Select Page

Session 5/8

Side 4/8: Inklusionsfasen

Inklusionsfasen: At få børn og unge til at føle sig inkluderede i en ny gruppe 

I inklusionsfasen er lærerens eller pædagogens rolle at være den gode vært eller værtinde, der får alle medlemmer til at føle sig set, hørt, og accepteret i gruppen.

At de forstår formålet med at være i gruppen, hvilken adfærd der forventes af dem, og hvordan spillereglerne i gruppen er. At den voksne er inviterende, optimistisk, nedtoner forskelle, og søger det fælles som alle er enige om.


Eksempel: Inklusionsaktivitet

En ny klasse eller gruppe starter.

Medarbejderen begynder med at fortælle:

“Velkommen til jeres nye klasse/ skolehjem/ børnehjem. Jeg hedder Inuk. Jeg kommer fra Maniitsoq, og jeg har selv to børn på 10 og 12 år, en dreng og en pige.
Jeg kan allerbedst lide at køre hundeslæde/ sy tøj/ svømme/ andet. Da jeg selv skulle starte i skole var jeg meget spændt på det, og det er i sikkert også.
Jeg synes i skal lære hinanden at kende og blive glade for at være her, så jeg har lagt et stykke papir og en blyant på jeres bord, så sæt jer ned og vær klar!.
 

Nu vil jeg bede jer om at bruge 10 minutter på at tegne eller skrive hvad i hedder, hvor i kommer fra, og hvad i er mest glade for.

Når i har gjort det, får i to minutter hver til at fortælle hvad i hedder, hvor i kommer fra, og hvad i bedst kan lide”.

Hver gang en elev har fortalt om sig selv, kommer læreren med en lille anerkendende bemærkning om eleven: “Det er et fint hårspænde du har” –
du er god til at tænke dig om før du siger noget” – “dig er der søreme liv i, du kan næsten ikke sidde stille!”.

Når runden er forbi:

I denne her gruppe/ klasse skal i to ting: i skal have det rart sammen, og i kommer til at lære en hel masse. Derfor er der noget alle skal huske:” –
medarbejderen præsenterer to eller tre enkle regler for ønsket adfærd og siger “er der nogen af jer der har flere forslag til hvordan vi får det rart med hinanden
– hvad skal alle gøre?

Læreren skriver eller tegner sine egne og de foreslåede spilleregler på tavlen, og hænger en seddel med dem .

Til sidst i timen vil jeg bede jer snakke sammen to og to. Kan i finde et godt navn til vores nye gruppe? Skal det være et dyrenavn med et dyr der er stærkt og glad
– eller Amasetterne eller Isbjerget, eller hvad?”

Hvis i allerede har en klasse eller gruppe i gang: Tag en runde i klassen eller gruppen når der er et passende tidspunkt:

Vi vil gerne være sikre på at i trives, og at i føler jer hjemme mens i er her. Så jeg vil bede jer hver især bruge tre minutter hver på at sige hvordan I synes
det er at bo/ gå i skole her?

Måske nogle af jer har familie der trækker i jer eller ikke synes i skulle være her, eller i savner familien – fortæl om det også. Fortæl også gerne, hvis i har
brug for at tale med en voksen om det”
.

At skabe det fælles tema

Alle grupper har brug for et fælles tema, der samler gruppen på tværs af alle forskelligheder. 

F.eks. har skolehjemmet i Nuuk mange ture og fysiske aktiviteter.

En døgninstitution i Sisimiut dyrker sang, og børnehjemmet i Uummannaq bruger bl.a. musik som fælles tema, der kan samle børnene og de unge socialt.

Baglandsproblemet 

Barnet eller den unge er allerede medlem af andre grupper – familien, en teenagegruppe, etc. Deres holdning kan fremme eller hæmme om barnet eller den unge tør engagere sig i en gruppe, en klasse eller en institution.

Børn og unge kan ikke engagere sig og føle sig som medlemmer i en gruppe eller en klasse, hvis deres familie eller venner trækker den anden vej: “Min mor siger at skolen bare er en pause, så skal jeg hjem til bygden og have børn!”.

Man kan f.eks. kommentere med “Så kan jeg godt forstå at du ikke er så optaget af at læse lektier – har du tænkt over at det kunne være rart at kunne læse og skrive, så du kan lære dine egne børn det – hvad vil du gerne kunne give dem?

Tanker til arbejdsplan: Inklusion

Du/I kan bruge disse forslag, eller selv arbejde med en ide til inklusionsaktiviteter.

Hvordan kan du/i arbejde til næste gang for:

  • At alle i gruppen føler sig “inde”?
  • At de kender spillereglerne for social adfærd og anvender dem?
  • At det er kommet til at betyde noget for dem at være medlemmer af gruppen?
  • At de har hørt jer tale åbent om baglandsproblemer.

Skriv venligst en plan for hvordan du/ i vil arbejde med inklusion til næste gang.

 

Inklusionsfasen slutter, når tilstrækkeligt mange børn eller unge føler sig som medlemmer af gruppen.

Ikke alle vil være lige meget forpligtede, det handler kun om at så mange som muligt føler sig som accepterede gruppemedlemmer.

Når det er sket vil et andet tema som regel dukke op, nemlig spørgsmålet om indflydelse i gruppen, og afprøvninger af autoritet og roller.