Session B/10

Side 3/5 Samarbejde med småbørns omsorgsgivere: Dagpleje, vuggestue og børnehave

Samarbejde med småbørns omsorgsgivere: Dagpleje, vuggestue og børnehave

HVAD ER SMÅ BØRNS BEHOV, OG HVORDAN KAN ANDRE STØTTE DEM?

Små plejebørn har større behov for tryghed og at være tæt på en stabil voksen end større børn. Det er svært for børn at skifte omsorgsgivere i hverdagen, men endnu sværere for børn der har oplevet svigt, før de kom til jer. Derfor vil det være bedst, at barnet passes af plejeforældrene, indtil det er to-tre år, hvis det er muligt. I nogle tilfælde skal plejeforældre også passe et andet arbejde, og hvad gør man så for at gøre barnet trygt?

Samtaler med vuggestue og børnehave: Før barnet starter i institutionen, er det godt at mødes med de, der skal passe det, når I ikke kan. Fortæl dem om den mangel på omsorg barnet har oplevet før anbringelsen, og at det først nu er ved at lære at knytte sig til jer. Derfor har det mere brug for at være tæt på bestemte voksne i institutionen, der kan give det tryghed og nærhed.

Eksempel:
Âkaja kom i plejefamilien da hun var to år. I starten blev hun meget bange og græd utrøsteligt, blot hendes plejemor gik ud af stuen. Nu er hun tre år og skal starte i børnehaven, men er stadig meget bange for adskillelse fra sin plejemor. Plejemoderen taler først med pædagogen, og de sidder sammen et stykke tid om morgenen i børnehaven, så Âkaja kan blive tryg ved en ny voksen. I begyndelsen bliver plejemoderen en halv times tid i børnehaven, indtil pigen begynder at lege med nogle af de andre børn. I starten er Âkaja kun i børnehave en time eller to, og efterhånden bliver hun så tryg, at hun kan vinke farvel til sin plejemor og hurtigt begynder at lege med de andre børn. Plejemoderen og pædagogen er enige om at Âkaja selv viser, hvornår hun er parat til at sige farvel uden at blive bange, og snart er hun lige så glad for børnehaven som de andre børn.

FORSLAG TIL AKTIVITETER

For at lære småbørn at blive passet ude kan det være en god ide at træne adskillelse før de starter i institutionen:

Lege ”borte-borte-tit-tit” med barnet. Det hjælper barnet med at danne en forestilling om, at den trygge voksne er der – også når man ikke lige kan se ham eller hende.
Lege ”starte i børnehaven” hjemme. Hvis barnet først har leget – for eksempel med dukker – at det kommer i børnehave, møder en ny voksen og leger med andre børn, vil det have meget nemmere ved at starte i virkeligheden. Plejeforældrene kan lege forælder og pædagog, der modtager barnet og vinke farvel til plejemoderen.
Når barnet skal sove: bed barnet om at sende jer så langt væk fra sengen, som det tør – på den måde bliver det ikke forladt, men er selv med til at bestemme at I skal gå fra det.

Dette er bare et par forslag. I kan også snakke om det i familien, hvor I kan komme med flere forslag til, hvordan barnet kan lære at adskilles uden at blive alt for bange. Måske har jeres egne børn også ideer?

Hvilke tanker og ideer får I her?

Forrige

Næste