Vælg en side

Session 9/13

Side 4/5: Emne B: Relationsudvikling mellem børnene/de unge: gruppers udvikling og individuelle venskaber

Emne B: Relationsudvikling mellem børnene/de unge: gruppers udvikling og individuelle venskaber

 

Børn og unge med en tryg baggrund har relativt let ved at danne individuelle venskaber og finde deres rolle i en gruppe. Mange anbragte har negative erfaringer både individuelt og i gruppesammenhæng, hvilket ofte skaber faglige udfordringer i hverdagen i form af konflikter, jalousi, uformelle ”undergrundsgrupper”, kaotisk fælles samvær, magtkampe, mental flugt, etc.

Samtidig er et ophold på en institution en social træning, som skal øge de anbragtes evne til at omgås andre børn og unge og give dem en oplevelse af at kunne fungere socialt. Dette kan være en meget svær balance.

Forskeren William Schutz udpeger tre temaer i en gruppes udvikling, man kan arbejde professionelt med i både individuelle relationer og i børn/unge gruppes udvikling. De tre temaer forhandles som regel i hverdagens samvær i denne rækkefølge:

  • Inklusion: at føle sig inkluderet og accepteret som medlem i en gruppe børn og unge.
  • Kontrol: at finde en rollefordeling, sin grad af indflydelse og dens grænser.
  • Fortrolighed: at finde den grad af fortrolighed og intimitet, som får deltagerne til at fungere bedst.

Først når disse forhandlinger er faldet mere eller mindre på plads i gruppen kan hverdagen fungere som en tryg base. En stor del af anbragtes negative adfærd kan tolkes som søgen efter tryghed, og/eller reaktioner på mislykkede forsøg på at forhandle de tre ovenstående temaer og skabe relationer eller finde sin plads i gruppen.

Temaet for den følgende diskussion er derfor: Hvordan kan ansatte bevidst støtte børn og unges forsøg på at mestre venskaber og fungere i en gruppe?

GRUPPEDISKUSSION (20 minutter)

Opdel deltagerne i tre arbejdsgrupper. Hver gruppe arbejder med et punkt og skriver deres forslag ned:

Gruppe 1: Inklusion

  • Hvem føler sig ”inde” og hvem føler sig ”ude” i børn/unge gruppen?
  • Hvilken adfærd kan ses som et forsøg på at blive accepteret i gruppen?
  • Ideer: Hvordan kan vi sætte ord på de unges strategier og tolke dem positivt som forsøg?
  • Hvordan kan vi foreslå alternativ adfærd til at opnå accept?
  • Giv et konkret forslag til handling: f.eks.: ”du råber og afbryder tit når vi hygger om eftermiddagen. Jeg tror, det er fordi du er nervøs for at føle dig udenfor, og selvfølgelig gør du, hvad du kan for at komme ind – alle vil gerne være med i gruppen. Du kunne også bare sige: ”jeg vil også høres/ være med?”
  • Hvordan kan vi tale åbent med børnene og de unge om de inklusions- og eksklusionstemaer, vi ser dem arbejde med, og hvordan kan vi guide dem?

 

Gruppe 2: Kontrol: Styring, roller, grænser

  • Hvor ser vi forsøg på at finde en rolle, sætte grænser og afprøve indflydelse i hierarkiet i gruppen?
  • Hvilken adfærd (giv et eksempel) kan ses som et forsøg på at definere/ændre en rolle eller status i gruppen?
  • Ideer: Hvordan kan vi individuelt og i gruppen sætte ord på børnenes/de unges strategier og tolke dem positivt som forsøg?
  • Fx: ”Alle prøver jo at finde deres plads i gruppen, men X og Y har ikke fundet ud af, hvem der har mest at skulle have sagt, så hver gang vi er samlet, prøver de begge to at overtage styringen. Så går tiden med det, og der bliver ingen hygge. Derfor siger Z og Å aldrig noget. I vil jo begge to gerne bestemme, så hvordan kan vi få den forhandling på plads? Det er altid svært for to, der ligner hinanden at finde ud af, hvor de lige skal trække stregen. Det tager tid at finde ud af…jeg vil gerne have en snak med jer to senere for at hjælpe jer med at finde ud af det, men lige nu laver jeg en runde, så alle kan få sagt hvad de vil.”
  • Hvordan kan vi tale åbent med børnene og de unge om de styrings- og grænsetemaer, vi ser dem arbejde med, og hvordan kan vi guide dem?

 

Gruppe 3: Fortrolighed og åbenhed

  • Hvor ser vi forsøg på at få en tættere og mere fortrolig relation – at fortrolighed måske ikke lykkes, fordi den bliver for tæt eller for fjern?
  • Hvilken adfærd kan ses som et forsøg på at skabe nærhed og fortrolighed?
  • Hvor har børnene og de unge meget forskellige behov for at åbne sig og vise følelser? Hvordan reagerer de andre i gruppen, hvis nogen åbner sig om noget, der betyder noget for dem?
  • Ideer: Hvordan kan vi sætte ord på børnenes og de unges strategier, fremme en passende grad af åbenhed, og tolke selv for stor åbenhed eller positivitet som forsøg?
  • Fx: ”Jeg tror du længes efter nogen at tale rigtigt med, men du har nok ikke været vant til at nogen ville høre, hvad du går og tænker på. Så du siger meget lidt, og det er svært at se på dig, hvad du føler. Så hvis jeg ser dig grine en dag eller sige du er ked af det, så vil jeg blive glad – lad os se om det ikke kommer hen ad vejen? ”. Eller: ”Nu sagde X noget om sin mor og fik tårer i øjnene, og Y og Z grinede og kaldte hende et skvat. Det er altid lidt skræmmende, når man taler om noget svært, men jeg vil gerne have, at der er plads til at komme af med det, der betyder noget. Ellers ender vi med, at der kun er plads til sniksnak og jokes. Så hvordan kan vi give plads, når nogen siger noget, der er svært at tale om?”
  • Hvordan kan vi tale åbent med børnene og de unge om de nærheds- og afstandstemaer, vi ser dem arbejde med, og hvordan kan vi guide dem?

 

PLENUM
3 x 5 minutter: Hver gruppe præsenterer hovedpunkterne fra deres diskussion.