Session 5/8

Fortrolighedsfasen: Hvor åbne kan vi være om tanker, følelser, problemer

Når deltagerne har fundet ud af deres roller, og har afprøvet de voksnes rammer og beslutninger, ender styringsfasen. Hvis den er lykkedes nogenlunde, har den skabt tryghed om grænserne, og eventuelle magtkampe holder op. Gruppen begynder nu at undersøge hvor åbent man kan tale om følelser og tanker:

Hvad skal være privat? (det taler jeg kun om i enrum med een jeg har tillid til)

Hvad skal være personligt? (f.eks. kan vi forsigtigt tale i gruppen om omsorgssvigt, om håb og drømme, om tab og måske om selvmordsforsøg?)

Hvad skal være offentligt? (f.eks. kan man altid trygt tale om vejret, lektier, eller praktiske ting?)

Her er de voksnes opgave ikke så meget at styre, men at tage initiativ til en passende grad af åbenhed, og sørge for alle bliver talt med om det der optager dem, og at ingen bliver tvunget til at tale om noget de ikke har lyst til at dele.

Alle er meget forskellige med hensyn til hvad de synes er privat eller kan deles, så voksne må også sørge for at de der deler meget lidt får lige så meget respekt som de der viser meget åbent hvad de føler og tænker.

Eksempel: Fortrolighed i ungegruppe

En personalegruppe fornemmer at flere unge virker opgivende, og at nogle taler om depression og håbløshed over for fremtiden.

De vælger en eftermiddag at to medarbejdere hver fortæller en historie fra deres egen pubertet. Om hvor svært det var at undvære familien, og hvor splittede de var mellem familie og uddannelse. De fortæller også om hvordan de eksperimenterede med at bryde de voksnes regler. Den ene kan fortælle at hun tog sin uddannelse mens hendes ene forælder havde et misbrug. Den anden hvordan han selv i puberteten kom ud i et misbrug, fordi han var ulykkelig over en kæreste der havde droppet ham. Begge fortæller om hvor forvirrende det var at være ung, og hvordan de gradvist fandt sig selv og fik mere styrke af deres oplevelser.

Derefter spørger de til, om nogle af de unge har haft lignende oplevelser, og at det er helt frivilligt om man vil sige noget om det. Nogle unge vælger kun at lytte. Andre får fortalt om deres håbløshed, og een fortæller om sin fætters selvmordsforsøg, og hvordan det påvirkede ham selv.

De voksne leder samtalen ind på hvordan livet kan se håbløst ud i puberteten hvor man svinger meget i stemning, men samtidig får de erfaringer der kan give een styrke til at modnes, så man er stærkere når man kommer ud af puberteten i starten af tyverne.

Her kan de unge dels opleve at de voksne er parat til at være åbne om sig selv, dels at det er frit hvor åben man selv vil være. Samtidig kan personalet opfange i tide, om nogle er så truede, at de skal henvises til professionel hjælp, skal kontakte MIO eller andet sted.

Tanker til arbejdsplan: Fortrolighed

Hvilke aktiviteter kan du/ i planlægge til næste gang for at fremme at børn og unge trygt kan tale om deres tanker og følelser?

• Hvordan kan du/i selv vise parathed til at tale åbent?
• Hvilke temaer er jeres børn/ unge optagede af, som de kunne have brug for at tale åbent om?
• Hvordan kan du sikre at det er frivilligt hvor meget man vil åbne sig, og at det er i orden at nogle er mere private end andre?
• Hvad har dette tema inspireret dig til – hvordan kan du/i arbejde til næste gang med at finde en god balance for åbenhed?