Session 7/10
Side 4/8 Samtaler om pubertetSamtaler om pubertet
De forandringer, som sker i puberteten, er overvældende og til tider skræmmende for alle børn, når de bliver teenagere. I kan gøre forandringerne meget mere forståelige, hvis I allerede forbereder barnet fra 8-9 års alderen på, hvad det kan forvente.
I dagligdags samtaler kan I beskrive for barnet, hvad der kommer til at ske med kroppen, med synet på det modsatte køn og med dets forhold til jer som plejeforældre. (Det kan også være samtaler, hvor familiens mindre børn somme tider er med, så de også forstår, hvad der sker med det barn, der er blevet teenager). Det vigtige er her at skabe en tryg relation, hvor barnet eller den unge føler, at han/hun bliver mødt med forståelse og uden fordomme.
Hvad er vigtigt når man taler med børn og unge om pubertet?
1. I kan bruge jeres egne tanker og overvejelser fra to og to interviewet i denne session til at fortælle barnet om jeres egen overgang fra barn til teenager. Hvad var svært, og hvordan lykkedes det for jer at blive voksne og ansvarlige på trods af en svær teenagetid?
2. I kan især fortælle barnet om, hvordan teenagere kan blive vrede og skuffede over deres plejeforældre og deres biologiske forældre i puberteten. Fortæl også at det er helt normalt, og at I ikke vil bebrejde teenageren eller tage det personligt, når det sker. I skal selvfølgelig stadigvæk have regler for, hvordan man skal opføre sig i familien.
3. I kan tale med barnet om teenagere, han/hun har set i skolen eller andre steder, og spørge hvad det lægger mærke til ved dem. Det er nødvendigt og spændende for en teenager at have rollemodeller, men det kan være svært at finde rollemodeller, som passer til det liv et plejebarn har. Hjælp barnet ved at tale om de teenagere, som det kan se klarer sig bedst – f.eks. dem der siger nej til at drikke sig fulde, eller lader være med at ryge, selvom kammeraterne gør det.
Måske er barnet ikke interesseret i dette i øjeblikket, men det vil senere huske, hvad I har talt om, og det vil gøre det lettere at tale om det igen, når det selv kommer i puberteten.
Når I har haft sådanne samtaler, kan I for eksempel foreslå teenageren at lave et personligt interview, som blandt andet drejer sig om hans/hendes tanker om sig selv: tvivl, drømme om fremtiden, problemer og længsel. I kan foreslå teenageren at filme interviewet, skrive det ned på et papir, sige det højt, eller hvad der passer den unge bedst. Hvis din teenager har lyst til at udføre interviewet sammen med en ven, kan I bede dem om at lave interviewet sammen med. Gem en kopi af evt. video eller papir, som den unge kan få med, når han/hun forlader plejefamilien.
”Der er rigtig mange der ikke har nogen planer eller ønsker for fremtiden. Det er vigtigt at snakke om fremtiden, det lærte min morfar mig. Så det gør vi rigtig meget hos os.”
Plejemor til en teenager på 15.
Har I plejebørn, der snart kommer i puberteten eller allerede er teenagere? Prøv at lave en plan for hvordan I kan tale med dem om overgangen fra barn til voksen.
- Fortæl historier i hyggestunder fra jeres egen teenagetid om, hvad I oplevede, følte og tænkte. Måske har I billeder, I kan vise fra, da I selv var teenagere?
- Fortæl barnet eller den unge om, hvordan følelserne svinger meget mere hos teenagere, og hvordan man skiftevis føler sig meget ensom og meget glad.
- Lyt og tal med barnet eller den unge om, hvor meget gruppen af kammerater betyder, og at I forstår den unges behov for at være mest sammen med dem. Spørg til hvad der sker i gruppen: hvad der er godt, hvem de er gode venner med, hvilken slags risiko der kan være. F.eks. at man nemt lader sig lokke til drikkeri, mobning og måske sex, bare for at blive accepteret af de andre.
- Hjælp barnet eller den unge med at invitere kammerater til at holde en fast hyggeeftermiddag eller aften hjemme hos jer. Her kan I også hjælpe dem med at tale om, hvordan det er at være teenager, og efterhånden åbne op for, hvad der sker i ungegruppen, så I bliver gode samtalepartnere.
