Session 9/13

Introduktion: anbringelsesformer og omsorgskvalitet

OMSORG FOR BØRN OG UNGE I INSTITUTIONER

Gruppeanbringelse bliver ofte sammenlignet med familieplejeanbringelse – en sammenligning, der med hensyn til kontinuitet sjældent taler til institutioners og opholdssteders fordel. Dette skyldes primært, at kontinuiteten i omsorgen på institutioner er begrænset af lovgivning vedrørende arbejdstidsbestemmelser, der medfører udskiftning blandt omsorgsgivere i løbet af både dagen, ugen og året. Desuden er arbejdstider og ansættelsens længde for medarbejdere på hele anbringelsesområdet blevet kortere. Det gælder især socialrådgivere og myndighedspersoner, hvor personskift har afgørende betydning for kontinuitet og succes i anbringelsen.

Omvendt har institutionsanbringelser også en række fordele for anbragte: institutioner er ofte mere fagligt uddannede og kan rumme børn og unge med flere alvorlige problemer i længere perioder. Der sættes generelt højere uddannelsesmæssige krav til personalet, og det er lettere at føre kontrol med den faglige standard, end det er blandt plejefamilier.

Desuden spiller alder ved anbringelse en stor rolle. Man anbefaler udelukkende familieplejeanbringelse for de 90.000 anbragte under tre år i EU. Derimod er det ofte for stor en udfordring for en plejefamilie at tage imod større børn og unge med mange tabsoplevelser og adfærdsproblemer: næsten halvdelen af anbringelserne for 11-18 årige i Danmark afbrydes i utide. Her er opholdssteder langt mere rummelige og erfarne og under et mindre følelsesmæssigt pres.

KVALITET I OMSORG ER VIGTIGERE END ANBRINGELSESFORM

Der er ikke forskningsmæssigt bevis for at anbringelse i plejefamilie giver bedre resultater end institutionsanbringelse (Bryderup, McCall). SOS Børnebyernes koncept befinder sig et sted midt imellem, men defineres primært som institution. Ca. 80% af SOS Børnene består skolens afgangsprøve og 14% bliver akademikere mens 64% anbragte i Danmark ikke gennemfører 9. klasse eller en ungdomsuddannelse. Forskellen skyldes graden af kontinuitet. I Børnebyerne passes et barn i hele opvæksten af den samme SOS mor og bor sammen med den samme børnegruppe, som opfattes som søskende. På danske institutioner er der ofte mange skift i personalet i løbet af dagen, ugen og året, og børnene skifter ofte gruppe.

Mange institutioner og opholdssteder har ikke mulighed for en løsning som i SOS Børnebyerne, men man kan stadig gøre meget for at øge kontinuiteten i hverdagen. Det at støtte sund relationsudvikling og gruppebevidsthed mellem de anbragte er en vigtig træning for de unge, men også en meget vanskelig professionel udfordring. Anbragte har ofte relationsproblemer, som kan skabe konflikter, og mange vil naturligt danne grupper med andre, der har samme vanskeligheder. Det kan give tryghed, men samtidig risikere at forstærke eller genfremkalde de problemer, der var årsag til anbringelsen.

Kvalitet i omsorgen er afgørende for en vellykket anbringelse. 60 års forskning i anbringelseskvalitet viser fire grundlæggende betingelser for en sund udvikling hos anbragte, der er tæt knyttet til kontinuitet og sammenhæng i sociale relationer:

• En langvarig relation til én eller to voksne – så vidt muligt også efter anbringelsen. Anbragte klarer sig bedre hvis de udsluses ved 21 år frem for ved 18.
• At barnet eller den unge er et accepteret medlem af en gruppe jævnaldrende, der knytter bånd over lang tid.
• Uddannede, efteruddannede og superviserede omsorgsgivere (antallet af magtanvendelser, fysiske og seksuelle overgreb stiger, jo mere isolerede medarbejdere eller plejeforældre er)
• Enighed mellem de personer den anbragte er knyttet til/afhængig af (mellem forældre indbyrdes, anbringelsessted og forældre, socialrådgiver og opholdssted og forældre, medarbejdere og leder på opholdsstedet, etc.)

I denne session er der derfor to vigtige dialoger: en praktisk, der handler om at fremme få stabile voksenkontakter i anbringelsen. Og en dialog, der handler om at skabe forpligtende relationer mellem medarbejdere og anbragte, og fremme sunde relationer de anbragte imellem.

Et eksempel: et Rumænsk børnehjem for børn i 7-14 års alderen er opdelt sådan, at 4-6 drenge bor sammen i grupper i lejligheder inde i byen. De bliver passet af to hold, der arbejder 12 timer af gangen. Drengene opfatter hinanden som brødre og deltager i alle aspekter af et normalt barneliv, inviterer venner på besøg, spiller fodbold osv.
Hvordan kan vi skabe de bedste muligheder for at tilbyde kontinuerligt omsorgsarbejde og gruppetilknytning for børn i institutioner?