Vælg en side

Session 12/13

Side 3/7: Emne A: Dialog om pubertet

Emne A: Dialog om pubertet

De forandringer, som sker i puberteten, er overvældende og til tider skræmmende for alle børn. I kan gøre forandringerne meget mindre skræmmende, hvis I på et tidligt stadie forbereder barnet på, hvad det kan forvente. I kan gennem dagligdagssamtaler beskrive for barnet, hvad der kommer til at ske med kroppen, med synet på det modsatte køn og med dets forhold til jer som omsorgsgivere.

A. I kan bruge jeres overvejelser fra spørgsmålene i starten af denne session til at fortælle barnet om jeres egen overgang fra barn til teenager. Hvad var svært, og hvordan lykkedes det for jer at blive voksne og ansvarlige på trods af en svær teenagetid?

B. I kan især fortælle barnet om, hvordan teenagere kan blive vrede og skuffede over medarbejderne og deres biologiske forældre i puberteten. Fortæl også, at det er helt normalt, og at I ikke vil bebrejde eller tage det personligt, når det sker. I skal selvfølgelig have regler for, hvordan man skal opføre sig og kommunikere.

Måske er barnet ikke interesseret i dette i øjeblikket, men at have startet en dialog om emnerne gør, at den unge senere vil huske, hvad I har talt om, og det vil gøre det lettere at tale om det igen, når udviklingen faktisk finder sted.

Det er nødvendigt og spændende for en teenager at have rollemodeller, men det kan være svært at finde rollemodeller, som passer til det liv, den unge anbragte har haft.

Bøger om unge mennesker, som kommer fra en blandet eller konfliktfuld baggrund, vækker normalt interesse.

The Struggle/De Worsteling
Suzanne over haar adoptie
© Universiteit Utrecht, Afdeling Adoptie, David Blitz productions

Vi har fået tilladelse til at vise denne video på vores hjemmeside.

For mere information angående filmen, besøg følgende: http://research.fss.uu.nl/nietgen/adoptie_uni.htm

 

Foreslå teenagerne at lave et personligt video-interview, som blandt andet drejer sig om deres refleksioner over identitetsudvikling: tvivl, drømme, problemer og længsel. Hvis jeres teenagere har en ven eller en jævnaldrende fra institutionen, kan I bede dem om at lave og præsentere videoen sammen: de kan komme med eksempler på, hvad de håber på og drømmer om, hvad de frygter eller bekymrer sig om, hvordan de opfatter deres omsorgsgivere og forældre, osv. De kan præsentere medarbejderne for videoen, og bagefter bør der være en dialog om den. Gør det til en hyggelig aktivitet. De kan også præsentere videoen i skolen for at få de andre teenagere til at forstå, hvordan teenagelivet er i en institution. Diskuter denne mulighed med deres lærere. Husk teenagerne på at gemme en kopi som en del af deres livshistorie, når de forlader institutionen.