Session 4/10
Side 2/7 Opgave- og relationsarbejdeOpgave- og relationsarbejde
Alle børn og unge har brug for stabile voksne, som de kan knytte sig til. Børn og unge, der vokser op med trygge forældre, lærer hurtigt at håndtere adskillelse. Det enkelte barn lærer gradvist strategier for at kunne håndtere adskillelse i forhold til forældrene uden at føle frygt. Almindelige forældre ved, at en baby har brug for meget nærhed, og når småbarnet begynder i børnehave eller skole, er det så trygt, at det bare glæder sig til at starte, og som teenager kan det for eksempel tage glad på efterskole i tillid til, at der altid er en tryg base hjemme.
Men anbragte børn har ofte ikke oplevet den tryghed, så for dem er adskillelser langt sværere at komme over. Før barnet ankommer til plejefamilien, har det ofte oplevet svigt fra misbrugende eller voldelige forældre, det har måske haft mange forskellige omsorgsgivere, eller har mødt travle og overbebyrdede medarbejdere. Derfor vil mange plejebørn ikke reagere normalt på almindelig pleje og omsorg, og det kan tage lang tid, før de føler sig trygge. Forskningen viser, at især det første år efter anbringelsen har anbragte et meget højt stressniveau, så tålmodighed og omsorg er nødvendig.
I den forstand er I som plejeforældre den vigtigste person i det anbragte barns liv.
Barnet har ofte ikke haft sine forældre til at lære det at indgå i samspil og daglige opgaver, så det må stole på at modtage læring fra sine plejeforældre. Det, som barnet skulle have lært af sine forældre, må det nu lære af jer. Det kan være en tung ansvarsbyrde, men også en gave:
Når det lykkes jer at give et barn en tryg base, har det fået et positivt fundament for livet.
I praksis er det en stor opgave. Især ikke hvis I har ansvaret for flere børn. Så lad os kigge nærmere på det.
Når I arbejder med børn i jeres hverdag, skifter Jeres opmærksomhed hele tiden mellem opgave- og relationsorientering, dvs. de praktiske opgaver- og hvad der sker i samspillet med barnet:
Opgaveorientering: Aktiviteter med børnene og de unge, hvor I inddrager barnet i at løse en opgave. Det kan f.eks. være at tage tøj på, lære at vaske sig, skifte ble, komme i seng til tiden osv. Disse ting er nødvendige for at opfylde barnets behov (mad, søvn, aktivitet) og for at skabe en naturlig rytme dagen igennem. Formålet er at skabe en forudsigelig dagsrytme for børnene og de unge: faste spisetider, timeplan i skolen, faste tidspunkter for lektielæsning, osv.
Relationsorientering: Alt hvad der har med forholdet at gøre: kontakt, samtaler, at tale om tanker, følelser, ideer, sorger og glæder. At give anerkendelse når et resultat er opnået eller en ønsket adfærd er vist. At vise jeres egne spontane følelser og reaktioner tydeligt, når I svarer barnet eller den unge, på en måde, der passer til jeres egen måde at være på.
Det kan være at tale med barnet eller den unge, smile, give en krammer, have samtaler med barnet om ting, det måske er bange for at prøve, m.m. Formålet er at skabe en tilpas personlig relation, der kan skabe tryghed og åbenhed. At fortælle en god historie eller sige noget sjovt. Dette er nødvendigt for at få barnet til at føle sig trygt for at styrke tilknytningen og for barnets sociale og emotionelle udvikling.
”Inuk er otte år, og skal lære at være med til at lave en fiskeret til aftensmaden. Men han har så svært ved at skære fisken ud, at han smider kniven på gulvet, græder, og går ind på sit værelse. Så nu må plejemor ind for at trøste ham og få ham til at prøve igen.”
Sådan må hun hele tiden skifte mellem en praktisk opgave og samspillet med Inuk. Og det bliver svært for hende at få maden færdig til tiden. Sådan må hun hele tiden skifte mellem opgaveorientering og relationen med Inuk. Efterhånden gør hun Inuk så tryg, at han får selvtillid i stedet for at opgive – det tager et helt år. Det er en god ide at være opmærksom på, hvordan man lærer utrygge børn at følge familiens rytme og deltage aktivt i løsningen af daglige opgaver.
Lad os se på to yderligere eksempler: først en kvinde der kun tænker i den praktiske opgave at skifte ble, og ikke har samspil med barnet imens. Og bagefter en kvinde, der har en høj grad af samspil og inddragelse, mens hun skifter barnet.
SVAG OG STÆRK RELATIONSORIENTERING: RYTME OG FØLELSER
Lav relationsorientering:
Kvinden her arbejder på et bulgarsk børnehjem, hvor holdningen er, at medarbejdere kun skal udføre det praktiske, og ikke have relationer til børnene eller stimulere dem. Hun holder derfor kun fokus på opgaven, mens hun skifter ble. Hun er hurtigt færdig og går videre til næste barn. Det er tydeligt, hvad manglende relationsorientering betyder: pigen er stærkt underudviklet både fysisk og og socialt, selvom hun har fået mad nok.
Høj relationsorientering:
Kvinden her skifter også ble – samtidig taler hun meget til barnet og forsøger at få barnets opmærksomhed. Hun er i stand til at afbalancere opgaven og relationen – hun færdiggør opgaven indenfor normal tidsramme og stimulerer samtidig barnet. Denne kvinde lærer dette barn koncentration, glæde, menneskelig kontakt, som er en forudsætning for senere kontakt med en lærer/pædagog.
“Jeg vælger ikke længere mellem at beskæftige mig med børnene og at udføre mit praktiske arbejde. I denne session lærte jeg at gøre begge dele på samme tid. Jeg er afslappet og mine børn har det sjovt. På den måde kan jeg lege med børnene, og børnene kan kramme mig. De ved, at jeg vil være her for dem uanset hvad.”
Udtalelse fra omsorgsgiver