Session A/10

Side 4/6 Hvordan oplever et barn den første start på en plejeanbringelse? Forståelse for overgangsperioden

Hvordan oplever et barn den første start på en plejeanbringelse? Forståelse for overgangsperioden

Når et barn eller en ung ankommer til plejefamilien, har I allerede forberedt jer på mødet, og I ser højst sandsynligt frem til at bruge alle jeres færdigheder på at hjælpe barnet eller den unge med at falde til i jeres familie.

Det er vigtigt at forstå, at starten i en plejefamilie som regel er meget svær for barnet eller den unge, Måske har der været en kaotisk og forvirrende periode forud for anbringelsen, specielt hvis barnet eller den unge er blevet fjernet fra forældrene mod deres vilje. Selv hvis barnet eller den unge er blevet grundigt forberedt, er det at blive anbragt en problematisk oplevelse, og de har brug for meget tid til at falde til, før de begynder at føle sig tryg i deres nye familie. Det kan være de kommer fra en hverdag hvor der er meget lidt tryghed og omsorg. De kan føle at det er deres egen skyld at de er blevet anbragt, hvis de har reageret voldsomt på et svigt.

DET SVÆRE FOR PLEJEBØRN: AT MISTE SIN FAMILIE OG FÅ EN NY PÅ SAMME TID

Dette er en typisk historie fra et 10-årigt barn i familiepleje, om hvordan hun oplevede det første år i pleje. Hun var dengang 6 år gammel.

“De var venlige mod mig, men jeg kunne virkelig ikke lide dem (plejefamilien) fordi de var nye. Jeg savnede min mor og mine venner hele tiden og hver gang plejefamilien var søde ved mig, fik det mig bare til at tænke på min mor. Jeg troede, jeg var en meget slem pige, siden de nu havde fjernet mig. Mit værelse var nyt, og deres hus lugtede anderledes, og det kunne jeg ikke lide. Jeg var meget bange i starten, og jeg græd meget, når de ikke så det og engang forsøgte jeg at løbe væk, men jeg vidste ikke hvor jeg skulle tage hen, så jeg gik tilbage til dem. Når de købte noget til mig, kom jeg bare til at tænke på, at det havde min mor ikke råd til at købe, og det var derfor, jeg var blevet taget væk, så jeg råbte til dem, at de bare blev betalt for at tage sig af mig, og at de overhovedet ikke kunne lide mig. Det gjorde dem kede af det, og jeg fik dårlig samvittighed, fordi det var mig, der gjorde dem kede af det, men jeg var bare så rasende hele tiden. Jeg var bange for, at hvis jeg synes om dem, så ville min mor blive sur på mig. Jeg troede, at mine venner og min mor havde glemt mig, så jeg blev rigtig glad, da de (plejefamilien) tog mig med tilbage til, hvor jeg boede før og hjalp mig med at skrive breve til mine venner. Nu ved jeg, at de rigtigt kan lide mig, og nogle gange taler vi om, hvor dårligt jeg opførte mig i starten og vi griner af det…”

“Jeg har modtaget mange ’ødelagte’ børn. Det er rigtig svært at støtte dem, de er meget vrede og har en anden tankegang – men de fleste bliver mere rolige med tiden. Jeg giver dem tryghed og kærlighed og snakker med dem. Det er vigtigt ikke at skælde dem ud.” Plejemor

Denne beretning viser, hvordan et barn, der ankommer til en plejefamilie, i begyndelsen kan være i en tilstand af alarm, sorg og forvirring, mens det forsøger at tilpasse sig til den nye situation.

Barnet er faktisk i en krise – det har netop mistet vigtige omsorgsgivere. Midt i denne sorg skal det nu til at forholde sig til mennesker, som ønsker at være nye omsorgsgivere, og som ønsker nærhed med barnet. Forestil dig at du bliver fyret fra dit job uden forklaring og de første mennesker, du herefter møder, er positive mennesker, der ønsker at ansætte dig i det samme job – ville du stole på dem? Sikkert ikke…

RUMMELIGHED OG TÅLMODIGHED I OVERGANGSPERIODEN

Nye omsorgsgivere kan have svært ved at forstå, hvor lang tid det tager for et barn eller en ung at falde til i de nye omgivelser og begynde at skabe et følelsesmæssigt bånd til plejeforældrene. Tænk på det første år som et overgangsår, hvor barnet eller den unge bruger rigtig megen energi på at tilpasse sig den nye situation. Jo ældre barnet eller den unge er, jo længere tid tager det. Barnet eller den unge er nødt til at omorganisere alle følelser og tanker, hvilket er en krævende opgave.

Hvis plejeforældrene er nervøse for, at de ikke er gode nok og ønsker at bevise deres værd, kan de komme til at fokusere for meget på barnets eller den unges fremskridt og stille for mange krav til god opførsel samt have forventninger om tegn på kærlighed, og en alt for hurtig udvikling. Det er bedre at tænke på den første tid som en reparationsperiode: barnet eller den unge har brug for hvile, omsorg, trøst og accept. Barnet eller den unge gennemgår en krise.

Som plejeforælder kan I hjælpe barnet eller den unge ved at rumme disse reaktioner – barnet eller den unge kan være i en konstant stresssituation, være vred eller ked af det. Jeres reaktioner bør være rolige og venlige, og I bør ikke tage barnets eller den unges reaktioner personligt – de er naturlige reaktioner på en ny og vanskelig situation. Vær tålmodige og stil ikke alt for mange krav. Det vigtigste er at hjælpe barnet eller den unge med at tilpasse sig til sine nye omsorgsgivere og omgivelser. Forsøg ikke at lære barnet eller den unge en masse færdigheder i overgangsperioden – det kan I gøre senere når barnet er blevet tryggere. I kan nøjes med at lave nogle få faste rutiner og pligter for barnet.

UNDGÅ ADSKILLELSE FRA BARNET OG SKAB TRYGGE DAGLIGE RUTINER

Det er en god ide at undgå fysisk adskillelse fra barnet i de første måneder – en af plejeforældrene bør altid være til stede og tilgængelig. Det gælder især babyer og småbørn, somme tider også store børn, der ikke har været vant til omsorg. Tænk på barnet som et barn, der har behov for trøst og for omsorgsgiverens tilstedeværelse på samme måde, som et spædbarn har. Mange plejeforældre kan fortælle, at deres plejebarn gik i panik i starten, hvis de forlod rummet et par minutter. Dette vil aftage efter nogen tid – og nogle gange efter meget længere tid, end I forventede fra begyndelsen, så vær meget tålmodige.

Det er ikke en god idé at gå i gang med en masse aktiviteter, ferieture eller at invitere familie og venner på besøg i begyndelsen – det vil kun gøre det sværere for barnet eller den unge at omstille sig. Forsøg at have rolige dage, hvor I er alene sammen i længere tid og foretag jer almindelige, dagligdags aktiviteter, før I introducerer barnet til andre nye mennesker.

I overgangsperioden har barnet eller den unge brug for at lære familiens daglige rutiner. Dette er en kærkommen lejlighed til at få barnet eller den unge ud af den kaotiske tilstand, de befinder sig i. Gentag de samme ting hver dag på samme tid. Læs f.eks. den samme godnathistorie hundrede gange. Det kan være en god måde, at vise barnet eller den unge, at den nye familie tilbyder stabile rammer at leve indenfor. Overvej hvilke små vaner, I som familie kan skabe, og hvilke små aktiviteter, I kan lave i dagligdagen for at opbygge en forudsigelig verden for barnet eller den unge.

ADSKILLELSESANGST – ”HUN ELSKEDE OS FRA DEN FØRSTE DAG – ELLER GJORDE HUN?”

Barnets eller den unges angst for adskillelsen fra sine nye omsorgsgivere kan vise sig på mange måder i deres adfærd.

Nogle børn eller unge mister fornemmelsen af, hvad de selv har behov for, og er parat at gøre hvad som helst for at tilpasse sig til de nye plejeforældre for at undgå flere afvisninger. Nogle børn eller unge ser ud til at elske deres plejeforældre og tilpasser sig helt perfekt fra den første dag, og barnet kan tage kontakt til alle, som det møder, på en yderst charmerende måde.

Men at skabe ægte og dybere følelsesmæssige bånd tager lang tid. Så denne tilpasningsadfærd kan være drevet af deres frygt for at føle sig afvist. Efter nogle måneder vil barnet eller den unge begynde at føle sig tryg, og I vil somme tider se nogle af de problemer og konflikter, barnet eller den unge har med sig. Det er i virkeligheden et tegn på, at barnet eller den unge begynder at føle sig trygt og stoler på, at I ikke forsvinder, selv om han/hun ikke længere skjuler sine problemer for jer.

Andre børn eller unge vil reagere stik modsat af dette. I stedet for at vise en overdreven tilpasningsevne vil de, af frygt for at blive afvist, helt undgå at danne en tilknytning og tillid til deres nye omsorgsgivere. Disse børn eller unge har som regel lært, at det er bedre ikke at blive afhængig af en voksen, for så kan man ikke blive skuffet og afvist. Barnet eller den unge vil virke meget selvstændigt og ikke have brug for jeres hjælp. Men husk, at dette blot er en overlevelsesmekanisme, som barnet eller den unge har lært, og at alle børn har brug for vedvarende omsorg, støtte og kærlighed.

Med tiden, når barnet eller den unge føler sig mere trygt ved jer og har erfaret, at I ikke forsvinder, vil det begynde at stole på jer og danne ægte følelsesmæssige bånd til jer. Det kan tage lang tid at genopbygge et barns tillid til sine medmennesker, men hver eneste positive erfaring, barnet gør sig med sine nye plejeforældre, er et skridt i den rigtige retning.

Hvis barnet har været udsat for meget svært tidligt omsorgssvigt og ikke har knyttet sig dybere til de allerførste voksne i livet, kan man se børn som helt ukritisk og grænseløst søger at knytte sig til alle, de kommer i nærheden af, uden at dette udvikler sig til en dybere relation. Det kan tage år at skabe en tilknytning til et sådant barn.

GRUPPEDISKUSSION – 10 minutter

Hvad er det vigtigste I kan gøre for at hjælpe et plejebarn med at falde til hos jer?
Hvordan kan I hjælpe netop jeres plejebarn eller unge med at tilpasse sig de nye omgivelser ved at være rummelige og tålmodige?
Har I set plejebørn som aldrig søger hjælp eller omsorg hos voksne?
Har I set plejebørn, som hele tiden er vrede eller utilfredse med andre?

Forrige

Næste