Select Page

Session 2/8

Side 4/5: Den trygge base: Betydning for senere leg, læring og social kompetence

Den trygge base: Betydning for senere leg, læring og social kompetence

AT FORSTÅ TIDLIG TILKNYTNING ER VIGTIGT FOR AT FORSTÅ BØRN OG UNGES ADFÆRD OG PROBLEMER

Det er som professionel nødvendigt at forstå hvor godt eller ringe børn/elever som små har knyttet sig til deres første omsorgsgivere, da deres første erfaringer med tilknytningssystemet har stor betydning for, hvilke forventninger også det større barn/teenager har til sine medmennesker. Her ligger en vigtig årsag til at mellem halvdelen og en tredjedel af grønlandske elever har svært ved at fungere socialt og indlæringsmæssigt.

Børn og unge opfatter deres pædagoger og lærere ud fra de tidlige erfaringer, de har gjort sig med omsorg og adskillelse; hvordan deres første omsorgsgivere har reageret på deres forsøg på at udtrykke behov for beskyttelse, trøst og omsorg. Disse erfaringer overfører de senere til professionelle omsorgsgivere – så en ung, der har fået god tidlig omsorg vil vise tillid, nysgerrighed og søge din hjælp, når det er nødvendigt. En ung der er blevet massivt svigtet tidligt vil udvise mangel på tillid, vrede, mistro, eller aldrig søge hjælp eller betro sig til en voksen når livet er svært – heller ikke selvom den professionelle er venlig.

Det ses hos mange, at tilknytningsadfærden ikke vises som en søgen efter tryghed og omsorg, men i stedet er præget af meget negative forventninger og adfærd til nye voksne – forventninger der skal afværge nye tab. Sådanne forventninger til omsorgsgivere er f.eks. tilsyneladende kynisme og ligegyldighed, eller en evig angst for at professionelle vil svigte dem eller er ligeglade med dem. På samme måde kan vrede, manglende evne til at søge hjælp, social angst mm. ses som tegn på, at barnets/den unges tidligste erfaringer med nærhed og adskillelse ikke har været positive. For at kunne møde tidligt omsorgssvigtede børns negative adfærd professionelt er det afgørende at vide, at de fortsætter en umoden strategi og voksenopfattelse, der er dannet tidligt i livet. De ser dig som i et spejl, der forvrænger billedet.

For eksempel fortæller Naja, der voksede op i en bygd, og nu er voksen:

Min mor kunne ikke tage sig af mig da jeg var lille på grund af et stort alkoholmisbrug. Mine forældre skændtes tit, og når min far tævede min mor, forsøgte jeg at beskytte hende, men han skubbede mig bare væk. Han arbejdede hele tiden, og jeg kan ikke huske at han een eneste gang har givet mig et knus eller interesseret sig for mig. Da jeg var 12 fik min mor en hjerneblødning på grund af vold, og jeg blev anbragt. Jeg var allerede holdt op med at tro på voksne, da jeg blev anbragt, og selv om de var venlige trak jeg mig ind på værelset, talte ikke til dem, eller jeg skreg at jeg hadede dem. Jeg blev tit drillet og mobbet  i skolen, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig. Da jeg var fjorten kom jeg selv ind i et hashmisbrug. Derfor gik jeg ud af skolen i syvende klasse, og der er så meget jeg aldrig har lært – mit liv gik i stå. Det var først da jeg var 17, jeg mødte en pædagog, som blev ved med at insistere og blev ved med at tale med mig, selvom jeg afviste hende tusind gange. Hun fik mig til at gå i behandling ved at holde fast i kontakten, hvad mine forældre aldrig havde magtet. Selv i dag kan jeg have det svært, men takket være hende og andre professionelle er jeg på vej til at finde mig selv og tro på andre. Mit budskab til de professionelle er, at de skal tale med de unge om deres problemer, og ikke lade sig afvise”.

Det er netop den baggrundsforståelse, der lægges vægt på i denne session: at udvikling og læring i skolealderen afhænger af tryg omsorg især i de første år, og at den professionelle skaber tryghed. Lad os se på jeres erfaringer fra arbejdet.

EKSEMPLER FRA JERES HVERDAG: UTRYGGE OG TRYGGE BØRN OG UNGE

20 minutter

  • Prøv at beskrive for de andre: et barn/ung som er så angst, at han/ hun hele tiden gør alt for at søge opmærksomhed, er urolig eller starter konflikter?
  • Prøv at huske én med lavt selvværd som er tilbagetrukket, ikke siger noget, ikke har venner, og er overbevist om at han hun ikke kan lære noget, og som måske hellere vil søge dig end søge andre børn/ unge? Eller som isolerer sig?
  • Prøv at huske én som er tryg, nysgerrig og som har lyst til at lære noget og være med i aktiviteter?

    EKSEMPEL PÅ TRYG BASE ADFÆRD 

    Her er et eksempel med småbørn, der tydeligt viser hvordan omsorgsgiveren skaber en tryg base og blot sidder samme sted i ro. Det får børnene til at udforske. Ganske det samme sker med større børn og unge når de tilbydes en tryg voksen.

     

    Overført til jeres praksis:

    • Sidder eller står I roligt på samme sted mens I arbejder med et barn/ung?
    • Hvor ofte skiftes de voksne ud i løbet af en dag? Hvilke børn/unge reagerer meget på skift?
    • Har I forbudt mobiltelefoner ved bestemte aktiviteter/timer?
    • Har I tips til at skabe tryghed før I stiller krav – hvilken adfærd hos jer virker bedst?
    TJEKLISTE
      • Hvordan kan man genkende tilknytningsadfærd?
      • Hvad kan omsorgspersonen gøre for at give barnet en tryg base?
      • Hvordan kan man genkende udforskningsadfærd?
      • Hvorfor er udforskningsadfærden så vigtig for barnets udvikling?