Session 5/13

Utryg undvigende tilknytningsadfærd

Hvis et barn oplever en omsorgsgiver, som ikke er særlig tilgængelig, som er krævende og ikke udviser særlig hengivenhed for barnet, er der mulighed for, at barnet udvikler en undvigende adfærd over for omsorgsgiveren og andre vigtige personer. Barnet vil måske forsøge at være ’en lille voksen’ eller at være ’sine egne forældre’.

• Spædbarnet vil ikke reagere med gråd eller blive ked af det, når omsorgsgiveren går.
• Det vil være meget optaget af legetøj eller en aktivitet og vil ikke forsøge at kontakte omsorgsgiveren, når denne kommer tilbage. Barnet har en tendens til at ignorere omsorg.
• Større børn og unge vil ikke bede om hjælp eller omsorg, selvom de har brug for det.
• De vil forsøge at kontrollere deres følelser og ikke tydeligt vise, hvad de føler.
• De vil forsøge at klare deres problemer selv alt for tidligt i deres udvikling.
• De vil have problemer med at huske og tale om triste eller svære begivenheder – eksempelvis adskillelse og tab.
• De sætter pris på at være uafhængige og undgå at vise eller tale om følelser.
• De vil ofte virke kyniske, stressede, kan umiddelbart virke følelsesmæssigt afstumpede og sige ting som: ”Hvad rager det mig?”, ”Man kan ikke stole på voksne.”, etc. De har en tendens til at ”prøve at klare sig selv”.
• De vil ofte virke alene og triste, men vil ikke tale om det.

Børn med en undvigende adfærd forsøger at leve med tab og manglende omsorg ved at rette opmærksomheden mod ting, når de vil opnå en tryghedsfølelse (for eksempel en bamse eller en bestemt aktivitet) i stedet for at søge omsorg hos mennesker. Børn med undvigende adfærd har stort behov for omsorg, men de har lært at undertrykke denne følelse, fordi deres første omsorgsgiver var krævende, ufølsom og utilgængelig. Dette betyder, at de ofte bliver misforståede som ”kolde” og bliver glemt i det daglige arbejde, fordi de ikke selv søger omsorgsgiverens opmærksomhed eller hjælp.

 PROFESSIONEL OMSORG FOR BØRN MED UNDVIGENDE ADFÆRD

I forhold til børn, der har en tendens til at undgå omsorg, er der nogle vigtige aspekter:

• Giv barnet omsorg, hvad enten I kan se et behov eller ej – tag initiativer til omsorg, selvom barnet ikke søger det eller helst vil være alene.
• Vis, at I altid er tilgængelige og klar til at udvise opmærksomhed og tale med barnet.
• Vis jeres egne følelser og ‘oversæt’ hvad I tror, barnet føler og sig det med jeres egne ord. Fx ”Nå, faldt du? Det må virkelig have gjort ondt. Kom her og sæt dig lidt sammen med mig”.
• Vær venligt insisterende og tålmodig – barnet behøver dig, men det er bange for at vise sine behov.
• Brug indirekte kontakt: det kan være meget svært for et barn med undvigende adfærd at tale om personlige ting, men det vil ofte være interesseret i genstande og være tiltrukket af dem. F. eks. kan du rette opmærksomheden mod barnets bamse eller en tegning og tale med barnet om ”hvad bamsen føler” eller hvad tegningen viser. Barnet vil tale om sig selv ”gennem genstanden”, som du viser interesse for.

DISKUSSION