Session 1/10
Side 4/4: Arbejdsplan: Hvad vil vi gøre inden næste session?Arbejdsplan: Hvad vil vi gøre inden næste session?
Ved afslutningen af hver session designer I som gruppe en arbejdsplan.
Mange børn i pleje har vanskeligheder, fordi de har oplevet mangel på omsorg og tab af vigtige voksne. Oplevelsen af tab hos et barn kan påvirke det hele livet som mangel på selvtillid og livsglæde, og give vanskeligheder i forhold til voksne og andre børn. Især hvis barnet ikke får talt om det med en voksen, som hun/han er tryg ved.
I den første arbejdsplan foreslår vi, at I helt enkelt bemærker jeres plejebarns reaktion på daglige adskillelsessituationer:
- Hvordan er humøret i hverdagen?
- Går barnet i panik, hvis I forlader rummet?
- Reagerer det slet ikke, selvom det burde blive nervøst og søge tryghed?
- Reagerer det med vrede og har det let ved at føle sig svigtet?
- Mangler barnet selvtillid og lyst til at lege og lære? Har det venner?
Næste gang I mødes, vil vi gerne høre, hvad I har lagt mærke til hos jeres plejebarn. Jeres observationer vil danne grundlag for en øvelse, der belyser jeres samt børnene og de unges nuværende psykiske trivsel.
Evaluér dagens møde og om I har skabt tilpas åbenhed i gruppen og fået en god start. Er der noget, I skal have særligt fokus på til det næste møde for at skabe et godt og åbent læringsmiljø?