Session 6/10

Side 4/5 Barnets behov for kontakt med sine biologiske forældre og samarbejdet mellem forældre og plejefamilie

Barnets behov for kontakt med sine biologiske forældre og samarbejdet mellem forældre og plejefamilie

AT VISE RESPEKT FOR BARNET VED AT VISE RESPEKT FOR FORÆLDRENE

Forskning viser, at konflikter mellem forældre og plejeforældre er skadelige for barnets udvikling – uanset hvad konflikten drejer sig om. Al forskning peger på, at regelmæssige samtaler med forældre for anbragte fremmer børnenes og de unges udvikling, og deres evne til at fuldende skolegangen. Der har ikke været tradition for, hvor vigtigt dette er for et barns udvikling. F.eks. fortæller en tidligere anbragt dreng:

”Jeg havde næste ikke nogen kontakt til min far, mens jeg boede hos min plejefamilie. Jeg savnede ham rigtig meget, men vi talte ikke rigtig sammen før jeg kom hjem for at bo hos ham igen.”

Jeres indstilling over for forældrene er også en besked til barnet om, hvorvidt det kan respektere sig selv og føle stolthed over, hvem det er – en negativ indstilling over for forældrene vil skabe en negativ selvopfattelse hos barnet. Det er en af jeres største og vigtigste opgaver som plejeforælder at udvikle et troværdigt, positivt billede af de biologiske forældre – for at hjælpe barnet.

Børn og unge i pleje har to familier: deres biologiske familie og deres plejefamilie. Forskning i plejeforhold viser, at der er to vigtige målsætninger at arbejde med:

Børn i pleje har en tendens til at udvikle sig mindre godt, hvis de mister al kontakt med den biologiske familie, mens de er i pleje. Specielt ved afslutningen af plejeforholdet har børnene ofte ingen at vende sig til, bortset fra deres oprindelige familie. Hvis de så ikke har haft kontakt med forældrene under deres anbringelse, mister de ofte også denne relation.
Desto mere enighed og respekt I kan skabe mellem jeres egen familie og de biologiske forældre, desto tryggere vil barnet føle sig: lege, udforske og lære. Hvis I er i konflikt med de biologiske forældre eller udviser mangel på respekt for dem, vil barnet bruge for meget energi på at føle sig usikker og vil lide under ikke at have en tryg base.

Dette er en af de svære opgaver for plejefamilier: at dele et barn med andre, der ikke er i stand til at tage sig af deres eget barn. Hvorfor er det så svært? Lad os se på hvad der er almindeligt for de biologiske forældres situation og se på, hvordan i kan arbejde med at få en god kontakt med forældrene?

HVAD ER TYPISK FOR FORÆLDRE, HVIS BØRN ER ANBRAGT I PLEJE?

Se på disse træk ved biologiske forældre med børn anbragt i pleje og overvej, hvilke vanskeligheder forældrene til jeres eget plejebarn har:

Forældre, der kunne være gode omsorgsgivere, kan tvinges af omstændigheder til at beslutte, at deres barn vil have det bedre i pleje. Der kan for eksempel være tale om følgende:

Meget unge enlige mødre, der er blevet gravide udenfor ægteskabet. eller fordi de var for unge og umodne til at tage sig af barnet.
Forældre der er blevet traumatiserede af omstændighederne: fx mødre, der selv har været anbragte som børn, er blevet gravide efter et overgreb, eller som har så svære psykiske lidelser at de ikke kan tage sig af barnet.
Familier hvor barnet er født med alvorlige fysiske handicaps og/eller der er tale om for tidligt fødte børn, børn med en meget lav fødselsvægt, eller hvor der har været komplikationer i svangerskabet.

Disse forældre behøver jeres accept og forståelse for deres situation. Nogle vil kunne forstå hvorfor deres barn har brug for at blive anbragt i pleje, og at i har mulighed for at støtte dem. Andre vil have det så svært at de måske er vrede på jer. Mange har svært ved at samarbejde med andre.

HVORDAN KAN I ARBEJDE FOR EN GOD KONTAKT MED FORÆLDRENE?

Der er to forhold der er vigtige i kontakten med forældrene til jeres plejebørn: håndteringen af de sociale relationer og de praktiske arrangementer ved forældrekontakt. Generelt kan det anbefales at have følgende holdninger til al kontakt med forældrene:

En forstående og accepterende holdning: “Jeg forstår godt, at du/I blev nødt til at anbringe jeres barn. Jeg bebrejder dig ikke noget. Jeg mener, at du har truffet en ansvarlig beslutning ved at anbringe barnet hos os. Jeg er glad for, at du betror jeres barn til vores pleje. I kan være sikre på, at vi vil gøre vores bedste for at holde kontakten og samarbejde med dig“.
Brug de fem dimensioner for tryg omsorg : Vær forudsigelig, vær følsom, læs forældrenes humør og ager ud fra det, vær klar til at trøste dem, føl med forældrene men bliv ikke ophidset, hvis de bliver det. Tal om følelser og motiver, f.eks.: “Jeg forstår, at I kan blive jaloux og skælde ud på os. Det må være svært at se jeres barn når andre tager sig af det, når I ønsker at kunne gøre det selv. Det er noget alle forældre oplever. Jeg bliver nogle gange jaloux på min søns skolelærer – min søn taler altid om, hvor godt han kan lide ham, mens han altid kritiserer os som forældre!“
Specielt når plejebarnet er i nærheden: tal positivt om forældrene og til forældrene: “Jeg er så glad for, at jeres mor kommer her og ser til dig, hun har en dejlig stemme, osv..“
Arbejd hen imod at skabe en alliance med forældrene med det fælles mål at hjælpe barnet i dets opvækst. Fortæl dem, at I ikke har nogen hensigt om at tage barnet fra dem.
Det et er en god ide at aftale bestemte tidspunkter, hvor i taler i telefon eller mailer med forældrene om, hvordan det går med deres barn – også selv om de ikke altid svarer, betyder det meget for dem.

DET SVÆRE SAMVÆR FOR PLEJEFORÆLDRE – HVORDAN GØR I DET LETTERE?

Nogle anbringelser hos plejefamilier bliver afbrudt – ikke på grund af problemer med barnet, men som følge af problemer med kontakten til de sårbare forældre. Denne kontakt kan være en kilde til følelsesmæssig stress og forvirring for hele plejefamilien, hvis barnets forælder har store problemer i deres eget liv.

Her er nogle forslag til, hvordan I kan planlægge besøg af de biologiske forældre og situationer, hvor begge familier mødes:

Vær ”forældrenes forældre”:
Se ikke de meget umodne forældre som forældre men som en slags ”børn”, for hvem opgaven med at tage ansvar for et barn var for meget. Det betyder, at forældrenes eget liv har været præget af stress, så de ikke har haft mulighed for at modnes til at tage ansvar for barnet. Svære tab i deres eget liv kan have gjort dem til misbrugere. Det betyder også, at de sikkert er impulsive og uansvarlige som langt yngre personer, selv på en god dag.

Et praktisk råd hvis det er tilfældet: del forældrenes alder med tre eller fire for at ramme niveauet for, hvad de kan forstå og samarbejde med jer om.
Det er vigtigt at forstå, at I i nogle tilfælde skal indtage ”forældrerollen” over for de biologiske forældre, strukturere deres besøg, være tålmodige og ikke blive vrede eller skuffede, hvis de lover at komme på besøg og så senere glemmer aftalen. Vær rolige og fattede, hvis de råber og skriger, fordi en enkelt lille ting har gjort dem vred, eller hvis de glemmer en aftale.

HVAD VIRKER BEDST VED SAMVÆR MED SÅRBARE FORÆLDRE?

Samarbejde med sårbare forældre og besøg af forældre i plejefamilien

1. Sæt rammer fra den første dag og stå fast, vær vejledende, venlig og klar: “Velkommen til vores hjem. Jeg vil gerne hjælpe jer til, at dette bliver en god oplevelse, så det første vi skal gøre er, at vi alle sætter os i køkkenet. Mens jeg laver en kop kaffe, kan I sidde og slappe lidt af”. På den måde viser I, at I tager føringen fra første øjeblik, hvilket er nødvendigt, hvis forældrene er nervøse, bange, vrede eller meget usikre.

2. Lav en plan for hvad der skal ske i løbet af besøget, og præsenter en praktisk plan for aktiviteter. Det kan være meget stressende for alle involverede at ”sidde og tale uformelt”, uden en plan. Det er langt lettere at fokusere på praktiske opgaver sammen: ”Og nu, mens vi drikker kaffe, vil jeg gerne fortælle jer, hvad vi skal lave i dag: først bager vi en kage sammen, så vi kan grine og lave noget sjovt med jeres barn eller gå en tur. Herefter holder vi en lille pause. Måske har I brug for at gå ud og ryge – jeg skal nok vise jer, hvor I kan ryge. Så går vi en lille tur rundt i nabolaget eller spiller et spil. Derefter taler vi om, hvordan det går med jeres barn, og jeg kan vise jer nogle tegninger. Til sidst siger vi farvel udenfor og så vil vi glæde os til jeres næste besøg. Jeg kan også køre jer et sted hen eller ringe efter en taxa, hvis I gerne vil have det”.
Det vil være at samtale der gør forældrene trygge og viser dem, at I også er en slags ’forældre’ for dem: omsorg, praktiske aktiviteter og anvisning på, hvordan I vil hjælpe dem til at opføre sig. Sårbare forældre har problemer med at fornemme de naturlige grænser, så I skal være meget klare og enkle, når de er på besøg. F.eks.: ”Hvis I vil tale med mig i telefonen, og jeg ikke svarer, er det kun fordi, jeg er i gang med mit arbejde med barnet”

3. Korte besøg er normalt mere vellykkede end lange besøg. Det følelsesmæssige pres i situationen betyder, at sårbare forældre kun kan kontrollere sig selv i en kort periode. Hvis et fire timers besøg ender med skænderier, er det bedre at forsøge sig med en-timers besøg for at se, om det virker bedre. Dette kan være jeres anbefaling til myndighederne, der træffer beslutningerne omkring jeres forældrekontakt.

4. Ofte kan sårbare og umodne forældre kun se tingene fra deres eget perspektiv og enten have en problematisk kontakt med deres barn eller kun tale om deres egne behov. Der er ingen grund til at udstille denne sårbare side ved at forvente, at de kan forholde sig til barnet gennem hele besøget – det kan være meget stressende for dem. Under en del af besøget kan plejefaren tale med forældrene, mens plejemoderen tager sig af barnet. Sårbare forældre er ofte mere optagede af deres egne problemer end af barnets, og det må I acceptere. Det kan være en del af problemet, der ligger til grund for anbringelsen.

Forrige

Næste