet. Lyt til svarene og stil spørgsmål bagefter.

”At skabe åbenhed i min gruppe starter med, at jeg fortæller lidt om mig selv og mine oplevelser inden to- og to-interviewet. Efter interviewet bliver vi ved med at snakke, da vi ikke er så mange. Det som omsorgsgiverne er lidt forbavsede over er, at de selv ikke har tænkt på, hvorfor de har valgt, at arbejde med børn og unge. Men det er ligesom, at der lægges et puslespil færdig for nogen. De barndomsoplevelser de har haft, var også grunden til, at de selv har valgt at arbejde med børn og unge.”

– Fairstart instruktør

INTERVIEW

Jeres egen start i livet:

Hvad var dine forældres situation, da de ventede dig? Hvor boede de, hvor gamle var de, hvor mange børn havde de?
Hvem tog sig af dig, fra du blev født til, du begyndte at gå i skole?
Blev du adskilt fra en vigtig voksen (far, mor, andre) i den tid?
Hvad var det bedste ved dine forældres omsorg for dig?
Hvilke værdier i forhold til familieliv har det givet dig – hvad synes du er vigtigt?
Hvad var den første svære adskillelse, du kan huske?
Hvordan reagerede du på tabet – følte du dig ensom, vred eller ked af det? Mistede du lysten til at lege eller gå i skole? Tilliden til voksne?
Ser du samme måde at reagere på hos dit plejebarn somme tider?
Hvad var den mest værdifulde ting, en voksen gjorde for at trøste dig og hjælpe dig over adskillelsen?

Din udvikling som plejeforælder:

Hvilke livserfaringer fik dig til at blive plejeforælder?

Dit/ jeres arbejde som plejeforælder:

Hvad skaber mest glæde, og hvad er det sværeste I jeres daglige arbejde med plejebarnet?
Hvad har du/I mest brug for at få støtte og viden om for at blive en bedre plejeforælder?

GRUPPEDISKUSSION – 15 minutter

Hvorfor er vores egne livserfaringer et værdifuldt redskab til at forstå vores plejebørn?
Hvad er det bedste ved at være plejefamilie?
Hvilke problemer i hverdagen har I brug for at tale om, lære noget om, og få støtte til at arbejde med i gruppen?