Session B/10

At skabe positive relationer og netværk

Plejebørns trivsel afhænger meget af jeres sociale netværk: jeres daglige kontakter med de mennesker, der også har et ansvar for jeres plejebørn. Børn og unge i pleje er mere sårbare end andre børn, og det er vigtigt, at I hele tiden arbejder på at skabe positive samtaler med de, der har kontakt med barnet i hverdagen. Som plejefamilie har man ansvar for at beskrive barnets behov for tryghed og stabil voksenkontakt overfor andre, og tale med dem i hverdagen. Det er ikke let for andre at forstå, at et plejebarn har mere brug for deres opmærksomhed og støtte end andre børn.

Derfor er det vigtigt, at de får en positiv opfattelse af jer som plejeforældre, og at I åbent fortæller, hvad I ser barnet har brug for fra dem, og hvad I syntes, de skal vide om barnets baggrund. Det kan være plejebarnet føler sig udenfor i klassen, har svært ved at koncentrere sig om at lære, mangler selvtillid eller har andre udfordringer.

Som plejefamilie kan man let komme til at føle sig lidt ensom, og at samarbejdspartnere måske har svært ved at forstå jeres og barnets situation. Man kan også somme tider opleve, at det er svært at komme i kontakt med forvaltningen, at socialrådgiveren har mange sager, og måske er længe om at svare. Man kan blive skuffet og isolere sig som plejefamilie. Forskningen viser, at det kan føre til at både familien og plejebarnet trives dårligere, og barnets udvikling går i stå.

Derfor er det vigtigt at blive ved med at arbejde på at være positive overfor andre, se på det gode, og bygge et netværk med dem – også selv om man oplever skuffelser. Hvis andre opfatter jer som plejeforældre, der kommer med et smil og en positiv holdning, vil de også give plejebarnet mere opmærksomhed og støtte.

Eksempel:
En plejemor har set at hendes 11 årige plejedatter har meget svært ved at læse, og tænker hun måske er ordblind. Det fortæller hun dansklæreren, som i den første samtale har meget travlt, og siger at hun bare skal øve sig mere hjemme. Plejeforældrene kan se, at barnet er ved at opgive at lære at læse. En dag møder plejemoderen læreren i Brugsen. Læreren har bedre tid den dag, så de får en god snak, og nu har læreren efterhånden også lagt mærke til pigens vanskeligheder. Derfor får pigen opgaver, der tager hensyn til hendes læseproblem. Det lykkedes kun, fordi plejemoderen blev ved med at møde læreren positivt og gøre opmærksom på barnets behov for støtte på en venlig måde.

Et plejebarn vil altid opfatte plejeforældres forståelige vrede og skuffelse, hvis de ikke møder samarbejde i netværket, og det kan give barnet en følelse af at blive afvist. Derfor betyder det meget at plejeforældrene har en positiv holdning til omgivelserne – også når det er svært.

En af de vigtigste relationer er med socialrådgiveren i forvaltningen, der har ansat jer som plejeforældre. Lad os derfor se på samarbejdet med socialrådgiveren, der tager beslutningerne om barnets anbringelse og plejeforholdet.

Socialrådgiveren/sagsbehandleren er ansvarlig for at beskrive barnets ressourcer og vanskeligheder i forbindelse med anbringelsen for at vælge hvilken type pleje, barnet har brug for. Han eller hun skal sikre at anbringelsen passer til barnets behov.
Alle disse opgaver er fastlagt i lovgivningen. Derfor skal nye pleje – og slægtsplejefamilier igennem en godkendelse. Det kan virke lidt overvældende, men det er ikke for at se kritisk på jer – det er for at sikre, at barnet får den nødvendige omsorg.

Socialrådgiveren/sagsbehandleren og plejefamilien ser ofte med meget forskellige øjne på anbringelsen.

Socialrådgiveren/sagsbehandleren har nemlig pligt til at se den biologiske familie som en helhed. Derfor skal han/hun tænke på de biologiske forældres rettigheder og behov. Socialrådgiveren/sagsbehandleren er også bundet af lovgivning og retslige afgørelser (retten kan f.eks. beslutte, at barnet skal sendes tilbage til den biologiske familie). Jeres plejefamilie er bare en af mange, som socialrådgiveren/sagsbehandleren skal føre opsyn med. Derfor kan kontakten være noget sporadisk på grund af de mange sager. En anden udfordring kan være, at forvaltninger ofte bliver omorganiseret, og rådgiveren/sagsbehandleren skifter opgave. Det kan gøre det svært for myndighederne at skabe en langvarig og tilfredsstillende relation med jer som plejeforældre.

Plejeforældre ser anbringelsen ud fra deres hverdag med barnet – I er meget tættere på barnet.

Disse to syn kan skabe meget forskellige ideer omkring, hvad der er i ”barnets interesse”. Forskningen viser, at barnets udvikling styrkes i positiv retning, når der er gode relationer og forståelse mellem socialrådgiveren og plejefamilien.

Socialrådgiveren kan også vurdere, at det bedste for barnet er at være i pleje hos slægtninge: bedsteforældre, onkler og tanter, søskende, etc.. Det gode er her, at barnet bliver i familien. Det svære kan være, hvis de forskellige slægtninge ikke er enige om opdragelsen af barnet, og hvem der skal tage beslutninger om, hvor det skal bo, hvad det skal i fremtiden, etc. Også dette skal socialrådgiveren vurdere.

FORSLAG TIL AT ETABLERE GODE RELATIONER TIL SOCIALRÅDGIVEREN

Hvis I endnu ikke har modtaget et barn i pleje, kan i bruge teksten og spørgsmålene til at forberede jer på, hvordan I får det bedst mulige samarbejde med socialrådgiveren fra begyndelsen. Hvis I allerede har modtaget et barn, kan I arbejde videre med forslagene i samarbejdet om jeres plejeforhold.

Som regel er der mest kontakt med socialrådgiveren, inden barnet skal anbringes. Bed allerede her socialrådgiveren om, at I får en skriftlig aftale om de vigtigste opgaver i jeres arbejde med plejebarnet. Denne aftale vil gøre det lettere for den næste socialrådgiver, hvis der sker en udskiftning. Fortæl socialrådgiveren jeres mening om plejeforholdet. Det kan give ham/hende en bedre forståelse af, hvad I mener, er de vigtigste forhold ved denne anbringelse. Hvordan I mener, I bedst kan hjælpe barnet.

Spørg socialrådgiveren hvilken form for kontakt (og hvor ofte) I kan forvente, at I skal mødes, mens barnet er anbragt i pleje hos jer.