Vælg en side

Session 12/13

Side 2/7: Kortlægning af medarbejdernes professionelle viden

Kortlægning af medarbejdernes professionelle viden

Hvilke forventninger og opgaver følger med, når et anbragt barn kommer i puberteten og bliver teenager?

Den første aktivitet er en kortlægning af hver enkelt medarbejders personlige viden om teenageoplevelser- og udfordringer. Derefter diskuteres, hvordan disse erfaringer kan bruges professionelt til at forstå og arbejde med teenagere i institutionen.

INTERVIEW: KORTLÆGNING AF DEN PROFESSIONELLE VIDEN I MEDARBEJDERGRUPPEN

30 minutter

Brug disse spørgsmål til at interviewe hinanden to og to – den ene medarbejder interviewer den anden i 15 minutter, og herefter bytter de roller. Intervieweren skriver noter og giver bagefter papiret til den, som er blevet interviewet:

  1. Hvordan oplevede du din egen overgang fra barn til teenager?
  2. Hvordan ændrede dit forhold til dine venner sig?
  3. Hvordan oplevede du din krops fysiske forandringer?
  4. Hvordan oplevede du din følelsesmæssige tilstand (angst, skam, vrede, glæde, osv.)?
  5. Hvordan ændredes dit syn på og din opførsel og attitude overfor dine forældre/din omsorgsperson?
  6. Hvad gjorde dine forældre og andre voksne for at hjælpe dig – hvad gjorde de som ikke hjalp dig?
  7. Oplevede du en splittelse, fordi du på den ene side ville være loyal mod dine forældre og på den anden side ville være uafhængig? Løj du for eksempel for dine forældre for at være sammen med dine venner? Beskriv nogle problematiske situationer.
  8. Konklusion: Hvad var det mest udfordrende for dig som teenager, og hvordan tror du man som professionel kan hjælpe teenagere?
  9. Har du nogen forslag til, hvordan du og dine kolleger kan hjælpe teenagerne?

GRUPPEDISKUSSION

Efter interviewene skal I skrive et kort resume af hver enkelt medarbejders personlige erfaringer fra teenagelivet. Diskuter på baggrund af dette både de positive og negative erfaringer. Udvælg herefter tre positive værdier som I mener man skal have som omsorgsgiver når man arbejder med teenagere i jeres institution.

Værdi 1: Vores teenagere har brug for……………………………………………………..
(for eksempel: respekt og forståelse fra vores side, selv når de opfører sig ufornuftigt)

Værdi 2: Vores teenagere har brug for……………………………………………………..

Værdi 3: Vores teenagere har brug for……………………………………………………..

Gør disse værdier til jeres professionelle kodeks I arbejdet med teenagere i jeres institution.

DEN GENERELLE UDVIKLING OG OPGAVE NÅR MAN ARBEJDER MED TEENAGERE

Generelt er oplevelserne med forandringer i teenageårene de samme for anbragte børn som for alle andre teenagere, men på grund af den usikre baggrund i de tidlige år, kan teenageperioden være meget udfordrende, og følelserne kan blive mere intense end normalt. I denne periode bliver tilknytning vendt til spørgsmålet om, hvordan frigørelse og adskillelse kan foregå på en positiv måde, så teenageren kan opnå uddannelse og et uafhængigt voksenliv.

Børn, som har oplevet alvorligt misbrug eller tab, da de var spæde, kommer ofte tidligere i puberteten end deres jævnaldrende (der er formentlig tale om en overlevelsesmekanisme). For nogle sker det allerede i 8-10 års alderen.

Forskning peger på, at det intime forhold til en omsorgsgiver i teenagealderen kan være en følelsesmæssig udfordring, hvis den unge har haft en svær start på livet. Puberteten er en alder, hvor intimitet og nærhed kan være provokerende, og i mange tilfælde kan konflikter føre til en afbrydelse af den unges ophold: der kan opstå voldsomme skænderier og konflikter, den unge kan løbe væk, isolere sig selv, nægte at høre efter eller argumentere, osv. Meget afhænger af, hvordan medarbejderne reagerer, når den unge begynder at udfordre grænserne.

I puberteten skal den unge skabe et nyt og uafhængigt selv, og typisk vil han/hun skifte mellem barnlig afhængighed og tillid og forsøg på at opnå uafhængighed ved at skabe en distance til medarbejdergruppen. Meget ofte føler den unge et behov for at vende tilbage til de biologiske forældre og familiemedlemmer for at finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Et rutinebesøg, hvor den unge kan gense sin familie, kan forebygge, at den unge føler sig nødsaget til at løbe væk for at se dem.

Det er vigtigere for den unge at kunne identificere sig med vennegruppen end med institutionens medarbejdere. Spørgsmål som ”Hvornår skal jeg være hjemme om aftenen – må jeg tage til den her fest – må jeg få huller i ørerne, osv.?” vil typisk dukke op. Undersøgelser har vist at unge, som er offentligt anbragt, har alvorlige problemer med at følge deres vennegruppe: medarbejderne er ofte (forståeligt og ofte med god grund) bange for, hvad der vil ske, hvis de for eksempel giver den unge lov til at tage til en klassefest. Det resulterer dog i, at de tit er væsentligt mere restriktive end forældre almindeligvis er, og det kan blive et stort problem for den unge.

Der er ikke nogen let løsning på disse problemer, men der findes professionelle metoder, som kan være til hjælp. Det vigtigste er, at I i medarbejdergruppen udviser en venlig, rolig og bestemt forståelse, og at I alle er enige i beslutninger og regler.