Session 2/10
Side 3/4: Arbejdet med barnets trygge base – støtte til barnets udforskningsadfærdArbejdet med barnets trygge base – støtte til barnets udforskningsadfærd
Så længe tilknytningssystemet er aktivt, bruger barnet al sin energi på at søge efter omsorgsgiveren for at undgå adskillelse, og dette er meget udmattende for barnet. På den anden side skal alle børn lære at adskilles til dagligt, og forældre er nødt til også at lave andre ting. Hvordan lærer vi børnene ikke at være bange, når de er adskilt fra deres omsorgsgiver?
1. I kan lære barnet gradvist om adskillelse, så barnet ikke går i panik. For eksempel kan man lægge barnet til at sove, gå væk, og hvis barnet græder, gå tilbage og trøste det. Næste gang gør man adskillelsen lidt længere og sådan fortsætter man. Man kan se denne adfærd i børnehaver om morgenen, og når som helst en forælder går fra sit barn. Til sidst er barnet ikke længere bange, når moderen går. Det har lært at adskilles uden for stor angst. Hvis den voksne går pludseligt eller skælder barnet ud, inden hun går, vil barnet blive ved med at græde og gå i panik igen og igen. Det kan mange børn i pleje have oplevet med deres egne forældre.
2. Plejeforældre lærer også barnet at huske, at hun/han er der, selv når barnet ikke kan se hende/ham. For eksempel kan man lege ”titte-bøh” eller gemmeleg med barnet. Han/hun laver sjov og går om bag en dør i kort tid og kommer så tilbage, før barnet bliver alt for bange. På denne måde lærer barnet at “hun er der, også selvom jeg ikke kan se hende”. Disse lege får barnet til at føle sig mere tryg, når I er væk i kortere tid.
Hvis plejebarnet med tiden lærer at være adskilt uden at blive bange, har I givet det en tryg base: Et barn med en tryg base hos plejeforældrene har ikke behov for at udmatte sig selv ved at græde og protestere, fordi det frygter adskillelsen – det føler sig trygt. Så når man arbejder med børn, kan man opleve, at barnet i begyndelsen af plejeforholdet har brug for en meget høj grad af stabilitet og nærhed – også fysisk. Hvis man forbliver tæt på barnet, bliver det trygt og frygter ikke, at man forlader det.
Det er først, når barnet har oplevelsen af en tryg base, at et andet system i barnet kan gå i gang: Udforskningssystemet.
Et trygt barn med en omsorgsgiver, som er rolig og sidder stille, vil begynde at bevæge sig væk fra ham/hende, lege med ting, udforske verden, være nysgerrig, lære, tage kontakt til andre børn og lave små eksperimenter. Dette kaldes udforskningsadfærd, og det er meget vigtigt for barnets udvikling. Man kan sige, at først når man “slukker” tilknytningssystemet ved at være rolig og nærværende (være en tryg base), så “tænder” udforskningssystemet, så begynder barnet at lære og øve sig i samspil med andre børn.
I kan se børn skifte naturligt mellem tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd: Hvis man for eksempel tager sit barn med ind i en ny gruppe børn, vil følgende ske: først vil det klynge sig til dit ben og være lidt bange for det nye (tilknytningsadfærd), men hvis I bliver på det samme sted og forbliver rolig, vil barnet naturligt få overskud til at være nysgerrigt: kravle væk fra dig, lege med legetøjet, og tage kontakt til de andre børn (udforskningsadfærd). Hvis I rejser jer og går, stopper barnet måske med at udforske, kommer tilbage og klamrer sig til jer igen for at forhindre, at I går (tilknytningsadfærd).
”Jeg har modtaget mange ’ødelagte’ børn. Det er rigtig svært at støtte dem,
de er meget vrede og har en anden tankegang – men de fleste bliver mere rolige med tiden. Jeg giver dem tryghed og kærlighed og snakker med dem. Det er vigtigt ikke at skælde dem ud.”
Plejemor til tre børn på 6, 12 og 15 år.
- Hvad gør plejemoren for at få den lille pige til at føle sig tryg?
- Hvad gør dagplejemoren for at få de to børn til at føle sig trygge og udforske rummet?
- Hvordan får denne måde at handle på (sidde på gulvet, for det meste stille) børnene til at udforske og prøve at få fat i bolden?
GRUPPEDISKUSSION – 20 minutter
- Kan I huske situationer, hvor børn har klynget sig til jer og har grædt, når I er gået?
- Hvordan håndterer I adskillelse, når I går fra et barn eller skal tage jer af et andet barn?
- Hvordan er I sammen med børnene og giver dem en tryg base?
- Hvornår oplever I, at et barn føler sig så trygt, at det bevæger sig væk fra jer og begynder at lege med andre børn eller med legetøj?
- Hvordan kan I gøre “titte-bøh” og gemmeleg til en del af jeres daglige rutine?
- Er der børn, som ikke udforsker og leger, men klynger sig til jer hele tiden? Hvordan kan I få dem til at føle sig mere trygge?