Session 7/10
Side 6/8 Samtale om kærester, seksualitet og præventionSamtale om kærester, seksualitet og prævention
Hvad er normalt i mindre børns udvikling?
En sund udvikling mod voksen kærlighed og tilknytning begynder med god fysisk omsorg: at blive ammet, at blive båret og vugget, at få krammere og kærtegn.
Når børn bliver 2-3 år, begynder de at blive nysgerrige og udforske deres egen og andres kroppe: se forældre og større børn tage tøj på, lege med fokus på kroppen (eks. doktor) med andre børn i 3-4 års alderen, og lære på en omsorgsfuld måde, hvad man gør og ikke gør eller taler om i forskellige situationer. Så det er helt normalt at børn er interesserede i sig selv og andre.
Ligesom de efterligner alt andet, efterligner de også de voksnes adfærd: hvordan viser de voksne og andre børn i familien kærlighed med et kys eller et kram? Måske leger børn kæreste med et andet barn, eller efterligner noget de har set i fjernsynet, eller ”jeg vil giftes med mor eller far, når jeg bliver stor”. Det betyder selvfølgelig ikke noget seksuelt, det er en del af at lære, hvordan man indgår i nære relationer og dybere forhold til andre senere i livet.
Her er plejeforældrenes rolle at vejlede barnet uden at skælde ud, og tale med det om kroppen, og vise det hvor grænsen går i forhold til nær kontakt med andre.
Anbragte børn har oftere end andre børn været udsat for svigt og overgreb.
Normale småbørn kan godt have en periode, hvor de prøver at røre ved sig selv og er meget optagede af andre børns kroppe.
Men hos børn, der har været svært omsorgssvigtede eller har været udsat for overgreb, vil I formentlig se et eller flere træk ved dets adfærd:
- Barnet er optaget af at gnubbe sine kønsdele hele tiden.
- Barnet er tydeligvis grænseoverskridende og forsøger at tvinge andre børn til noget, der ligner voksen seksuel adfærd.
- Barnet spørger jer eller tilfældige voksne om I skal have sex, eller viser seksuelt inviterende adfærd der ikke svarer til alderen.
- Barnet viser stor angst, når det ser voksne tage tøjet af.
Disse træk kan også ses når tidligt omsorgssvigtede eller misbrugte børn bliver store. I så fald må man i hverdagen vise dem, hvordan man har kontakt med andre, og hvad man gør eller ikke gør. F.eks. at man ikke kaster sig i armene på fremmede, men kun er tæt på sine plejeforældre, at man ikke tvinger andre til kontakt hvis de ikke bryder sig om det, osv.
Hvad gør I, hvis I oplever unormal adfærd hos et barn?
Så har I pligt til at kontakte jeres forvaltning eller familieplejekonsulent. I behøver ikke at være sikre på, at barnet har været udsat for overgreb, formålet er, at I kan få vejledning og råd. Det er forvaltningen, der tager stilling til, hvad der skal gøres.
I kan også få gode råd ved at kontakte Saaffik (her), hvis I er i tvivl om, hvordan I skal tale med småbørn, eller I ser en seksuel adfærd hos dem, som I synes virker unormal. Det kan være svært at vejlede børn, hvis man selv har oplevet overgreb i barndommen. Det er altid muligt at bruge TUSAANNGA (her), anonym telefonrådgivning, som er for alle børn, unge og voksne, som har brug for at tale eller skrive med nogen.
Familiens andre børn kan blive meget forvirrede, hvis et barn har unormal adfærd. Så det er også vigtigt at fortælle dem, at de har lov til at afvise barnet, og at de skal søge hjælp hos jer med det samme, hvis deres grænser bliver overskredet af plejebarnet.
I de fleste tilfælde består opgaven heldigvis i at gøre som andre forældre: vise forståelse for at barnet nysgerrigt udforsker sin egen og andres kroppe, tale med barnet eller læse en bog om, hvordan man får børn, og hjælpe det med at få en positiv oplevelse af sin egen krop og glæde ved nærhed med andre.
GRUPPEDISKUSSION – 15 minutter
- Hvad lærte voksne os, da vi var børn om at have kærester?
- Hvordan lærer I småbørn om tæt kontakt med voksne og andre børn?
- Hvordan viser I barnet, hvad der er passende og ikke passende i hverdagen?
- Hvilke ideer får I til at tale med småbørn om fysisk kontakt, og hvordan man får børn?
- Har I set nogle af de beskrevne træk på unormal adfærd hos jeres plejebarn?
- Hvordan har I forholdt jer til et plejebarns unormale adfærd i familien og i forhold til jeres rådgivere?
Når man først har talt sammen om puberteten og det svære ved at sætte grænser, bliver det lettere at tale om, hvornår og hvordan man skal have et seksuelt forhold til en jævnaldrende kæreste. Så de første samtaler kan handle om puberteten, de næste om at passe på sig selv og sætte grænser, og til sidst samtaler om hvordan man bruger prævention.
Også her er det vigtigt at begynde tidligt inden puberteten med samtaler. Især fordi børn og unge der har været svært omsorgssvigtede eller underernærede som små kan komme meget tidligt i puberteten – somme tider allerede i 6-8 års alderen. En anden grund er, at især anbragte unge har meget større risikoadfærd, og ofte har deres seksuelle debut alt for tidligt. Mange grønlandske unge får deres tilværelse ødelagt af at blive forældre længe inden, de er parate til det – her er plejeforældrenes indsats særlig vigtig, da børnene og de unge ofte ikke har andre, som de har tillid til! Så det er vigtigt at planlægge og overvinde sine naturlige forbehold overfor at vejlede dem.
Men hvordan gør man det på en respektfuld måde, der svarer til det store barns eller den unges alder – det er jo altid det store spørgsmål? Igen kan det være en god ide at fortælle barnet eller den unge i pleje om jeres første oplevelser af begyndende forelskelse og parforhold fra jeres eget liv. Vælg de positive historier – mange anbragte har en negativ eller trist oplevelse af parforhold med i bagagen, fordi omsorg og ømhed ikke var en del af forældrenes liv.
At skabe den fortrolighed, der skal til for at tale om seksualitet, tager tid. Det afhænger også af, hvor meget den unge deler med jer i hverdagen om sine tanker og følelser. For at gøre det lettere for jer og den unge kan man nærme sig samtalen om prævention ved først at tale i en periode om puberteten, så om hvordan de kan sætte de grænser de har brug for, og først tale om prævention, når man har talt om dette, og har opbygget en fortrolighed og tryghed.
Trin 1: at tale med store børn og unge om puberteten
Der er mange måder at give viden om hvad der sker i puberteten. For nogle passer det at tale med alle familiens børn og unge, for andre kan det være bedst at tale sammen alene. Det er nemmest hvis det passer ind i en hyggestund, eller når man arbejder sammen i huset i hverdagen. Man må mærke efter hvornår den unge er parat til at tale om det, men man må også selv beslutte hvornår og hvordan man vil tage det op. For andre igen kan det være nemmere hvis de læser en bog og man taler sammen bagefter. En god måde at gøre det på (hvis I eller den unge taler dansk) kan være at se denne film sammen tryk her, og bagefter tale med den unge. Det er en tegnefilm, så den er nem at forstå.
Trin 2: at tale om at sætte grænser og få respekt for dem hos andre
Mange anbragte unge bukker under for et gruppepres om at deltage i sex, især hvis de har lavt selvværd. Det bliver en måde at få respekt i gruppen på, men ofte uden at den unge selv er parat eller har lyst til det.
Det er vigtigt at tale med den unge om at han eller hun har ret til at sætte grænser og kun deltage i det han eller hun selv ønsker. Som plejeforælder kan man tale med den unge – igen med eksempler fra sin egen ungdom – om hvilke vanskelige situationer den unge oplever: hvad sker der i ungegruppen og i skolen? Er der et pres eller mobning fra kammerater hvis man ikke vil have sex før man er klar?
Hjælp den unge med at finde gode måder at sige nej på, og støt dem i at mærke efter hvad der er rigtigt for dem selv. Tal også med dem om hvordan de ønsker fremtiden skal se ud, og hvornår de synes de er parate til at få børn. De kan også have et behov for at tale om et pres fra forældre eller anden familie om at de skal få børn tidligt. I kan finde inspiration til samtalen om krop og grænser på dansk: her
Hvis I ikke har den fortrolighed med den unge i pleje – kan også bede en voksen der har den unges fortrolighed om at tale med ham eller hende. Somme tider er det lettere hvis det er en fagperson, men de kan være svære at få kontakt med.
Trin 3: samtaler om at bruge prævention
Prævention handler både om at forebygge graviditet og smitte med sexsygdomme. Tal med barnet eller den unge om forskellige former for prævention og deres fordele og ulemper. I kan henvise de unge til denne hjemmeside på dansk, hvor de kan læse om forskellige former for prævention og hvorfor det er vigtigt: Her.
Henvis også gerne til denne side om sexsygdomme (på dansk): Her.
Hvis I er i tvivl om noget, kan I vælge at kontakte en læge.
Mangel på viden og åbne samtaler med trygge voksne er en hindring for, at børn og unge klarer 9. Klasse, da så mange bliver gravide, og derfor ikke afslutter folkeskolen, eller bliver forhindret i at få den ungdom, de har krav på. Så det er et vigtigt mål, at de unge lærer, hvordan man beskytter sig.
Hvordan og hvornår tror I det er bedst at tale med store børn og unge om:
- Hvad der sker med krop og følelser i puberteten?
- Kan i fortælle eksempler fra jeres egen ungdom?
- Hvordan det kan være svært for unge at sætte grænser, når de jævnaldrende er optagede af sex og måske ser porno på internettet?
- Hvordan kan I fortælle jeres børn og unge om deres ønsker for fremtiden, og om hvordan man bruger prævention?