Select Page

Session 3/8

Side 7/9: Utryg desorganiseret tilknytningsadfærd

Utryg desorganiseret tilknytningsadfærd

Nogle få børn har oplevet en så stor grad af tidlig angst og frygt for omsorgsgivere, at selv deres utrygge strategi bryder sammen ved stress. Denne tilstand kaldes desorganiseret adfærd og kan vise sig i korte perioder under følelsesmæssig belastning.

Når et barn udviser denne adfærd, er det så angstpræget, at det har tabt enhver sammenhængende adfærd i forhold til omsorgsgiveren.

Det større barn/den unge kan:

  • Kun have kort og overfladisk kontakt med personer eller ting. Afbryder midt i en aktivitet eller en sætning, og skifter emne på en helt uforudsigelig måde.
  • Være konstant rastløs og ude af stand til at koncentrere sig om et emne, en person eller en ting. Starter konstant nye aktiviteter, som ikke afsluttes, og er ikke i stand til at glæde sig over dem.
  • Være ude af stand til at opfatte personlige grænser (taler tilsyneladende upåvirket om intime eller private ting med fremmede)
  • Tage uhæmmet kontakt til fremmede (taler med alle det møder, søger trøst og intimitet hos fremmede). Udviser måske endda upassende seksuel adfærd.
  • Mangle evnen til at føle skyld, empati og anger.
  • Kun være optaget af sine egne behov

 

I de alvorlige tilfælde kan barnet udvikle tilknytningsforstyrrelse i omkring 5-7 års alderen

Barnet er ikke i stand til at indgå i sociale relationer med andre på en sammenhængende måde og kan ikke udvikle langvarige sociale relationer med andre.

Denne mangel på en sammenhængende tilknytningsstrategi er alvorlig, og børn med denne adfærd udvikler ofte personlighedsforstyrrelser, når de vokser op (for eksempel ’borderline’, ’antisocial personlighedsforstyrrelse’ etc.).

DISKUSSION
 

5 minutter

  • Er der nogle af de børn og unge I har ansvaret for, som udviser denne type adfærd?
  • Hvordan reagerer I, når de udviser den beskrevne adfærd?
  • Hvad er det sværeste for jer, når I møder desorganiseret adfærd?

 

PROFESSIONEL OMSORG FOR BØRN MED DESORGANISERET ADFÆRD

Hvis et barn har oplevet svigt og vilkårlige ændringer i relationerne til sine første omsorgsgivere, bliver alting ”forsinket” hos barnet. Flere tidlige svigt samt afvigende og svært fejlagtig pleje vil forsinke barnets sociale og følelsesmæssige udvikling bliver påvirket.

Det er nyttigt at se f.eks. en ung omsorgssvigtet som et meget yngre barn i en ældre krop:

  • Divider alderen med tre – hvilken form for kontakt er bedst for et barn i denne alder? Hvordan forstår barnet instruktioner? Hvor lang tid kan et barn i den alder koncentrere sig?
  • Spørg jer selv: I hvilken tidligere alder er denne type adfærd normal?
  • I bør prioritere individuel barn-omsorgsgiver-kontakt så meget som muligt, før I kan forvente evne til samspil med andre børn.
  • Vælg aktiviteter og dialoger, der er relevante for et yngre barn.
  • Vær meget tålmodig og hav ikke for store forventninger til hurtig udvikling.
  • Betragt jer selv som opdragende forældrefigurer, der hele tiden støtter, forbereder, strukturerer og vejleder.

Planlæg meget korte aktiviteter og hav en fast planlægning for dagens aktiviteter.