Session 11/13

Emne B: Støtte til læringskompetencer i daglig praksis

Hvordan kan man sørge for at spædbørn og børn tilegner sig de kompetencer, som er nødvendige for at opnå succes med at gennemføre opgaver i skolen? Igennem daglige aktiviteter, lege og opbygning af relationer kan I træne de basale funktioner, som er nødvendige for at kunne lære.

Det er til stor hjælp at lave en dagsplan med et antal forskellige aktiviteter, som man kan bruge som grundlag for ens arbejde. Hvis børnene har opmærksomhedsproblemer, skal I have korte perioder med koncentreret aktivitet og derefter tage en kort pause. Hvis aktiviteterne varer 20 minutter, vil nogle af børnene muligvis have begrænset opmærksomhedsspændvidde og derfor falde fra efter 8 minutter. Derfor er det bedre at lave aktiviteter på 8 minutter og derefter holde 5 minutters pause.
Inden I laver planen, kan I prøve at lægge mærke til, i hvor lang tid børnene normalt kan holde fokus på det, de er i gang med.

I kan også følge den regel som siger, at man først skal skabe en relation og derefter kan man præsentere en opgave: hvis I for eksempel vil gøre et barn interesseret i en bog eller et stykke legetøj, skal I starte med at få barnet til at kigge på jer, få dets opmærksomhed og få det til at føle sig tryg, inden I peger på legetøjet eller bogen. På den måde skaber I en mini tryg base, som støtter barnet i at udforske og undersøge.

Opgaverne skal være sjove og udføres i en glad ånd. I kan selvfølgelig også bruge opgaverne til gruppeaktiviteter: en gruppe babyer eller småbørn kan sidde på gulvet i en halvcirkel rundt om jer, synge og efterligne det I gør, se på jer mens I taler om noget, I har i hånden eller lytte til en historie I fortæller.

I skal prøve at hjælpe alle børn med at holde fokus og koncentrere sig om, hvad I laver. I kan eventuelt også spørge næste gang, I laver en aktivitet: “Kan I huske, hvad vi lavede sidste gang – hvem kan fortælle mig det?”

• For at træne genkendelse kan I lege titte-bøh med babyerne, eller vise dem noget legetøj, som I så gemmer for derefter at lade dem kravle rundt og lede efter det.
• Det samme kan I gøre med småbørn, eller I kan lege gemmeleg med dem. Det hjælper børnene med at forstå, at I eksisterer og giver tryghed til dem, selvom I er ude af syne.
• I kan vise børnene nogle ting, så gemme dem væk og bede børnene om at beskrive tingene, hvilke farver de har, hvor tunge de er, osv. for at støtte deres hukommelse og genkendelse.
• I kan finde en række ting, placere dem på gulvet og bede børnene om at svare én efter én, så de kan lære at vente på, at det bliver deres tur: ”Kan du fortælle mig, hvilken ting, der er stor og hvilken ting, der er lille? ”Og dig, kan du fortælle mig hvilken ting, der er firkantet og hvilken ting, der er rund?” – ”Og dig, hvilken ting er blød, når man rører ved den og hvilken ting er hård?” – ”Og dig, hvad tror du, der sker, hvis jeg putter det her stykke legetøj oven på det her stykke legetøj?”. På den måde træner I deres frustrationstolerance (de skal vente på, at det bliver deres tur), deres evne til at forudse relationer mellem ting (hvad sker der, hvis jeg putter den her oven på den anden), og I lærer dem, at der er forskel på ting (blød, hård, glat, kold, varm, osv.).
• I kan lege lege med børnene, som handler om relationerne imellem dem: “Nu står I alle sammen ovre ved væggen, og jeg står herovre. Den, som kan bevæge sig langsomst hen mod mig, vinder!” – “Den, som kan komme hen til mig først, vinder!”  – “Den, som kan komme hen til mig som nummer tre, vinder”.
• I kan lave forskellige ansigtsudtryk (vred, trist, glad, undrende, grædende, lyttende) og bede børnene om at finde de ord, der beskriver følelserne.
• I kan bede børnene om at gætte, hvad de andre børn føler eller tænker på. For eksempel legen ”Hvilket dyr tænker jeg på nu?”, hvor et barn vælger et dyr og de andre kan spørge, hvor mange ben dyret har, om det har tænder, om det lever i vand eller på land, osv. Barnet svarer ja eller nej, indtil et af de andre børn gætter dyret.

GRUPPEDISKUSSION