Session 14/14

Side 4/5: Metoder i arbejdet med tidligt omsorgssvigtede

METODER I ARBEJDET MED TIDLIGT OMSORGSSVIGTEDE

De følgende forslag er baseret på en række tests af 48 7-14 årige omsorgssvigtede, der alle viste sig at have denne ujævne udviklingsalder på forskellige områder. De specialpædagogiske principper er afprøvet med gode resultater i Danmark og andre lande. Når I har gennemgået dem, kan I tegne en profil af en eller flere elevers indlæringsmæssige svagheder og styrker, og notere en fælles arbejdsplan. Målet er, at I udvikler jeres samarbejde ud fra denne viden.

SAMARBEJDE OM OPGAVELØSNING: HOLD FOKUS PÅ UNG/VOKSEN FORHOLDET

Omsorgssvigtede har meget svært ved at overskue en gruppe, og har ligesom mindre børn lettest ved at lære i et barn/ voksen samspil. Derfor skal der lægges vægt på, at dialogen så vidt muligt foregår mellem lærer eller pædagogen, og den enkelte elev se eksempel til højre:

Undlad kritik – giv en anerkendelse hver gang du ser det mindste tegn på den ønskede adfærd eller succes. Hvis det er muligt at give nogle få ugentlige timer med eneundervisning eller lektiehjælp i fritiden, er det et effektivt supplement.

Eksempel:

”Når en opgave er svær, så ræk hånden op og kom op til mig. Jeg hjælper dig, og du går tilbage på til din plads og arbejder med den. Du behøver ikke at tale med andre om den – det er dig og mig, der arbejder sammen, og jeg er klar til at hjælpe dig – når du rækker hånden op, venter du bare et øjeblik til, jeg har tid”.

RYK TILBAGE TIL START: BEGYND MED OPGAVER I VED ELEVEN ALLEREDE KAN LØSE

Omsorgssvigtedes problemer er ofte blevet overset i de første år, men det bliver tydeligere med alderen, at de kun overfladisk har lært og forstået stoffet, mens de måske ikke har lært f.eks. forståelsen af grundlæggende grammatik. Det har tit skabt mange nederlag, som er årsag til adfærdsproblemer og mangel på tro på at man kan lære noget. Observer barnets eller den unges arbejde i et stykke tid, og stil derpå opgaver, der helt sikkert ligger lidt under niveau, så de kan opleve en succes. Til gengæld: Vær meget insisterende på, at opgaven skal løses. Denne metode kaldes også ”at skrælle løg”, fordi man helt enkelt starter forfra og går langsommere frem med nye typer opgaver, så man er sikker på, at eleven har forstået princippet eller opgaven. I denne proces – hvor en elev i sjette klasse måske arbejder med stof fra anden klasse – skal der støttes og opmuntres meget. Med denne fremgangsmåde ser man ofte store indlæringsmæssige fremskridt efter et halvt års tid. Understøt barnet/den unges udvikling ved at gøre opmærksomhed på hendes/hans styrker og fremskridt. Dette er med til øge motivationen og troen på, at hun/han kan mere og derfor bliver mere vedholdende og får mod på at prøve nye ting.

OPMÆRKSOMHEDSSPÆNDVIDDEN ER SOM HOS MINDRE BØRN: EN LEKTION VARER FEM-FEMTEN MINUTTER

Et 3 måneder gammelt barn kan kun koncentrere sig om at se på sin mor i 5-10 sekunder. I det tidlige samspil med moderen vil hun hele tiden søge at få barnets opmærksomhed i længere og længere perioder ved at tale til det, lege med det, etc. Hvis dette samspil ikke har fundet sted, betyder det, at eleven kun kortvarigt kan koncentrere sig om en leg eller en genstand i få minutter, før han eller hun mister koncentrationen, og det samme gælder i samtaler, i stoffet i skolen, og i fritidsaktiviteter.

Derfor skal i gøre det klart overfor barnet og hele klassen, at I ikke er interesserede i om opgaver bliver løst eller ej, men om hvor længe, man kan koncentrere sig om en opgave. Nogle engelske specialskoler afholder ligefrem konkurrencer i klassen om, hvem der kan blive længst ved med en opgave. I ethvert samspil med eleven skal i mest lægge mærke til, hvor længe eleven kan blive ved, og kommentere og opmuntre dette. Man kan sætte et skema op for hver elev, hvor eleven selv registrerer hver dag, hvor længe han eller hun kunne holde ud at koncentrere sig. Det kan tages op hver uge, så eleverne selv kan se deres fremskridt: ”Diana har sat ny personlig rekord! Hun arbejdede med et gangestykke i 15 minutter!”.

For hver elev kan i lægge mærke til deres opmærksomhedsspændvidde: nogle elever kan arbejde to minutter koncentreret, og skal så have en pause eller et opgaveskift. Andre elever måske i 20 minutter. Derfor bedes i overveje, om en lektion kan inddeles i mini-lektioner, der varer så kort, at eleven ofte lykkes.

BRUG AF SPROGET SOM STYRINGSINSTRUMENT: BRUG ADFÆRDSBESKRIVENDE SPROG

Sprogforståelse har to sider: forståelse af meningen og hensigten med det der siges, og forståelse af en handling. Forståelsen af mening opstår tidligt i livet, når moderen tit bruger bestemte ord samtidig med, at hun viser bestemte følelser, f.eks. ”mors egen skat!”. Derfor vil barnet opleve den samme varme følelse, når det senere hører ordet ”skat”. Eller hun ser vred ud, når hun siger ”det MÅ du ikke gøre” – og barnet vil senere føle ubehag hvis det gør noget det ikke må. Når du som lærer, pædagog eller anden omsorgsgiver taler med elever, vækker dine ord også bestemte følelser, der får eleven til at forstå meningen og hensigten med det, du siger. Men hvis børn ikke som små har fået denne kobling mellem ord og følelser, forstår eleven helt enkelt ikke, hvad du mener, når du taler med det. Eleven prøver bare at spejle din måde at tale og handle på. Derfor har disse børn langt lettere ved at forstå handleanvisende sprog.

Her er to eksempler på, hvordan den samme instruktion kan gives på to måder: Et almindeligt stimuleret barn. og et omsorgssvigtet.

I det første eksempel bliver det antaget, at barnet er i stand til at koble ord og følelser. Læreren taler til barnet, som om det forstår hensigten med ordene. I det andet eksempel gives den samme besked med handleanvisende sprog. Forskellen er lidt overdrevet for at gøre de to tilgange tydelige:

1.
”I dag skal vi arbejde med et spændende emne, som jeg tror, du vil synes er sjovt. Du har arbejdet med noget lignende før. Vi skal sammenligne, hvordan mennesker lever og tænker i Danmark, og hvordan de lever i Peru i Sydamerika. Det er jo to forskellige lande, men de ligner hinanden. Prøv at finde nogle billeder på nettet fra Peru, så snakker vi om, hvordan du kan arbejde videre – og for resten, husk lige at sige til Diana, at hun skal aflevere den bog hun lånte i går, ikke?”

2.
”Nu skal du se, du sætter dig på denne her stol og kigger på mig. Nu viser jeg dig den blyant, du skal bruge i dag – prøv at tage den i hånden og skriv dit navn med den her. Man skriver med den i denne her bog. Det er en bog med billeder…Kan du se de blå linjer i bogen, der skal stå tre linjer om Danmark .Det var fint! Her er en anden bog med billeder fra et land, der hedder Peru. I den bog skal du også skrive tre linjer om Peru, når du har skrevet tre linjer om Grønland… Det var fint… Om lidt skal vi ud i frikvarteret, så når klokken ringer så stil dig op til mig, så går vi stille og roligt ud af døren og ud i skolegården”. Giv kun én handleanvisning ad gangen, hold en pause, sæt et nyt fokus på en ny handling, og anerkend hver gang, den blot er delvist er gennemført.

GRAMMATIK OG MATEMATIK FORSTÅS BEDRE GENNEM KONKRETE HANDLINGER

I det tidlige forhold mellem mor og barn lærer barnet at skelne mellem ”jeg selv” og ”mor”, ”far”, ”søster”. Ved tidligt omsorgssvigt får barnet kun en svag fornemmelse for relationer mellem sig selv og andre: at der findes jeg, du, min, din, vores, jeres, etc. Hvis man ikke har lært, hvordan mennesker står i forhold til hinanden, bliver det også svært at forstå, hvordan elementer i en opgave står i forhold til hinanden.

Det viser sig i forståelsen af grammatik, f.eks. ved at en ung ikke kan finde grundled, udsagnsled og genstandsled. Én speciallærer valgte at gøre grammatik mere konkret: hun bad barnet stå på gulvet, pege på sig selv og sige: ”Her er jeg – så jeg er grundled. Der sidder du – så må du være genstandsled! Lærerinden havde sat en stribe rød tape på gulvet, og så snart barnet gik på den kunne det sige: ”Nu er jeg på udsagnsleddet – jeg GÅR hen til dig!”. Dette var 10-12 årige elever.

Af samme grund har omsorgssvigtede svært ved matematik, fordi man også her skal finde ud af, hvordan tal står i forhold til hinanden. Her er det lettere at lære, hvis man forbinder opgaven med en praktisk handling. For eksempel bruger en kugleramme, hvor man kan se og fornemme mængder med hænderne, og ikke kun som begreber.

Overvej nu kort sammen: Hvordan kan det stof læreren arbejder med gå igen som en del af fritidsaktiviteterne eks. på opholdsstedet?

IMITATION UDEN DYBERE FORSTÅELSE AF STOFFET: BRUG UDENADSLÆRE OG GENTAGELSE

Som I så i videoen med barnet, der lærer sine første ord, gentager det helt enkelt, hvad moderen siger uden at forstå hvad ”I love you” betyder. Imitation uden forståelse er den tidligste måde at lære på hos børn. Omsorgssvigtede børn og unge er ofte ikke kommet meget længere: De efterligner, hvad læreren eller andre siger eller gør, uden at forstå meningen. Da de ”spejler” andres adfærd og sprog, bliver deres evner ofte overvurderet af mennesker, som ikke kender dem.

Børn der har fået tidlig omsorg forstår hurtigt princippet i f.eks. division, og kan derfor arbejde med flere måder at dividere på, og derfor kan de ret hurtigt gå videre til sværere opgaver. Omsorgssvigtede har meget sværere ved at danne en forestilling om, hvordan man løser en opgave. Så vis dem en bestemt fremgangsmåde de blot skal følge for f.eks. at løse et divisionsstykke: ”Først sætter du tallet øverst, så gør du sådan, så gør du sådan – og det gør du hver gang”, og bliv ved med at give dem opgaver af samme type i lang tid. Hvis baner for opgaveløsning skal nå at dannes i hjernen kræver det overindlæring: At barnet eller den unge gentager den samme rutine mange gange hver dag. Hvis du vil lære dem en adfærd, så vis den selv, og bed dem om at gøre det samme – f.eks.: hvordan kommer man ind i et rum, hvor der foregår noget, – og sætter sig stille og roligt ned frem for at involvere sig med det samme?

Flere internationale studier viser at høj stress i den tidlige barndom er særligt skadelig for evnen til at huske det lærte. Evnen til at opfatte det lærte og fastholde det i hukommelsen nedsættes. Derfor vil du ofte opleve, at det der blev lært i går ikke huskes af den unge i dag. Det er endnu en grund til at mange gentagelser af det samme stof eller rutine er nødvendig. Tal derfor ofte om opgaver fra i går, og få eleven til at forestille sig kommende opgaver eller samspil. Begge dele træner hukommelsen.

Disse resultater fra forskning i følger af omsorgssvigt kan underbygge jeres arbejde med at finde undervisningsformer, der har vist sig at øge evnen til indlæring på længere sigt. Ved at arbejde med dette manglende led i børnenes udvikling vil mange modnes, så deres forståelse, sprog og evne til abstrakt tænkning kan udvikles til et alderssvarende niveau – det tager blot meget længere tid end normalt.

GENERELLE PRINCIPPER FOR DEN FÆLLES FORSTÅELSE

Gør det klart for klassen/ gruppen at nogle har brug for mere hjælp end andre, og at det er OK
Lær det omsorgssvigtede barn/ den unge en rutine: at komme til en voksen for vejledning
Del alderen med 3 når du vil forstå barnets eller den unges adfærd og måde at opfatte på
Forvent meget forskellige færdigheder på forskellige fagområder og praksisområder
Ryk tilbage til start: Find ud af hvilket niveau den unge er på, og start med at stille opgaver, som ligger lidt under elevens kompetence
Del en time op i en række mindre lektioner eller delopgaver, alt efter hvor længe eleven kan koncentrere sig
Læg vægt på hvor længe eleverne/de unge kan arbejde koncentreret med et emne, ikke på resultatet
Brug adfærdsanvisende sprog: Sådan og sådan skal du gøre. Vis evt. den ønskede adfærd selv
Forbind begreber med en fysisk aktivitet (grammatiske begreber, kugleramme til talforståelse, eks. lægge budget/handle ind)
Vær tilfreds med, at barnet/den unge lærer både adfærd og opgaveløsning udenad uden at forstå meningen ret godt
Gentag, gentag, gentag de samme opgavetyper og anvis en fast rutine for, hvordan de løses.

Forrige

Næste