Session 7/8

Emne A: Den praktiske forudsætning: regelmæssig dialog med forældrene

Vi har gennemgået muligheder for at støtte børn og unges udvikling af en positiv selvforståelse. Men de kan ikke finde en vej i livet, hvos deres voksne ikke samarbejder gennem samtaler undervejs, så den unge kan opleve de samme krav og forventninger.

Al forskning peger på at regelmæssige samtaler med forældre for anbragte fremmer børn og unges udvikling, og deres evne til at fuldende skolegangen.

Der har ikke været tradition for hvor vigtigt dette er for unges udvikling. F.eks. fortæller en mor i en bygd: ”Jeg har haft fem børn på skolehjem, og vi hørte aldrig fra dem, heller ikke om hvordan det gik i skolen, deres karakterer, eller om de var ved at rode sig ud i noget. OG de fortalte aldrig selv noget når de var hjemme”. 

Hele dette arbejde med positiv selvforståelse hviler på at i får opbygget regelmæssige forældresamtaler, hvor forældrene vises forståelse og accept, og samtidig lærer at forstå jeres mål med anbringelse, skolegang og eventuelt skolehjemsophold.

Det vil ofte være vanskeligt i starten, men samtaler, telefonsamtaler, SMSer og mails på fast tidspunkter kan gradvist skabe en gensidig forståelse og respekt, så barnet eller den unge oplever enighed, og ikke kommer i klemme mellem to kulturer. Hvordan gøres det bedst?

Barnet eller den unges kontaktperson ringer 10 – 20 minutter hver uge eller hver 14. dag til forældrene. Den unge bør så vidt muligt være på medhør, eller orienteres umiddelbart efter snakken. Inden samtalen har kontaktpersonen og læreren eventuelt talt om om hvordan det går i skolen.

Samtalen indeholder:

1. Hvordan forældrene har det, og hvad de har brug for at høre om?
2. Hvordan det går på skolehjemmet eller i institutionen.
3. Hvad barnet/ den unge er optaget af i hverdagen.
4. Hvordan det går i skolen (trivsel og faglig udvikling, herunder karakterer, eksamensresultater, og lærerens vurdering af trivsel.)
5. Eventuelle praktiske problemer der skal løses.

TANKER TIL ARBEJDSPLAN: FORÆLDRESAMARBEJDE

• Skriv forslag til en rutine for regelmæssige forældresamtaler og kontakt (på skolehjemmet i Nuuk er det for eksempel rutine, at medarbejdere ringer til forældrene hver onsdag).

At hjælpe teenagere med at forstå deres baggrund og forventninger fra voksne

– Forslag til aktiviteter

EMNE B: SAMTALE OM “AT ØNSKE AT VÆRE I STAND TIL – OG AT KUNNE GIVE OMSORG – ER TO VIDT FORSKELLIGE TING”

Lad os se på en samtale, der er udfordrende – en snak med en ung, hvis forældre ikke selv har fået den nødvendige omsorg i barndommen. En professionel måde at vise respekt for forældre med omsorgssvigt i deres eget liv kan være at tale til barnet eller den unge sådan her:

“Jeg er helt sikker på, at dine forældre altid har ØNSKET at tage sig godt af dig. Desværre er det ikke alle forældre, der er I STAND TIL at give deres barn al den kærlighed og omsorg, de ønsker at give. Selvom de elsker dig, så ved du godt, at dine forældre har mange problemer i deres eget liv (her kan du give eksempler, som barnet kan genkende som fx ”Din mor lærte at drikke, da hun selv kun var et barn, og nu kan hun slet ikke stoppe, selvom hun gerne vil”). Det er derfor, de gjorde noget meget ansvarligt. De besluttede at gøre noget, der var meget svært: De bad os om at tage os rigtig godt af dig! Måske sagde de det ikke direkte sådan, men ved at vise deres problemer, bad de i virkeligheden om hjælp til at sørge for dig – men det var bare for svært for dem at sige det direkte. Dine forældre forsøgte at gøre, hvad der var bedst for dig. Selv når de er sure eller jaloux på os og vil have dig tilbage ved vi godt, at det betyder, at de er glade for dig, og at det er svært for dem at lade andre tage sig af dig. De ønsker at vise dig, at de gerne vil tage sig af dig, men dybt inde i sig selv ved de godt, at det er for svært for dem. Vi er ikke sure på dem, når de gerne vil have dig tilbage eller skælder os ud. Vi forsøger at hjælpe dem til at acceptere, at de traf den rigtige beslutning, da de bad os om at tage os af dig.”

EMNE C: SAMTALE OM “DU HAR BÅDE FORÆLDRE OG OS – HVOR ER DU HELDIG!”

I forhold til at hjælpe med at forstå sin egen situation giver denne forklaring plads til en tilgang, der er fri for konflikter mellem medarbejdere og forældre:

“Ved du godt, at du har forældre, der ønsker at give dig et godt liv, og du har os, der også ønsker at give dig et godt liv. Det, som den ene af os ikke kan gøre for dig, er der en anden en, der kan. Og hvis vi nogle gange er uenige, er det kun fordi vi alle sammen gerne vil gøre det, der er bedst for dig. Dine forældre holder så meget af dig at de gerne vil have dig hjem til bygden. Det forstår vi godt. Men vi ved også at de der tager niende klasse klarer sig meget bedre – og det gør deres børn også. Så vi arbejder på at tale med dine forældre, så du kan opleve at alle voksne er enige om hvad der er vigtigt for dig!”

EMNE D: AT SAMLE “DE MANGE BAGGRUNDES PUSLESPIL” TIL EN SAMLET SELVOPFATTELSE. For børn i før-puberteten og for unge.

Aktiviteten kan udføres med børn fra 10-11-års alderen og op

Aktiviteten kan præsenteres som: ”Vi skal finde alt det gode, som andre har givet dig – både dem du husker, og dem du er sammen med nu. Og hvordan alle deres gode sider er blevet til dine gode sider!”.

Først beder I barnet/ den unge om (eller hjælper med) at tegne: ”Alle de mennesker, du kender, som tager sig af dig eller har taget sig af dig”. Hver person eller gruppe skal have sit eget papir og sin egen sin egen farve.

Der kan være et papir med f.eks. to bedsteforældre, et med forældrene, naboer hjemme, søskende, medarbejdere på nuværende eller tidligere institutioner, de andre børn eller unge der bor her, en hund eller andet kæledyr, som man er knyttet til, naboer, andre børn og unge i skolen.

Hjælp barnet/ den unge med at tegne kun så mange at det er til at overskue, og tag den tid, det tager.

Vælg for hver person eller gruppe på tegningen nogle af følgende spørgsmål og stil dem til barnet. Bed barnet/ den unge om at finde ét ord eller et symbol som svar. Uanset hvad svaret er: skriv ordet eller tegn symbolet under hver person.

• “Hvad er det bedste minde, du har om denne (eller disse) person(er)?” (skriv ord/symbol)
• “Hvad er det allerbedste ved denne person”? (smukt hår, stemme, venlighed, kærlighed, styrke osv.)
• “Hvad er den bedste ting, denne person har lavet sammen med dig?”(fødte dig, husker din fødselsdag osv.)

• “Hvad ved denne person kan få dig til at grine? Hvad er det sjoveste ved hende/ham?” (Fx måden hun taler på, måden han går på, de tossede ting hun siger, en dårlig vane osv.)
• “Hvad er det bedste, du har fået fra denne person?” (Mod, styrke, omsorg for andre, udholdenhed, godt helbred, pænt hår, osv.)

AT FÆRDIGGØRE PUSLESPILLET “HVEM ER JEG?”

Det næste er at tage et stort stykke papir (f.eks. fra en flipover) og bede barnet/ den unge om at tegne (eller hjælpe det med at tegne) en meget stor silhuet af sig selv. Gerne i naturlig størrelse. Bed barnet/ den unge om at sætte sit eget navn eller et symbol for sig selv ovenover silhuetten og sig:

“Nu skal vi prøve at finde ud af, hvem du er! Vi er, hvad andre har givet os. Vi er lidt som et fragtskib, der samler alle de gode ting, som folk har givet os, op fra mange byer og bygder. Alt det gode du har oplevet med dem er blevet til en del af dig! Det ser ud til at de alle sammen har givet dig en masse gode ting! Du har mange mennesker i dit liv, så det bliver noget af et puslespil vi skal have lavet nu!”

Så tager I det første stykke papir med en person eller gruppe mennesker og kvaliteter. Barnet/ den unge skal nu klippe de ord og symboler ud – og tape dem fast på silhuetten af sig selv. Barnet/ den unge skal placere hver gruppe eller person, hvor de hører til på kroppen. Hvis en person eller gruppe f.eks. har ordet/symbolet kærlighed, skal den placeres ved hjertet, en god lytter ved øret osv. 

I kan hjælpe med at tilpasse stykkerne, så de kommer til at passe til hinanden og kroppen. I kan kommentere dette. For eksempel: ”Hvor tror du, at vi – pædagogerne – skal være, og hvor skal din familie være? Hvis vi måske klipper lidt af medarbejderne, passer det bedre sammen med dine forældre?” På den måde kan I hjælpe med at få opfattelsen af forældrene og de vigtigste professionelle omsorgsgivere til at passe sammen.

Efter processen med at få alle brikkerne til at passe sammen, kan I lede opmærksomheden hen på ”Hvem er jeg så?”:

“Nu kan du se, at alle tingene passer sammen med hvem du er! Du er Malik, og du er sjov, stærk, er rar, ved hvordan man giver et godnat kram (eller hvad symbolerne og ordene nu siger). Du er alle disse gode ting, som andre mennesker har givet dig, og det er alt sammen blevet til en del af dig! Hvor er du et fantastisk menneske.”

Herefter kan du hænge tegningen op på værelset, i fællesrummet, i klassen, eller hvor I kan se det hver dag og vende tilbage til det, f.eks. hvis barnet eller den unge har det svært en dag. I vil finde ud af, at justeringer er nødvendige, hvilket giver anledning til yderligere samtale.

Når I har gennemført dette med hvert barn/ ung, kan I lave nogle af de samme aktiviteter med en gruppe. Dette kan hjælpe dem med at tale om og forstå hinandens situation: De kan dele, sammenligne og forstå hinandens styrker, historie og situation.

EMNE E: HJÆLP DEN UNGE TIL AT SKABE SIN EGEN IDENTITETSHISTORIE

I kan opfordre unge til – med en mobiltelefon eller et kamera – at lave en film om sig selv og de mennesker, der betyder noget for dem, hvordan det føles at have både forældre og professionelle omsorgsgivere, der har forskellige ønsker og forventninger til dem, og deres tanker og drømme om hvad de vil i fremtiden –. Hvis de unge ikke er vant til at bruge video, kan de skrive en historie om emnet. I kan også opfordre dem til at vise videoerne til hinanden, familien, i skolen eller andet. Ros dem for at være så erfarne i så ung en alder.

I kan gøre dette eller jeres egne forslag til en individuel aktivitet, men det er langt mere virkningsfuldt, hvis I med jævne mellemrum lader de unge arbejde i grupper med at lave projekter omkring det at være teenager. I kan også hjælpe dem med at skrive et teaterstykke, eller finde musik der passer til deres situation. I kan invitere tidligere elever udefra til at komme og se og diskutere, hvordan det er at gå i skole, være anbragt eller bo uden for hjemmet. De kan fortælle om hvilken vej de selv har fundet.

FORMÅLET MED DISSE AKTIVITETER 

Formålet med alle disse aktiviteter er det samme: at vise de unge at I accepterer hvor de kommer fra, at I er åbne for dialog med dem omkring deres oprindelse og omkring de problemer, der er forbundet med at finde sig selv mellem de voksnes ønsker og forventninger. Ved at gøre dette støtter I de unge i processen med at skabe en selvstændig, positiv identitet og fremtid. Dette emne bør være en regelmæssig aktivitet og dialog i hverdagen.