Select Page

Session 3/10

Side 5/8 Utryg ambivalent tilknytningsadfærd

Utryg ambivalent tilknytningsadfærd

Hvis et barn eller en ung tidligt har oplevet en ustabil omsorgsgiver, som var uforudsigelig, som ofte skældte ud eller straffede det ene øjeblik og var kærlig det næste øjeblik, og som på en uforudsigelig måde svingede mellem stærke positive og negative følelser, er der mulighed for at barnet udvikler en ambivalent tilknytningsstrategi. Barnet er fanget mellem at søge omsorg og på samme tid være bange for den uforudsigelige og måske aggressive omsorgsgiver.

Dette mønster ses ofte hos børn, hvis omsorgsgivere selv har oplevet svigt i egen opvækst, har et misbrug, eller hvis der ofte er konflikter mellem omsorgsgiverne og de lider af en psykisk sygdom. I alle disse tilfælde er omsorgsgiverens adfærd uforudsigelig og utilregnelig for barnet. Barnet kan ikke stole på sin omsorgsgiver og omsorgsgiveren kan ikke give barnet den nødvendige trygge base.

Denne adfærd ser man også ofte hos børn hvis slægtninge eller andre voksne har misbrugt dem seksuelt. 

Det betyder, at barnet kan føle stor angst og stress ved kontakt, og derfor hele tiden svinger mellem at søge meget tæt omsorg og nærhed, og samtidig reagerer med vrede og anklager, når han eller hun får tilbudt omsorg. Det er yderst forvirrende for plejeforældre, og skaber ofte uenighed og konflikt hos de, der har med barnet at gøre. Prøv at forestille jer, at I er ved at dø af sult, men at den eneste, der kan give jer mad, er en meget farlig person. Det er sådan børn med ambivalent tilknytning opfatter voksne.

Børn vil:

  • klynge til omsorgsgiveren hele tiden og være utilfredse og svære at trøste.
  • ikke føle sig trygge nok til at starte med at lege og kan være besatte af angst for adskillelse.
  • forsøge at kontrollere andre, måske forsøge at være ”forælder” for andre børn eller mobbe dem det ene øjeblik, og det næste øjeblik beklage sig over at være syg eller misforstået og udvise en ”ingen kan lide mig”-adfærd. Barnet vil forsøge at ændre alle jeres beslutninger eller konstant forhandle aftaler og helt enkle krav, fordi angsten kommer igen.
  • ikke have venskaber med mange jævnaldrende, men vil forsøge at monopolisere et enkelt venskab
    (“Du er min eneste ven og hvis du taler med andre, svigter du mig”).
  • søge opmærksomhed, men på samme tid forsøge at hade, nedgøre eller kritisere omsorgsgiveren.

 

Unge vil:

  • på en negativ måde være nervøse for, hvad andre måtte tænke (”ingen kan lide mig”, ”alle er sure på mig”).
  • svinge mellem at klage over, at alle er uretfærdige, giver dem skylden, og være lige så hjælpeløse som små børn. I næste øjeblik vil de forsøge at bestemme alt, kontrollere eller mobbe andre børn, eller anklage jer for ikke at forstå dem eller ikke kunne lide dem. Måske vil de diskutere alle almindelige krav. Det er alt sammen tegn på angst og mangel på tillid de har med sig.

I ekstreme tilfælde kan barnet eller den unge blive voldelig og forsøge at få andre børn til at indordne sig og acceptere aktiviteter de enten ikke bryder sig om eller ønske at deltage i, som f.eks. seksuelle overgreb eller fysisk og psykisk vold.

OMSORG FOR BØRN OG UNGE MED AMBIVALENT ADFÆRD

Når børn eller unge har behov for omsorg og på samme tid har en stor angst for at være tæt på plejeforældrene, bliver nærhed og tillid et problem, og det bliver svært at regulere følelsesmæssig afstand og nærhed. Disse børn og unge lider meget, og I bør fokusere på at få dem til at føle sig trygge ved at:

 

  • være venlige men bestemte. Straf ikke barnet eller den unge men insister roligt på jeres krav og betingelser.
  • træffe de beslutninger barnet eller den unge ikke selv er i stand til at træffe.
  • hjælpe barnet eller den unge med at fokusere på opgaven: ”Lige nu laver vi lektier og vi laver ikke andre ting i de næste 10 minutter. Så kan vi tale sammen bagefter.”
  • skabe faste rutiner med korte aktiviteter og gentage disse dagligt. Fortæl altid hvad der skal ske de næste 10 minutter før i går i gang.
  • optræde roligt og venligt, når barnet eller den unge anklager jer eller bebrejder jer noget. Lad være med at forhandle jeres beslutninger. Fortæl barnet eller den unge at I ikke opgiver det, og at de kan komme over deres problemer. Diskuter ikke et negativt svar.
  • hjælpe barnet eller den unge med at genvinde overblikket, når det overdramatiserer “Du siger, at du ønsker at dø, fordi ingen kan lide dig – du er rigtig ked af det og vred nu, men det vil være forbi om et øjeblik, selvom du ikke tror på det lige nu“.
  • lægge mærke til – hvornår et barn eller en ung gør jer irriterede og vrede. Forsøg at lægge afstand til den måde I betragter barnet eller den unge på for at holde jer selv rolige, stabile, venlige og beslutsomme.

DISKUSSION – 5 minutter

  • Har I eksempler på børn eller unge med ambivalent adfærd? – Hvordan reagerer I på at barnet eller den unge klynker, skælder ud, forsøger at mobbe andre, bebrejder eller anklager jer?
  • Hvad er sværest for jer selv, når I møder et barn eller en ung med denne ambivalente adfærd?
  • Hvordan påvirker den ambivalente adfærd familien eller de andre børn/unge i huset?