Vælg en side

Session 5/13

Side 7/10: Utryg desorganiseret tilknytningsadfærd

Utryg desorganiseret tilknytningsadfærd

Nogle børn har oplevet en så stor grad af angst og frygt for omsorgsgivere, at de undvigende og ambivalente adfærdsmønstre bryder sammen. Denne tilstand kaldes desorienteret, og desorganiseret adfærd og kan vise sig i korte perioder men kan også blive en mere permanent tilstand.
Når et barn udviser denne adfærd, er det så angstpræget, at det har tabt enhver sammenhængende håndteringsadfærd i forhold til intimitet og adskillelse. Denne adfærd ses ofte, hvis barnet ikke er blevet stimuleret eller har modtaget almindelig omsorg i den tidlige udvikling, f.eks. hvis moderen selv er blevet alvorligt forsømt som barn, eller hvis forældrene er misbrugere eller har været ofre for krig eller krise, da barnet var spædt.

Spædbarnet og det lille barn kan:

  • Have en tilbøjelighed til at udvise frygt for omsorgsgiveren, selvom denne udviser stabil adfærd.
  • Aktivt vende sig bort, f.eks. når det sidder på skødet.
  • Reagere bizart på omsorg:
    • Barnet bliver anspændt, når omsorgsgiveren kommer ind i rummet.
    • Barnet ser forbi omsorgsgiveren og undgår øjenkontakt.
    • Barnet skriger på en monoton måde uden intentioner om at få kontakt, gentage samme meningsløse lyd eller ord hele tiden.
    • Barnet har en tendens til at afbryde søgen efter omsorg. Det prøver at kontakte dig, men begynder derefter at lave noget andet eller slår ud efter dig.

Det større barn kan:

  • Have kort og overfladisk kontakt med personer eller ting.
  • Være rastløs og ude af stand til at koncentrere sig om en person eller ting. Starter konstant nye aktiviteter, som ikke afsluttes, eller er ikke i stand til at glæde sig over dem.
  • Være ude af stand til at opfatte personlige grænser (taler tilsyneladende upåvirket om intime eller private ting med fremmede)
  • Tage uhæmmet kontakt til fremmede (taler med alle det møder, søger trøst og intimitet hos fremmede). Udviser måske endda upassende seksuel adfærd.
  • Mangle evnen til at føle skyld, empati og anger.
  • Være yderst charmerende og have mange kontakter men har ingen langvarige venskaber eller dybere relationer med omsorgsgivere.

I de alvorlige tilfælde kan barnet udvikle tilknytningsforstyrrelse i omkring 5-7 års alderen: barnet er ikke i stand til at indgå i sociale relationer med andre på en sammenhængende måde og kan ikke udvikle langvarige sociale relationer med andre.
Denne mangel på en sammenhængende tilknytningsstrategi er alvorlig og børn med denne adfærd udvikler ofte personlighedsforstyrrelser, når de vokser op (for eksempel ’borderline’, ’antisocial personlighedsforstyrrelse’ etc.).

DISKUSSION

5 minutter

  • Er der nogle af de børn, som I har ansvaret for, som udviser denne type adfærd? Fortæl bare hinanden deres navne.
  • Hvordan reagerer I, når de udviser den beskrevne adfærd?
  • Kan I huske nogen i jeres familie, eller blandt venner, der viser denne type adfærd?
  • Hvad er det sværeste for jer, når I ser børn udvise desorganiseret adfærd?

PROFESSIONEL OMSORG FOR BØRN MED DESORGANISERET ADFÆRD

Hvis et barn har oplevet svigt og vilkårlige ændringer i relationerne til sine første omsorgsgivere, bliver alting ”forsinket” hos barnet. Flere tidlige svigt samt afvigende og svært fejlagtig pleje vil forsinke barnets – hovedsagligt mentale – udvikling. Specielt den sociale og følelsesmæssige udvikling bliver påvirket.

Som følge heraf kan I se barnet som et meget yngre barn i et ældre barns krop:

  • Divider barnets alder med tre – hvilken form for kontakt er bedst for et barn i denne alder? Hvordan forstår barnet instruktioner? Hvor lang tid kan et barn i den alder koncentrere sig?
  • Spørg jer selv: I hvilken tidligere alder er denne type problemer normale?
  • I bør prioritere individuel barn-omsorgsgiver-kontakt så meget som muligt, før I kan forvente evne til samspil med andre børn.
  • Vælg aktiviteter og dialoger, der er relevante for et yngre barn.
  • Vær meget tålmodig og hav ikke for store forventninger til hurtig udvikling.
  • I daglige aktiviteter kan I øve, hvad børn lærer fra deres mor:
    • Forlæng øjenkontakten, hav så meget dialog som muligt, tilbyd fysisk kontakt.
    • Planlæg meget korte aktiviteter og hav en fast planlægning for dagens aktiviteter.