Session 14/14
Side 3/4: Tidlige omsorgssvigt skaber senere indlæringsproblemerTidlige omsorgssvigt skaber senere indlæringsproblemer
De fleste børn og unge, der har været svært omsorgssvigtede i 0-3 års alderen, er blevet anbragt udenfor hjemmet. Denne session gælder imidlertid alle de elever, der svært ved at lære, fordi de har været omsorgssvigtede og eller oplevet svære tab som små. Undersøgelser har vist, at op til 57 % af alle børn, som er anbragt uden for hjemmet, ender på kontanthjælp, og aldrig får en formel uddannelse som voksne. I Danmark er det kun én ud af tre anbragte, som klarer 9. klasse og ungdomsuddannelse. Det sker, selvom undersøgelser viser, at de gennemsnitligt ikke har en lavere IQ end andre. Derimod er de meget ujævnt kognitivt udviklet. Det kræver en analyse af hver elevs udfordringer og styrker, og et koordineret samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre i hverdagen.
Tidligt omsorgssvigt forsinker ofte den sproglige forståelse og udvikling, og det kan også skabe hyperaktivitet og problemer med at dæmpe ophidselse, aggressiv og impulsiv adfærd. Det medfører ofte at f.eks. lærere opfatter barnet som ”frækt, ulydigt og forstyrrende”. Lav fødselsvægt, moderens dårlige livsstil, eks. alkoholmisbrug, i graviditeten og for tidlig fødsel kan yderligere skabe svære adfærds- og indlæringsproblemer. F.eks. er der en generel sammenhæng mellem meget lav fødselsvægt og senere udfordringer: Om man senere får indlæringsproblemer, hvor mange eksaminer man består, og hvor tidligt man går ud af skolen.
Dette kan starte en demotiverende spiral: Anbragte har ofte været udsat for mange skole- og voksenskift – både fordi forældre er flyttet, og fordi de har udviklet adfærdsproblemer som en naturlig reaktion på deres indlæringsproblemer.
Der er en klar forbindelse mellem kvalitet i tidlig omsorg, hjernens vækst og evnen til at lære, både i skolen og praktisk læring i hverdagen. Forskeren Bo Vinnerljung har f.eks. påvist, at anbragte svenske børns karaktergennemsnit ligger i den laveste sjettedel af skalaen. Men han har også påvist at undervisning og læringsaktiviteter, der er tilrettelagt ud fra omsorgssvigtedes behov kan hæve deres karaktergennemsnit og resultater i intelligenstests. Yderligere har hans forskning også vist, at de ikke er mindre begavede end andre børn og unge, men blot har meget sværere ved at genvinde motivation og ro til at lære.
Læs eksemplet….
Hvordan kan man arbejde målrettet med denne klassiske problematik?
En lærer beskriver en omsorgssvigtet elev i femte klasse:
”Inuk er en sød dreng, men han lader sig meget let forstyrre af alt, hvad der foregår i klassen. Han er meget impulsiv – hvis han bliver vred, kan han gå til angreb på en anden elev, men øjeblikket efter har han glemt det hele, og omfavner måske den elev han lige var rasende på. Han forstår ikke andres forbehold, og hvor deres grænse går. Han vil gerne samarbejde, men glemmer næsten med det samme, hvad vi lige har aftalt. Når jeg taler med ham, kan han virke fornuftig, men et øjeblik efter gør han, som han plejer. Han kan kun arbejde overfladisk et minut eller to ad gangen med stoffet og kommer let til at kede sig. Han har meget modstand mod at lære nyt, og selv små ændringer i en rutine får ham til at smide opgaven fra sig. Han har meget svært ved at finde ud af, hvad han skal fokusere på i en bog eller en opgave. Han kan arbejde med noget stof, men dagen efter er det ofte helt væk, og vi må starte forfra. Da jeg modtog ham var han blevet opgivet af 3 skoler. Vi fandt ud af, at han er meget interesseret i skateboards, så nu er han vildt optaget af at bygge en model af en skateboardbane – så er vi da i gang med motivation og læring…”.
HVILKE INDLÆRINGSPROBLEMER OPSTÅR VED MANGEL PÅ TIDLIG OMSORG?
Som i kan huske fra tilknytningsteorien fødes barnet med en ufærdig hjerne, der opbygges gennem samspillet med en voksen. Den største vækst i hjernens udvikling sker i samspillet med omsorgsgiveren før tre års alderen. Det er kun samspil og interaktion med en voksen, der får hjernen til at vokse. For eksempel er 80 % af sprogforståelsen og ordforrådet dannes allerede ved 3-4 års alderen, takket være forældrenes eller omsorgsgivernes samspil med barnet.
I en god tidlig relation sker der en vigtig ting med barnets hjerne: Hvis forælderen bliver ved med at give forudsigelig og rytmisk kontakt og sprog, dannes der ganske langsomt flere og flere forbindelser mellem hjernecellerne. De bliver til baner, der skaber hukommelse, stabile følelser, adfærdsmønstre og sprogforståelse. Disse baner opbygges kun, hvis stimulationen foregår på samme måde mange gange hver dag. Se blot på hvordan et barn lærer sin første sætning i en ramme af omsorg og gentagelse af den samme interaktion:
Som helt lille har Inuk fra eksemplet oplevet det modsatte – han er ikke blevet taget op ofte, har ikke fået kys og kram, han har ikke haft gode, hyppige samspil med sin mor eller far, så derfor har han svært ved at forstå og indgå i sociale samspil. Han har ofte følt angst for moderen, når hun var påvirket, og kun af og til tog sig af ham. Derfor bliver den første udvikling af hjernen på den ene side forsinket følelsesmæssigt, på den anden side kan barnet være for tidligt foran på områder, der handler om at overleve – såsom at kunne stå op for at nå den mad, som den voksne ikke fik givet barnet..
Lad os nu se på hvilke indlæringsvanskeligheder, der er typiske i skolealderen hos børn og unge, der har været udsat for tidligt omsorgssvigt, og hvordan man kan arbejde med dem:
Ved tidligt omsorgssvigt danner hjernen langt færre og meget svagere baner. På grund af omsorgsgiverens uforudsigelighed og mangel på samspil modnes barnets evne til at regulere sine følelser og impulser også meget langsommere. Det betyder, at større børn og unge kan være normalt begavede, men stadigvæk opfatter, tænker og føler som et meget yngre barn. Derfor er det nødvendigt at spørge sig selv: Er Inuks måde at opfatte og lære på helt almindelig for et 2 – 5 årigt barn? Og er hans evne til at koncentrere sig i længere tid svarende til, hvor længe et børnehavebarn kan koncentrere sig? Denne forståelse er afgørende, fordi Inuk først vil udvikle sig, hvis i møder ham og stiller opgaver på samme måde, som I kender fra arbejdet med førskolebørn. Først da vil Inuk opleve, at han ikke hele tiden møder krav, han er helt ude af stand til at leve op til.
Børn med en almindelig omsorgsfuld opvækst er lette at undervise, fordi de er nogenlunde jævnt udviklede på alle områder. Derfor kan man stille krav på samme niveau, blot ved at se hvad de kan på et enkelt område. Omsorgssvigtede børn skal man lære at kende, fordi de for eksempel kan lyde helt voksne og modne, når man taler med dem, men måske stadig ikke kan forstå en enkel opgave: F.eks. hvordan man dividerer tolv med tre.
Når man tester omsorgssvigtede børn og unge bliver det tydeligt, at mange er meget ujævnt udviklede. De er f.eks. bagud, hvad angår sprogforståelse, almen viden, begreber og ordforråd, mens de klarer sig bedre i praktiske opgaver og udenadslære. De har ofte meget svært ved at forstå principperne i regning, og har i det hele taget svært ved abstrakt tænkning. Hvis man ændrer en rækkefølge i en opgave, bryder deres forståelse af hele opgaven meget let sammen, og de kan ikke genkende et element, hvis det optræder i en ny sammenhæng. De har let ved at lære udenad, men kan ikke selv danne sig en forestilling om, hvordan man løser en ustruktureret opgave (som for eksempel: ”skriv en side om en dag i sommerferien”).
Når man har en klasse med elever, der har fået god omsorg og arbejder alderssvarende, og elever, der er langt bagud på mange områder, kan man f.eks. inddele klassen i arbejdsgrupper, der får opgaver tilpasset deres udviklingsalder: ”Vi skal alle sammen lære noget, og det er meget forskelligt, hvad I har lært før I kom i denne klasse. Så derfor vil jeg sætte jer sammen i grupper, efter hvad i allerede har lært i forvejen, så alle kan arbejde lige meget på at lære mere og hjælpe hinanden. Jeg er ligeglad med, om man allerede kan en masse eller ikke har lært så meget. Jeg ser kun på, om I arbejder på at lære mere, og hvor længe I kan blive ved, også når noget er svært for jer”.
Alle ved, at de officielle læringsmål ikke kan opfyldes for de sværest ramte elever på normal tid. Relationsarbejde og motivation skal genopbygges først. Derfor er det relevant, når man har lært klassen at kende at sætte realistiske læringsmål for hver elev, som man delagtiggør hver enkelt elev i, og som kan være ophængt i klassen. Dermed sænkes stressniveauet for alle elever, og det bliver legalt, at der er forskelle.
GRUPPEDISKUSSION 10 MINUTTER
- Hvilke elever har indlæringsproblemer, der svarer til ovenstående beskrivelse af omsorgssvigtedes profil?
- Hvor mange elever er på alderssvarende niveau, og hvor mange er meget ujævnt udviklede?
- Hvad er jeres erfaringer med at tale åbent om forskelle i niveau i henholdsvis klasse – og fritidssammenhæng?
