Session 5/8
Side 5/8: StyringsfasenStyringsfasen: Roller, regler og grænseafprøvninger
I inklusionsfasen er børn og unge optaget af om de bliver accepterede som gruppemedlemmer: “Er jeg “ude” eller “inde?””.
Når gruppen er dannet, vil en ny forhandling begynde: “Er jeg oppe eller nede i systemet?”
Hvem bestemmer hvad? Når læreren eller de voksne sætter grænser eller stiller krav, kan man så stole på at de mener det? Hvem bestemmer mest i gruppen – hvem er ledere og hvem er følgere?
Her skifter de voksnes rolle fra at være den gode vært eller værtinde til at være en autoritet, der skaber et styringssystem, tildeler arbejdsroller, og sætter grænserne mellem medlemmerne.
Så nu skifter den professionelle rolle til at styre en flok slædehunde, der er fulde af energi! I klassen eller gruppen skal de finde ud af styrkeforholdet mellem sig.
Dine beslutninger bliver afprøvet, pludselig er der utilfredshed, og den spændende start i gruppen er afløst af at der nu skal arbejdes.
Opgaven er her at skabe tryghed gennem en styring der er saglig, venlig, men også tydelig og ubøjelig, som en elastik der altid trækker i samme retning. Husk: at føle med børnene, men aldrig som børnene, når der er konflikter.
Konsekvenspædagogik og straf virker ikke i længden, det øger blot modstand og vrede.
Det handler om at være tydelig og insisterende, og fastholde de krav man har stillet. Eksempelvis kan man sige “Vi kan desværre ikke gå videre/ begynde at spise, før alle har sat sig på deres pladser”, og så vente roligt til det er sket.
Testning af de voksnes krav og grænser handler ikke om den sag der er protester mod – det er gruppens afprøvning af om den voksne holder fast i styringen eller kan afspores. Hvis det sker, ved børnene og de unge at de er overladt til sig selv uden en voksens ledelse og beskyttelse af alle medlemmer. Dermed stiger angsten og uroen.
Forskning af lektor Martha Mottelson viser, at lærere der får klasser til at arbejde lykkes ved at sætte en klar rutine, rytme og tidsramme for enhver aktivitet.
De beskriver hvilken adfærd de forventer fra hver elev. Og de skifter mellem at tale om opgaver og det der sker i relationerne med jævne mellemrum. Det gør forløbet forudsigeligt for børnene at de ved hvilken rolle de er tildelt.
Eleverne lærer f.eks. at når læreren beder dem sige noget, har de ca. et minut til at sige det, hvorpå læreren siger “tak Nalo, det er fint. Nu er det Ivalus tur til at læse” – og også Ivalu får et minut til at læse højt. Til sidst kender alle rytmen, og ved hvornår det er deres tur.
En anden lærer trænede eleverne i hvordan man kommer ind i klassen: udenfor lokalet må de støje så meget de vil, men når de kommer ind i klassen går alle hen og sætter sig på deres plads. Hun begyndte endda med at bede dem sætte deres sko udenfor klasselokalet – så indirekte satte hun en dagsorden alle skulle rette sig efter.
En tredje metode er helt neutralt at kommentere det der foregår mellem eleverne, og mellem elever og lærer. Dermed bliver forbudte aktiviteter synlige for alle på en ufarlig måde, som endda kan få alle til at le:
“Jeg kan se, at Inumineq og Palo hele tiden ser hvem af dem der kan lave mest ballade. Det er måske fordi de gerne vil imponere Bolette med hvor modige de er? Hvad hedder konkurrence på engelsk – er der nogle af jer der ved det?“
“Minik, har du lagt mærke til at hver gang jeg beder dig om at regne, glider du ned ad stolen eller kalder mig dumme lærer, eller begynder at forstyrre Pavia? Jeg vil vædde en en Yankie Bar på at du ikke kan regne i en hel time uden brok – skal vi se hvem af os der vinder? Hvis du har svært ved gangestykker, så kom op til mig, så forklarer jeg det gerne indtil du kan selv”
Fra voksenstyring til forhandling
Det er især vigtigt i puberteten, at der I omsorgsgiverens adfærd er en balance mellem at være rummelig (ikke blive provokeret, men være venlig, nøgtern og pragmatisk) og at være meget bestemt og styrende.
I kan gøre det klart for hinanden i medarbejdergruppen, hvilke krav, der kan forhandles om, og hvilke krav, der ikke er til diskussion. Dette er vigtigt at vide, når jeres grænser bliver afprøvet. Det er helt naturligt, at teenagere vil prøve jeres grænser af, så derfor skal grænserne være klare for jer selv.
Det kan være en god idé at indgå kontrakter i stedet for at bestemme
Frem for at sætte en regel som de unge straks vil forsøge at bryde, er inddragelse i forhandling om regler mere effektivt, fordi det forpligter.
Kontraktering som gruppeaktivitet
En kontrakt om forpligtelser udføres som en forhandling mellem teenagegruppen og medarbejdere eller lærer. Man kan præsentere forhandlingen som en øvelse i at forhandle løn og arbejdsvilkår, når de skal have et job efter uddannelse.
I kan for eksempel have en dialog om kontrakten hver mandag, hvilke ønsker teenagerne har til aktiviteter i løbet af ugen, og I kan gøre nogle af de bedst fungerende til “medhjælpere”, som har ansvar for at beskrive hvordan det går med f.eks. de unges tøjvask, skolearbejde, eller andre aftalte aktiviteter.
Styring, aktiv inddragelse og medstyring
Børn og unge har ikke brug for at være passive og blive betjent, og medarbejdere og lærere er ikke servicepersonale. Det giver dem faktisk svære problemer at være passive modtagere.
Unge skal have hjælp til selvhjælp.
Medstyring kan f.eks. introduceres for nye elever på skolehjem:
“Hjemme har du været barn, og dine forældre har passet dig som man skal passe børn. Men du er på vej til at blive voksen, og det betyder at her lærer du at tage ansvar for dig selv og kunne de ting der hører til hverdagen. Det kan godt føles som et chok at tingene ikke falder ned fra himlen, men når du rejser herfra er det vores og dit ansvar, at du kan de praktiske ting man skal kunne for at klare sig i hverdagen. Det tager et stykke tid at vænne sig til, men vi skal nok støtte dig.
Når vi skal beslutte noget sammen er det vigtigt at du siger din mening – her er du selv med til at lave reglerne, og dine forslag kommer med”.
Et tip:
En nyttig regel er: tal altid til teenagerens voksne side – lige meget hvor barnligt I synes, han eller hun opfører sig.
Rollefordelingen “vi er dine omsorgsgivere der bestemmer, og du er barnet” opløses, så det er nødvendigt at finde andre måder at samarbejde på.
Tanker til arbejdsplan: Styring
Overvej hvad afsnittet om styring har givet jer af tanker og ideer, og find en måde at praktisere på, der passer til jeres situation.
- Hvilke udfordringer har du/ i aktuelt i forhold til styring af en gruppe/ klasse?
- Hvordan reagerer du/ i når gruppen afprøver dine grænser og krav?
- Hvordan kan du skifte mellem at tale om opgaver, og kommentere på hvad der sker i klassen eller gruppen?
- Hvordan kan du inddrage børn og unge i det praktiske arbejde?
- Hvordan og hvornår vil du indføre regelmæssige dialoger om regler og medbestemmelse?